Faldende elevtal kræver nye redskaber til de udsultede erhvervs­uddannelser

Lad os nu holde op med at tro, at god tale og flotte kampagner kan få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Erhvervsuddannelserne er udsultede.
Foto: Colourbox
Vi har en ambition om, at 25 procent af en ungdomsårgang i 2020 – det vil sige i år - skal vælge en erhvervsuddannelse, når de forlader folkeskolen. I 2025 skal det være 30 procent af de unge, der vælger en erhvervsuddannelse.

Dén ambition er lige så indlysende rigtig i dag som i 2014, hvor den blev formuleret. For vi har brug for dygtige faglærte i industrien, byggeriet og på handelsområdet, og vi har endnu mere brug for dem på SOSU-uddannelserne.

De tider, hvor man nok skulle klare sig hvis bare man fik studenterhuen, er forbi

Og for mange unge er en erhvervsuddannelse det helt rigtige valg. Det er ikke alle, der har lyst og evner til at bøje franske verber eller til at forstå det periodiske systems krinkelkroge på skolebænken. Så hvorfor ikke lave noget, hvor man kan mærke, at man gør en forskel, og hvor man både skal bruge sit hoved og sine hænder – i stedet for at gå i gymnasiet og få ondt i maven over fag, man ikke kan se meningen med og eksamener, man ikke er sikker på at bestå.

Og hvis ikke man vælger at læse videre, er en studentereksamen faktisk et dårligt valg. De tider, hvor man nok skulle klare sig hvis bare man fik studenterhuen, er forbi.

Lad os erkende nederlaget

Alligevel rokker ansøgningstallene sig ikke ud af flækken. I år er søgningen endda gået lidt tilbage, så det var 19,9 procent af de unge i folkeskolen, der søgte en erhvervsuddannelse som første prioritet.

Vi kan lave kampagner fra nu af til nytårsaften, uden at det vil hjælpe

Vi har talt om problemet med den manglende søgning til erhvervsuddannelserne så længe, at det er blevet et fast tilbagevendende ritual. År efter år fortæller vi hinanden, at det søreme er en skam, at der ikke var flere unge, der søgte en erhvervsuddannelse. Vi må håbe, det bliver bedre næste år. Det gør det bare aldrig.

Det er på tide at vi erkender, at vi aldrig når målet om 25 procent af de unge, der vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, med den nuværende indsats.

Vi kan lave kampagner fra nu af til nytårsaften, uden at det vil hjælpe. Det har vi gjort i årevis, ja faktisk kan jeg huske at jeg var med til at udforme præcis sådan en kampagne helt tilbage omkring årtusindskiftet.

Vi kan fortælle de unge, at man som faglært er ret sikker på at kunne få et job, at man løser vigtige opgaver…og om alle de andre fordele ved erhvervsuddannelserne. Det vil være sandt, men det vil ikke hjælpe.

Gymnasiet er og bliver det naturlige valg for de fleste unge. Det er det, de andre gør

Gymnasiet er og bliver det naturlige valg for de fleste unge. Det er det, de andre gør. Det, familien bakker op om uden at man skal forklare sig ligesom man skal, hvis man vælger at blive murer.

Nye løsninger

Hvis vi mener det seriøst, når vi taler om målet om at få flere erhvervsuddannede, bliver vi nødt til at begynde at kigge på midlerne. Hvad er det for håndtag, vi kan skrue på?

Det mest dramatiske håndtag er selvfølgelig at begrænse optaget til de gymnasiale uddannelser. Det er sådan set ikke en naturlov, at tre fjerdedele af en ungdomsårgang skal tage en gymnasial uddannelse, og der er mere og mere der tyder på, at man gør både de unge og samfundet en bjørnetjeneste ved at lade som om, at en studentereksamen er lykken for alle.

Taxametersystemet har været en del af problemet

Taxametersystemet har været en del af problemet. Jo flere gymnasierne optog, jo flere penge fik de i tilskud. Så selvfølgelig var det en enorm fristelse at tage alle dem ind, der havde lyst.

Så måtte vi bagefter finde ud af, hvordan de kunne leve op til de faglige krav. Eller også måtte de unge få mavepine og søvnløse nætter over eksamener, de ikke vidste, hvordan de skulle bestå.

Følg pengene

En mindre dramatisk løsning er at se på størrelsen af det såkaldte taxameter-bidrag. Der er i praksis ikke kun ét taxameterbidrag men mange (undervisningstaxameter, fællesudgifttaxameter, bygningstaxameter, A-fagstaxameter…you name it).

Men når man lægger det hele sammen bliver det tydeligt, at der er en bias i taxametersystemet, der tilgodeser de gymnasiale uddannelser. Så hvor der bliver givet 215.000 i taxameterudgifter til en student, bliver der givet 84.000 kroner i taxametertilskud til en EUD-merkantil (fx en kontorelev).

Det er i praksis næsten umuligt for skolerne at lave et uddannelsestilbud, vi kan være bekendt

Hvor der bliver givet 247.000 i taxametertilskud til en HTX-elev, bliver der givet 174.000 i taxameter til en EUD-teknisk (fx en industritekniker), selv om EUD-eleven skal bruge værksteder og laboratorier i lige så høj grad som HTX-eleven.

Resultatet af et taxametertilskud, der prioriterer de gymnasiale uddannelser plus de årlige besparelser under Lars Løkkes regeringer er tydeligt: Erhvervsuddannelserne er udsultede. Det er i praksis næsten umuligt for skolerne at lave et uddannelsestilbud, vi kan være bekendt.

Hurra for den lige vej

Den mindst dramatiske løsning er at se på, hvad det er for en uddannelsesvej, vi beskriver for erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser.

Hvis man har gået i gymnasiet, er det ligetil. Du kan se en uddannelsesvej for dig, som giver dig mulighed for at uddanne dig hele livet i takt med, at du selv og arbejdsmarkedet udvikler sig.

Hvis du tager en erhvervsuddannelse, er det meget sværere at se, hvordan du kan uddanne dig videre. Jo, du kan tage et kort kursus, men hvad hvis du efter 20 år som VVS’er kan mærke, at kroppen ikke længere kan holde til det? Eller at du simpelthen har fået lyst til at lave noget andet? Hvordan kommer du så videre?

Mulighederne for at bygge videre på en erhvervsuddannelse er der, men de er kringlede og overstrøet med krav

Mulighederne for at bygge videre på en erhvervsuddannelse er der, men de er kringlede og overstrøet med krav til ansøgerne om dit og dat, som vi aldrig kunne drømme om at stille til studenterne.

Så hvis vi mener det alvorligt med at få flere unge til at søge en erhvervsuddannelse bliver vi nødt til at lave vejen til at kunne uddanne sig hele livet lige så overskuelig, som hvis man vælger gymnasiet. Det er så indlysende og næsten banalt at det er underligt, at det ikke er sket for længst.

Det er helt naturligt

Så det er egentlig ikke så mærkeligt, at de unge ikke søger ind på erhvervsuddannelserne. Det er en helt naturlig afspejling af, at vi i årtier ikke har prioriteret dem.

Det er egentlig ikke så mærkeligt, at de unge ikke søger ind på erhvervsuddannelserne

Så lad os nu holde op med at tro, at god tale og flotte kampagner kan få mange flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Vi kan enten smide håndklædet i ringen eller tage nogle af de midler i brug, der er nødvendige, selv om de er upopulære.

Henrik Andersen er cand.scient.pol. Han har i en årrække arbejdet i krydsfeltet mellem politik, analyser og rådgivning og har siden 2016 været tilknyttet Netavisen Pio som klummeskribent og anmelder. Han er desuden kredsformand for Socialdemokratiet i Gladsaxe.

Kommentarer fra Facebook

Annonce