☰
☰
Annonce
Falske forandringsprofeter truer regeringen
Reelle forandringer af den usunde kultur i toppen af finanssektoren kræver at Østergaard & Co dropper deres opbakning til højrefløjens fordelingspolitik.
Vi er mange der er glade for den politik der er kommet ud af regeringens første halve år – men vi er også nogen, der sidder tilbage med en voksende bekymring. Der er ingen tvivl om at regeringen kommer til at levere på børn, skolelærere og integration.
Hvad med oprydning i markedsøkonomiens rådne lommer?
Men hvad med regulering af finanssektoren? Hvad med oprydning i markedsøkonomiens rådne lommer? Her er der grund til at være bekymrede – ikke mindst når man kigger på Morten Østergaard & Co.
Radikale og højrefløjen modarbejder regulering
Kort før jul så vi hvordan Det Radikale Venstre slog sig sammen med finanssektoren og højrefløjen, i en fælles kamp mod de grådige kviklånsgribbe. Her var sagen klar: Forbrugerne stod på den ene side, og krævede et langt lavere ÅOP-loft end de banker, der stod sammen med højrefløjen på den anden side og forsvarede rådne lomme i vores markedsøkonomi. Hele aftalen var tæt på at falde til jorden af den grund.
Vil Det Radikale Venstre også spænde ben der?
I de kommende dage, uger og måneder venter der armlægninger på regulering af Blackstone, regulering af spilmarkedet og andre rådne lommer i markedsøkonomien, som kræver at partierne bag forståelsespapiret kan finde hinanden. Vil Det Radikale Venstre også spænde ben der?
Det samme spørgsmål gør sig gældende når vi taler om finanssektoren. I DSU ved vi hvor svært det bliver at trække regeringen og Socialdemokratiet til truget, når det gælder en effektiv genopretning af balancen mellem finanssektoren og den rigtige økonomi.
Men det bliver endnu sværere, når Morten Østergaard og hans radikale kampfæller insisterer på, at trække regeringen i den modsatte retning. Tilbage i Thorning-regeringens tid var det dem der effektivt forpurrede muligheden for at Danmark kunne få en finansskat. Vil de også forpurre muligheden for at sætte offentlige repræsentanter i bestyrelserne? Regulere gebyrudviklingen? Stille krav til direktørernes personlige ansvar over for deres valg af forretningsmetoder? Komme de voldsomme bonusprogrammer til livs?
De falske forandringsprofeter kan true regeringen
Spørgsmålene er mange, og vi bliver nødt til at få Morten Østergaard ud af busken snart. Det kan godt være at Det Radikale Venstre råber ”Fremad”, men hvis det kun afgrænser sig til børn, skolelærere og flygtninge, så kommer det nye flertal ikke til at efterlade sig et strukturelt forandret samfund.
Vi bliver nødt til at få Morten Østergaard ud af busken snart
Når det gælder markedsøkonomiens rådne lommer og den usunde kultur i toppen af finanssektoren, så er der også brug for at der bliver råbt ”Fremad”. Ellers ender Østergaard & Co. som en flok falske forandringsprofeter, der forsøger at bilde danskerne ind at de vil skabe rigtige forandringer, men i realiteten bakker op om højrefløjens fordelingspolitik. Det dur ikke.
Lad os presse på for at det nye flertal faktisk BRUGER chancen, til at sprede magten i samfundet, rydde op i markedsøkonomien og ændre fordelingspolitikken!
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg.
Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Kommentarer
Åndssvage spørgsmål fra DSU, Danmark er heldigvis ikke og bliver aldrig et socialistisk land!
Som om socialisme har skabt nogle gode samfund!
Selvom Thomas her ovenfor affatter sig i en form, jeg ikke kan bifalde, så er der jo følgende pointe: Hvor ofte har jeg ikke hørt gamle socialdemokrater udtale, at Danmark skal køres som en forretning? Der er, langt ind i det socialdemokratiske vælgerhav, en kryptoradikal opinion, hvis tilstedeværelse den socialdemokratiske ledelse altid har været sig pinligt bevidst, og som har været drivkraften i meget af det samarbejde, der har været mellem S og Rad. Nu er der så kommet udlændingepolitikken i vejen, og De Radikale har aldrig nået til den modenhed at kunne bøje af, når deres holdninger stak væsentligt af fra det, flertallet vil. Som ungdomsorganisation er det af DSU at forvente, at de synger rent ud, da de endnu ikke er nået til det gustne overlæg, praktisk politik kræver meget af, og som de tidligere og aldrende socialdemokrater var eksperter i. Det forhold, at vi i dag har yngre politikere, bevirker, at vi er lidt nærmere kilden til de politiske idéer. og det, at de borgerlige i øjeblikket ligner en ruinhob med fare for yderligere destruktion, bør naturligvis udnyttes. Det ville de gamle og tilbageskuende pampertyper i socialdemokratiet ikke have været i stand til, da de var borgerlige helt ind til benet.