Farvel til BAT-kartellet – Danske Byggefag vil tættere på arbejdsgivere

BAT-kartellet har fået en make-over.

Organisationen, som har eksisteret siden 1990’erne, får nyt grønt logo og øget fokus på bæredygtighed.

Og så skal den i fremtiden hedde Danske Byggefag.

Sidst men ikke mindst vil den nye direktør, Søren Sand Kirk, øge fokus på samarbejde med arbejdsgivere.

Svært at gætte hvad er

Danske Byggefag, som vi skal vænne os til at kalde organisationen, består af medlemmerne 3F Byggegruppen, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund, Malerforbundet, Dansk Metal, Teknisk Landsforbund og HK Privat.

Kort fortalt er organisationen en lobbyorganisation med fokus på byggebranchen. Og i fremtiden skal lobbyarbejdet altså udføres med et nyt navn.

“BAT-kartellet er en forkortelse, som ikke umiddelbart giver mening. Medmindre man kender os i forvejen er det svært at gætte ud fra den forkortelse, hvad det egentlig er, vi arbejder med, og hvad det vil sige at være et kartel,” siger Søren Sand Kirk, som har været direktør for organisationen siden marts.

Hvad var det, der var tiltalende ved det nye navn Danske Byggefag?

“Vi bilder os ikke ind, at det er super sexet. Det, der er helt afgørende, er, at det er nemt at forstå,” siger Søren Sand Kirk.

Samarbejde med arbejdsgivere 

Men overgangen til det nye navn er ikke kun et spørgsmål om semantik ifølge den nye direktør. Navneskiftet kommer sammen med en ny strategi og en ny retning for Danske Byggefag.
Den grønne omstilling kræver, at der tiltrækkes flere folk til byggebranchen og at dem, der er der, får den rigtige efteruddannelse, mener Sand Kirk.  

Samtidig skal man gentænke den måde, man bygger på: 

“Der er et kæmpestort potentiale i at bevæge sig væk fra nybyggeri og i retning mod at renovere langt mere og at genbruge træ langt bedre.”

En fælles spillebane 

Derudover skal Danske Byggefag have et øget fokus på samarbejde med andre organisationer.

Konkret peger Sand Kirk på bygherreforeninger, bygge - og teknikarbejdsgiverne og de store entreprenører, som oplagte samarbejdspartnere.

Du nævner et samarbejde med arbejdsgivere som et vigtigt punkt. Det lyder ikke umiddelbart så klassisk venstreorienteret. Hvordan vil I sikre, at det går ud over medarbejdernes løn- og arbejdsforhold?

“Det er jo ikke os, der laver overenskomster i de danske byggefag. Det, vi laver, er først og fremmest politik på erhvervs- og arbejdsmiljøområdet,” siger Sand Kirk.

Han peger på, at det handler om at lave “en fælles spillebane” for virksomheder.

“Eksempelvis har de gode virksomheder behov for, at der bliver oplyst om arbejdskriminalitet. At de virksomheder, som vi så i ‘Den sorte svane’, bliver udelukket for at være i Danmark. Og at virksomheder, som så benytter sig af sådan noget grov social dumping og udnyttelse, ikke kan underbyde de danske små og store virksomheder, som prøver at opføre sig ordentligt,” siger han.

“Det er noget, vi skal gøre sammen, men selvfølgelig stiller det også krav til arbejdsgiverne. Det er ikke en fribillet det her. Det kræver, at man tager arbejdskriminalitet langt mere alvorligt hos arbejdsgiversiden end de hidtil har gjort,” understreger han.

Myndighedernes rolle 

Hvad skal man gøre for at gå efter de arbejdsgivere, som ikke har rent mel i posen?

“Dels er der jo godt gammeldags fagforeningsarbejde, hvor vores forbund er ude og organisere og finde ud af, hvad der er galt. Hvor forbundene fører faglige sager og prøver at tegne overenskomster,” siger Sand Kirk.

Men myndighederne spiller også en rolle, mener han.

“Det handler om, at sørge for at sociale klausuler er på plads, og at der bliver stillet krav til det byggeri, man laver.”

Han peger på Københavns Kommune som nogle af dem, der er længst fremme på området. Kommunen har et korps af eksperter, som laver tilsyn på byggepladser, bemærker Sand Kirk.

“Vi skal have myndighederne til at lave et ID-kort. Det kan sikre, at vi har registreret, hvem der er på byggepladserne, hvem de arbejder for, og hvilken overenskomst de arbejder på.”

På den måde kan man få bedre overblik over, hvem der er på byggepladserne og på hvilket grundlag, de er der på, mener han.

“Det ved man simpelthen ikke i dag,” understreger Sand Kirk.