Men skal man i fagbevægelsen sige kravene højt og diskutere dem offentligt, eller skal man holde tand for tunge og kortene tæt til kroppen?
Det skal man bare rulle ud for fuld tryk, få det ud i pressen og få folkestemningen med sig
Der var stor uenighed om, hvilken strategi, der giver de bedste resultater ved OK20-forhandlingerne, da det faglige panel mødtes i Netavisen Pios podcast-studie.
Ved at store dele af fagbevægelsen melder klart ud offentligt, viser man arbejdsgiverne, at forhandlerne har bred opbakning til de krav, man stiller, mener Helga Mathiassen, næstformand i Snedker-Tømrernes Brancheklub:
“Hvis man går tydeligt ud og siger, at “det er det her, vi vil have igennem” - i byggeriet vil vi gerne have hævet mindstelønnen væsentligt - så kan det bruges til at mobilisere. Man kan få rigtig mange kollegaer med, og man viser, at det er bredt følt. Det skal man bare rulle ud for fuld tryk, få det ud i pressen og få folkestemningen med sig,” siger hun.
Lad vær med at proklamere krav offentligt - det gør det svære at noget med hjem
Men den tilgang til overenskomstforhandlinger er “romantik” og direkte skadelig for forhandlernes mulighed for at få et godt forhandlingsresultat, mener Thomas Skriver, formand i Dansk Metal Ungdom.
“Det er kæmpeskidt, hvis jeres modpart ved, hvad I konkret vil have i forhandlingerne, inden I går ind til forhandlingerne. Der er noget, man lærer på det første tillidsmandskursus. Der er ingen grund til at give virksomhedsejerne den fordel,” siger han og tilføjer:
“Lad vær med at proklamere krav offentligt - det gør det svære at noget med hjem,” siger Thomas Skriver.
Panelet diskuterer også, hvilken rolle fagbevægelsen skal spille i forhold til klimadebatten, og hvordan man kan værge sig mod, at hele regningen for den grønne omstilling ikke lander hos lønmodtagerne.
I panelet:
Helga Mathiassen (Næstformand i Snedker-Tømrernes Brancheklub)
Thomas Skriver Jensen (Formand for Dansk Metal)
Mads Nikolaj Simonsen (Formand i 3F Ungdom Hovedstaden)
Vært: Sarah Scheer, Journalist på Netavisen Pio.