Et lavere offentligt tilskud vil betyde, at privatskoler i Danmark må dreje nøglen om.

Sådan lød advarslen fra 36 af de 550 privatskoler, som i DR Nyhederne forrige uge foretog en rundspørge blandt, efter at regeringen meldte ud, at man som en del af næste års finanslov ønskede at sænke det offentlige tilskud til privatskolerne.

En tilsvarende advarsel er tidligere kommet fra Venstre og Lars Løkke Rasmussen (V), der under valgkampen i foråret mente, at Socialdemokratiets udspil vil ”mærkbart forringe forholdene for de frie skoler” og medføre op mod 100 skolelukninger.

Forslaget - som ville skaffe 300 millioner kroner til folkeskolen - blev i sidste uge droppet, fordi De Radikale, SF og Enhedslisten var imod en sænkning af tilskuddet. Blandt andet på grund af frygten for, at privatskoler i yderområderne ville lukke.

Der er også skoler, som holder lokalsamfund i live og hjælper børn, der har det svært, som ikke vil overleve

“Der er skoler, der vil overleve regeringens manøvre, men der er også skoler, som holder lokalsamfund i live og hjælper børn, der har det svært, som ikke vil overleve. Vi forstår slet ikke, at man vil lave en generel besparelse,” sagde SF's Jacob Mark til DR om regeringens forslag, som er nærmest identisk med det, SF selv foreslog i deres finanslovsudspil for 2019.  

Også Venstres politiske ordfører Sophie Løhde har kørt hårdt på med fortællingen om, at regeringens forslag ville koste en lang række privatskoler livet.

Nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser dog, at der ikke var nogen stigning i konkurser blandt privatskoler, sidst det offentlige tilskud blev sænket i 2011-2015.

 

Ingen stigning i konkurser sidst tilskud blev sænket

Tilbage i 2010 valgte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen at sænke tilskuddet til privatskolerne som en del af den såkaldte Genopretningspakke.

Hvor stort det offentlige tilskud til privatskolerne er, afgøres af den såkaldte koblingsprocent. Koblingsprocenten blev gradvist sænket fra 2011 og frem til 2014, så koblingsprocemten i årene 2014 og 2015 på 71 procent. Hvilket er det niveau, som Socialdemokratiet har foreslået, at man går tilbage til.

På trods af det lavere offentlige tilskud, så man i de år ingen stigning i antallet af privatskoler, der gik konkurs. Det viser tallene fra Børne- og Undervisningsministeriet.
 

Ingen stigning i konkurser sidst koblingsprocenten blev sænket

 

Forsker: Tyder på meget lille sammenhæng 

Tallene tyder ikke på, at koblingsprocenten har megen betydning for antallet af privatskoler, som går konkurs, mener adjunkt ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og forsker i skolevalg, Andreas Bjerre-Nielsen.

“Der lader til at være en meget lille sammenhæng mellem ændring i koblingssats og antal konkurser. Tallene viser, at ca. 30 skoler lukkede i perioden,” skriver han i et skriftligt svar til Netavisen Pio.

Der lader til at være en meget lille sammenhæng mellem ændring i koblingssats og antal konkurser

I den femårige periode hvor koblingsprocenten faldt, gik sammenlagt 27 privatskoler konkurs, mens der i samme periode åbnede 91 nye privatskoler. I perioden kom der altså 64 ekstra privatskoler. Mens steg andelen af børn, der gik på privatskole, fra 14,5 til 16,4 procent.

Ifølge Andreas Bjerre-Nielsen tyder det på, at andre faktorer end størrelsen på det offentlige tilskud har betydning for, hvor mange privatskoler, der er i Danmark.

“For at vide hvor meget, der rent faktisk skyldes koblingssatsen, savner man dog tal fra andre perioder, hvor koblingssatsen ikke var fastlåst, for at sige noget om, hvad der skyldes koblingssatsen,” skriver Andreas Bjerre-Nielsen.  

 

Flere privatskoler og firedoblet overskud 

Siden VLAK-regeringen hævede det offentlige tilskud til de private skoler, har privatskolerne polstret deres økonomi betydeligt.  

I dag lyder det samlede overskud på lige knap 300 millioner kroner

I 2014 - hvor tilskuddet var lavest - havde privatskolerne et samlet overskud på 63 millioner kroner. Siden da har privatskolernes overskud vokset sig mere end fire gange så stort, samtidig med at koblingsprocenten er steget til 76 procent.

I dag lyder det samlede overskud på lige knap 300 millioner kroner, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Under valgkampen var det fremme, at 100 friskoler ville være i risiko for at lukke, hvis man sænkede tilskuddet. Tallet strammede fra friskolernes egen interesseorganisation. Påstand blev efterfølgende undersøgt i DR’s faktatjekker-program Detektor, der slog fast, at tallet var forbundet med stor meget usikkerhed.