Regeringen har et erklæret mål om at gøre Danmark til verdens bedste land at være barn i. Det er en god vision, men den stiller høje krav til kvaliteten i daginstitutionerne.

Regeringen og støttepartierne er kommet godt fra start med aftalen om minimumsnormeringer. Allerede i dette forår har kommunerne fået 500 mio. kr. mere til normeringsforbedringer. Men det er ikke lige meget, hvordan de penge omsættes - og hvem der bliver ansat.

Vikarer undergraver fagligheden

Under genåbningen af daginstitutionerne efter corona-nedlukningen har mange børn og voksne fået en forsmag på de bedre normeringer. Men i mange institutioner har der ikke været pædagoger nok til alle børnegrupper, hvilket har resulteret i, at nogle børnegrupper er blevet tilknyttet udelukkende uuddannede vikarer - og det har skabt udfordringer.

Pædagoger kan berette om hvordan det har bevirket, at børn med uhensigtsmæssig adfærd har fået forstærket denne adfærd, at nogle børn er blevet mere ængstelig pga. det skærpede fokus på håndvask, hygiejne og smitteforebyggelse og at nogle børn er blevet overladt mere til sig selv end andre.

Det er klart, for hvilke forudsætninger har den uuddannede vikar for at opfange disse signaler fra børnene?

Pædagoguddannelsen sikrer, at pædagoger både kan indgå i og understøtte udviklende relationer i det pædagogiske hverdagsliv – og samtidig kan analysere, vurdere og udvikle den pædagogiske praksis, så det matcher det enkelte barn og hele børnegruppen.

Pædagoger opnår her en professionel dømmekraft, der er funderet i viden, færdigheder og etiske refleksioner, som er helt afgørende for det børne- og læringsmiljø, der kan opnås på stuerne.

Det er vanskeligt for vikaren, der ikke har en pædagoguddannelse.

Men selv pædagoger har kun to øjne, to hænder og to arme. Derfor er det stadig godt, at der nu investeres i bedre normeringer til vores børn. Men fagligheden – og dermed kvaliteten – bliver undergravet, hvis pædagog-andelen i samme åndedrag mindskes.

Flere uddannede pædagoger

Mange års besparelser på daginstitutionsområdet har ikke kun presset normeringerne, det har også presset andelen af pædagoger - også før coronaen gjorde sit indtog.

Ifølge Danmarks Statistik var kun 58 procent af personalet i daginstitutionerne uddannede pædagoger i 2018. Det er ikke godt nok. Det er langt fra BUPL’s minimumsanbefaling om en 80 procents pædagogandel. Og harmonerer slet ikke med, at regeringen vil have daginstitutioner af høj kvalitet – og gøre Danmark til verdens bedste land at være barn i.

Derfor er det vigtigt med et klart signal fra regeringen og aftalepartierne om, at målet er flere uddannede pædagoger til børnene. Ikke flere tømrere, fodboldglade studenter eller andre med en anden uddannelse end pædagog. Minimumsnormeringer må og skal ikke indfries på bekostning af pædagogandelen og dermed fagligheden.

Sammen med den kommende lov om minimumsnormeringer, er det derfor oplagt at supplere med en paragraf, der sætter bindende mål for en stigende pædagogandel for at sikre, at kommunerne ikke har økonomiske incitamenter til at slække på fagligheden.

Vi har muligheden for at lade faglighed og bedre normeringer gå hånd i hånd til gavn for vores børn. Lad os ikke sætte det over styr.