Farvel til Danmarks første miljøminister

Den socialdemokratiske toppolitiker Jens Kampmann er død, 89 år gammel.

Det oplyste hans søn Nicolai Kampmann i et opslag på Facebook lørdag.

Da Jens Otto Krag i 1971 generobrede statsministerposten, skulle der ske noget. 

Socialdemokratiet havde uvant været i opposition siden 1968, og ambitionen var at vise, at partiet ikke bare igen kunne danne regering, men også formulere en ny politisk dagsorden, der ikke bare hvilede på laurbærene fra den allerede etablerede velfærdsstat.

Den korte socialdemokratiske regeringsperiode 1971-73 var markant og begivenhedsrig. Som skelsættende begivenheder kan nævnes Danmarks medlemskab af EF og vedtagelsen af den fri abort. 

Og til de markante begivenheder bør man også regne Jens Kampmanns udnævnelse til minister for forureningsbekæmpelse i 1971.

Ministerposten gjorde Jens Kampmann til Danmarks første miljøminister - og det var udtryk for et bevidst forsøg på at konsolidere og videreudvikle velfærdsstaten. Det var før oliekrisen, og bevidstheden om produktionens påvirkning af miljø og klima var endnu ikke fastslået i den brede befolkning. 

Læs også:Nekrolog: Anker Jørgensens kronprins var bredt respekteret

1960'ernes økonomiske og materielle fremgang var et fremskridt for de fleste danskere - ikke mindst Socialdemokratiets vælgere.

At der var en omkostning ved den øgede produktion og det mangedoblede forbrug, blev det Jens Kampmanns opgave at forklare danskerne. 

Arven fra Viggo Kampmann

At valget faldt på ham var ikke tilfældigt. 

Han havde været engageret i den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum, og i grupperne Socialdemokratisk Samfund og Socialdemokratisk Debat, som ville skabe en ny demokratisk socialistisk mening med velfærdsstaten - som havde brod mod både borgerlige og venstreekstremister.

Jens Kampmann var i Jens Otto Krags overvejelser som hans efterfølger som socialdemokratisk formand

Samtidigt, så var Jens Kampmann ikke en teoretiker uden jordforbindelse. Han ville have at tingene skulle lykkes og realiseres - og han havde arvet sansen for politisk realisering fra sin far, tidligere statsminister Viggo Kampmann. 

Ikke at han var opdraget til et liv i politik. Tværtimod. 

Dels engagerede Viggo Kampmann sig selv først sent i toppolitik - dels levnede hans kaotiske privatliv ikke meget plads til samværet med sønnen Jens (som stammede fra et kort ægteskab), før denne blev voksen. Men netop som voksne, fandt far og søn sammen om et fælles politisk projekt.

I spil til formandsposten

Jens Kampmann var i Jens Otto Krags overvejelser som hans efterfølger som socialdemokratisk formand, men af mange grunde faldt valget - til alles overraskelse - på Anker Jørgensen. 

Jens Kampmann havde centrale ministerposter indtil 1978, hvor han blev direktør for Miljøstyrelsen, og således arbejdede han for den praktiske implementering af miljøhensynet i velfærdsstaten.

Læs også:Mindeord om Ritt Bjerregaard: Hun havde format

I den sidste - lange - del af Kampmanns erhvervsaktive år, var det især de mange bestyrelsesposter der dominerede. Især huskes han som bestyrelsesformand for A/S Storebælt og Øresundsforbindelsen A/S. 

Med etableringen af de to faste forbindelser ændredes Danmarks geografi og kulturhistorie. Et forhold som Kampmann var sig bevidst, og var tilfreds med at bidrage til. 

Han havde også gerne stået i spidsen for en fast forbindelse over Kattegat, men erkendte dog trods effektiv folkeoplysning om sagen, at det var en af de politiske landvindinger der blev efterladt til de kommende generationer.