Faktatjek. Er tobinskatten virkelig en 'vækstdræber’?

Lykke Friis påstår, at en finansiel transaktionsskat dræber væksten. Vi har gennemført et faktatjek af denne påstand.
I weekenden blev det vedtaget på Socialdemokraternes kongres, at partiet fremover vil arbejde for en europæisk skat på finansielle transaktioner, også kendt som en tobinskat. Knap var kongressen slut, før Venstres EU-ordfører, Lykke Friis, meldte sig på banen:

”En europæisk solo-skat på finansielle transaktioner vil sende arbejdspladser ud af Europa. Det er intet mindre end en vækstdræber […..] vi går da ud fra som en selvfølge, at Margrete Vestager fortsat fører politik baseret på fakta”.

Men hvilket belæg har Lykke Friis for at mene, at en finansiel transaktionsskat faktuelt er en ’vækstdræber’?

Hentydningen til Vestager kunne tyde på, at Friis her tænker på Vestagers tidligere påstand om, at en finansiel transaktionsskat vil koste cirka 440.000 arbejdspladser. Tallene stammer fra en såkaldt konsekvensanalyse, ’Impact Assesment’, som EU-kommissionen offentliggjorde i forbindelse med, at den præsenterede sit forslag om en finansiel transaktionsskat sidste efterår.

Pointen er jo netop, at indtægterne fra den finansielle transaktionsskat skal investeres, eksempelvis i udbygning af infrastruktur eller omstilling til grøn energi. Dette vil skabe vækst og arbejdspladser. Lykke Friis lader kun udgiftssiden lyse op for sit indre blik og vender det blinde øje til, hvad indtægterne investeres i.

Heraf fremgår det ganske rigtigt, at en FTT kan koste”0.53% of future GDP growth”. Dette betyder på almindeligt dansk, at væksten i Europa i 2050, med Kommissionens fremskrivninger, ’kun’ stiger med 79,6 %, mod 81,1 % uden en finansiel transaktionsskat. Ikke ligefrem en vækstdræber, men hvis analysen er korrekt, vil det altså koste vækst og arbejdspladser.

Problemet for Friis og Vestager er bare, at Kommissionen allerede selv har undsagt den analyse. For det første opererer modellen med en række tvivlsomme antagelser, som man efterfølgende har måttet justere. For det andet antager modellen, at indtægterne på cirka 400 milliarder kroner om året ville forsvinde ned i et stort sort hul. Men pointen er jo netop, at indtægterne fra den finansielle transaktionsskat skal investeres, eksempelvis i udbygning af infrastruktur eller omstilling til grøn energi. Dette vil skabe vækst og arbejdspladser. Lykke Friis lader kun udgiftssiden lyse op for sit indre blik og vender det blinde øje til, hvad indtægterne investeres i.

Derfor fremlagde Kommissionen selv en ny revideret analyse i maj 2012. Antager man at indtægterne investeres i vækstfremmende initiativer, så vil en finansiel transaktionsskat ikke mindske væksten, men tværtimod øge væksten med 0,3 % i 2050 (se evt. EU-Oplysningen for en nærmere gennemgang af de forskellige scenarier).

Med så mange usikkerhedsmomenter, der knytter sig til at beregne BNP-væksten fyrre år ud i fremtiden, er det i det hele taget temmelig omsonst at udråbe det som ’fakta’, at en finansiel transaktionsskat vil svække (eller styrke) væksten med et kvart eller halvt procentpoint. Lykke Friis står altså noget vingeskudt tilbage med sin påstand om, at ’fakta’ viser, at en finansiel transaktionsskat er en ’vækstdræber’.


Kommentarer fra Facebook

Annonce