Debatten har været heftig på erhvervsskoleområdet. Der er næsten ikke nogen, der ikke har haft en holdning og en forklaring på alle problemerne - lige fra manglende prestige til dyr kantine - og ingen er heller ræd for at komme med deres holdninger. Uanset hvor lidt forstand de reelt har på, hvordan erhvervsskolerne fungerer.

Alle fra ”Danske erhvervsskoler – lederne” til undervisningsministeren og tænketanken KRAKA, ja, selv Margrethe Vestager fra de Radikale er kommet med fine indspil til debatten om, hvordan vi skal reformere vores erhvervsuddannelser. Om end de er forskellige i motivation og mål, så bærer de alle præg af akademisering. Hvorfor ved jeg ikke, men en ting er jeg sikker på: en akademisering vil blive en kold kiste for arbejdsmarkedets uddannelser.

Et godt eksempel på den akademiske tankegang, og søm i kisten, er at sige, at karakteradgangskrav øger prestigen i uddannelsen.

Jeg aldrig mødt nogen noget som helst sted, der ville vælge en uddannelse over en anden på grund af karakterkrav. Og jeg tvivler rigtig meget på, at Jens Jensen eller en anden ung mand ville overveje tømreruddannelsen, hvis han var fast besluttet på at blive statsautoriseret revisor, bare fordi det nu kræver lidt mere at blive tømrer.

Grunden til at man vælger et fag og bliver ved, er, fordi man har en kærlighed til det at kunne skabe noget med sine hænder, og man gerne vil skabe ting, som andre kan bruge. Om det så er den grafiske tekniker, som laver et banner eller mureren, der murer et hus. Man vælger ikke ét fag over et andet, bare fordi det er sværere at komme ind på.

Bare man kigger på den måde, de snakker om vores uddannelser på, så skinner deres akademiske tankegang igennem. Bare se, når Margrethe Vestager fra de Radikale siger, at det skal være ”mere cool” at gå på erhvervsskole… Cool?

Jeg er ked af, hvis Margrethe Vestager ikke synes, min uddannelse er ”hip” eller ”sej” nok til hende, men nu er det sådan, at jeg syntes, at min uddannelse som smed er den sejeste i hele verden. Jeg kan både arbejde på Nordsøen som borebisse eller på et islandsk værft og bygge skibe eller gå på ”million dollar-projekter” i Dubais varme sol. Eller også kan jeg bare have et arbejde på et lille værksted uden for byen, hvor jeg tjener en fair løn. Men det er åbenbart ikke sejt i Margrethe Vestagers akademiske optik.

På folkemødet i sommeren 2013 deltog jeg som publikum i en debat hos Dansk Byggeri og TekniQ. Debatemnet var, hvorfor der ikke var flere, som tog en erhvervsuddannelse, og panelet bestod af et par unge akademikere fra to tænketanke, to virksomhedsejere, en skoleleder og en politiker. Læg mærke til ingen erhvervsskoleelever.

Politikeren i panelet var ingen andre end Bertel Harder, og under debatten kom Bertel bevidst eller ubevidst til at fortale sig:

”Erhvervsskolerne skal være gymnasie-agtige,” sagde han.

Om han mener det eller ej, er sådan set ligegyldigt, fordi det afspejler, hvordan han og så mange andre tænker, når der bliver snakket om problemer på erhvervsskolerne. De tænker nemlig akademisk, og det vil i sidste ende betyde, at den kommende erhvervsskolereform ikke vil blive en reform, som skaber en skole for dem, der har brug for og lyst til erhvervsuddannelser. Nej, man vil skabe en skole, som skal konkurrere mod gymnasierne i de ting, som gymnasierne allerede kan og dyrker.

Det betyder på ingen måde, at vi får bedre håndværkere. Det vil bare betyde, at folk som ”Faglige Finn” ikke længere vil have sted, der er relevant for ham efter folkeskolen. Alt sammen fordi dem der tror, de ved noget, og dem hvis ord vægter mest i debatten, ikke er dem på grundforløb eller dem, der er i lære ude hos mester. Nej, det er dem, der sidder på skolekontorerne og ved hævesænkebordene på Christiansborg.

Og ja, de tænker akademisk, fordi det er det, de kender, og højest sandsynligt er uddannet indenfor. Men så længe de tænker i akademiske løsninger på faglige problemer, så vil det kun yderligere tilføje søm til erhvervsskolernes kiste.

Morten Ryom er formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation

Netavisen Pio har inviteret fire unge formænd fra den virkelige verden til at skrive en uddannelsesklumme. Klummen vil i den kommende tid gå på omgang mellem Phillip Dimsits Lehrer fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning,  Morten Ryom fra Erhvervsskolernes Elevorganisation, Agnete Vienberg Hansen fra Danske Skoleelever og Zacharias Polonius fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.