Faktatjek. Har staten tjent 10 milliarder på bankpakkerne?

Erhvervsministeriets uigennemskuelige og utilstrækkelige regnemetoder medfører, at det er uklart om staten har tjent eller tabt på Bankpakke I og Bankpakke II.
Der hersker vild forvirring om, hvorvidt skatteborgerne har vundet eller tabt på bankpakkerne. Mens venstrefløjen hævder, at regningen er blevet tørret af på skatteborgerne, så hævder partierne bag bankpakkerne, at bankpakkerne tværtimod har sikret staten en ekstraindtægt på 10 milliarder kroner. Men sandheden er, at ingen faktisk aner, hvorvidt bankpakkerne har været en god forretning for staten.

De officielle tal fremgår af et notat fra Erhvervs- og Vækstministeriet (EVM). I følge den seneste opgørelse, fra maj 2012, har staten et samlet overskud på 9,36 milliarder kroner fra Bankpakke I og Bankpakke II tilsammen. Det er de tal, som ofte refereres af medier og politikere. Lad os kort se på, hvor de indtægter kommer fra.

Vi står altså i den lidt bizarre situation, at politikerne fastholder, at bankerne har bidraget med ti milliarder kroner, mens bankerne selv mener, at det stadig er åbent, hvad slutresultatet bliver.

Med Bankpakke I spændte staten et sikkerhedsnet ud under bankerne ved at garantere for samtlige indlån. Samtidig oprettede staten selskabet ’Finansiel Stabilitet’ til at afvikle nødlidende banker. Til gengæld indskød bankerne 25 milliarder kroner for at dække statens eventuelle tab. Det kostede staten 22,5 milliarder kroner at rydde op efter krakkede banker, blandt andet Roskilde Bank, EBH Bank, Eik Bank og Nova Bank Fyn. Altså fik staten, ifølge Finansiel Stabilitets regnskab, et overskud på 2,5 milliarder ud af Bankpakke I.

Med Bankpakke II, også kaldet Kreditpakken, kunne bankerne låne penge af staten til en rente på cirka 10 %. Ifølge notatet fra EVM har staten foreløbig scoret 9,49 milliarder kroner i renteindtægter. Til gengæld har staten også haft tab på Bankpakke II, fordi en række banker er gået konkurs inden de fik betalt lånet tilbage (bl.a. Amagerbanken, EIK Bank, Fjordbank Mors og Sparekassen Østjylland). EVM opgør derfor det samlede overskud til 6,9 milliarder kroner.

Det vil klæde den nye erhvervs- og vækstminister, Annette Vilhelmsen, at foretage en mere grundig undersøgelse af staten tab og gevinster i forbindelse med bankpakkerne.

Så langt, så godt. Notatet fra EVM overser imidlertid det faktum, at bankerne også har haft store skattefradrag i forbindelse med bankpakkerne. Af de 25 milliarder kroner, som bankerne indbetalte i forbindelse med Bankpakke I, kunne bankerne trække 25 % fra i skat. Det svarer til 6,25 milliarder. Dermed giver Bankpakke I pludselig ikke længere et overskud på 2,5 milliarder, men et underskud på 3,75 milliarder kroner.

Ligeledes må det antages (det fremgår faktisk ikke nogen steder), at bankerne kan få fradrag for renteudgifterne i forbindelse med Bankpakke II. Hvis man ligeledes modregner 25 % af bankernes renteudgifter på 9,49 milliarder, så giver Bankpakke II ikke et overskud på 6,86 milliarder, men kun et overskud på 4,49 milliarder.

Samlet set giver Bankpakke I og Bankpakke II altså et blot et overskud 740 millioner kroner. Læg dertil, at hverken Finansiel Stabilitet eller EVM udelukker, at der kan komme yderligere tab. Der skal ikke gå meget galt, før resultatet vendes fra et beskedent overskud til et underskud. Omvendt kan statens overskud også vise sig at blive større end de 740 millioner, hvis Danmark undgår yderligere bankkrak, de resterende lån bliver tilbagebetalt med renter og det lykkes staten at rede noget af det tabte hjem fra Amagerbanken.

Brian Mikkelsen mener åbenbart, at det er mere meningsfyldt at præsentere et regnestykke, som kun medtager statens indtægter, og ser bort fra udgifterne.

Flere fremtrædende økonomer har undret sig over, at EVM ikke har taget hensyn til skattefradragene i resultatopgørelsen af bankpakkerne. Det samme har revisionsfirmaet Ernst & Young. Men måske allermest interessant, så har selv bankernes egen brancheorganisation, Finansrådet, accepteret præmissen om, at skattefradragene skal indgå i det samlede regnestykke: ”Vi kan ikke udelukke, at der kommer et underskud ud af det her”, har cheføkonom Niels Storm Stenbæk udtalt.

Vi står altså i den lidt bizarre situation, at politikerne fastholder, at bankerne har bidraget med ti milliarder kroner, mens bankerne selv mener, at det stadig er åbent, hvad slutresultatet bliver.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvorfor EVM ikke har indregnet bankernes skattefradrag i deres opgørelse over resultatet af bankpakkerne. I følge tidligere økonomi- og erhvervsminister, Brian Mikkelsen, så skyldes det, at det ”ikke er meningsfyldt at beregne de samlede skattemæssige konsekvenser af bankpakkerne”. Brian Mikkelsen mener åbenbart, at det er mere meningsfyldt at præsentere et regnestykke, som kun medtager statens indtægter, og ser bort fra udgifterne.

De danske skatteborgere, som har stillet enorme summer til rådighed for bankerne i form af lån og garantier, har krav på en gennemskuelig, letforståelig og korrekt beskrivelse af, hvad bankernes krise har kostet.

Vi aner altså ikke, hvad resultatet af bankpakkerne bliver. Men at de skulle give staten et overskud på 10 milliarder, er der i øjeblikket intet belæg for. Det vil klæde den nye erhvervs- og vækstminister, Annette Vilhelmsen, at foretage en mere grundig undersøgelse af staten tab og gevinster i forbindelse med bankpakkerne.

De danske skatteborgere, som har stillet enorme summer til rådighed for bankerne i form af lån og garantier, har krav på en gennemskuelig, letforståelig og korrekt beskrivelse af, hvad bankernes krise har kostet.


Kommentarer fra Facebook