Farvel til skattestoppet

Den nye regering bør give kommunerne større frihed til at fastsætte deres skatter og serviceniveau, så borgerne kan få en velfærd, der passer lokale ønsker.
Foto: Pressefoto Venstre, Flickr
Tillykke til Danmark med vores nye regering, der med forståelsespapiret har fået et godt udgangspunkt for at prioritere og give vores velfærd en seriøs genopretning.

Der mangler med andre ord omkring 13 milliarder kroner i den velfærdspolitiske balance

Det er der i allerhøjeste grad brug for efter mange år med smalhals og sparerunder. Hvis velfærden skal følge med demografien plus den løbende generelle velstandsudvikling, er der brug et løft på cirka 37 milliarder kroner, frem mod 2025. Det såkaldte finanspolitiske råderum er i foråret opgjort af Finansministeriet til cirka 24 milliarder kroner. Der mangler med andre ord omkring 13 milliarder kroner i den velfærdspolitiske balance.

10 af de 13 milliarder kroner kan ifølge det forståelsespapir, de fire partier har tilsluttet sig, tilvejebringes blandt andet ved, at flere får mulighed for at gå fra deltid til fuldtid i den offentlige sektor, ved reduceret sygefravær og andre tiltag. Hvis de instrumenter skulle vise sig ikke at være tilstrækkelige til at give det nødvendige finansielle råderum til velfærd, bør regeringen overveje en anden finansieringskilde, der også giver mindre ulighed, større tryghed og mere sammenhængskraft.

Ja til pragmatisk skattepolitik

Den finansieringskilde handler om at bruge skatterne aktivt. Min anbefaling til den nye regering vil være, at den bruger hele det økonomiske råderum til velfærd, dropper skattestoppet – herunder det skrå skatteloft - og giver kommunerne mere frihed til at styre deres økonomi i forhold til lokale behov og ønsker.

I mange år har skattestoppet ligget som et underliggende og nærmest urørligt vilkår for al politikudvikling

I mange år har skattestoppet ligget som et underliggende og nærmest urørligt vilkår for al politikudvikling. På det punkt har borgerlig tænkning virkelig formået at sætte dagsordenen. Men vi opkræver jo ikke skat for at genere folk. Vi opkræver skat, fordi vi ønsker at fordele samfundets resurser i en solidarisk retning, så pengepungen ikke altid er afgørende for den enkeltes muligheder i livet.

Tidssvarende velfærd er mulig

Den model har betydet, at Danmark er et af de mest velstående og trygge samfund i verden. Den gavner i høj grad også dansk erhvervsliv. Samtidig ved vi fra talrige undersøgelser, at flertallet af danskere foretrækker velfærd i stedet for skattelettelser – og at flertallet af danskere faktisk også er villige til at betale lidt mere skat for at sikre velfærden.

Flertallet af danskere er faktisk også er villige til at betale lidt mere skat for at sikre velfærden

Jeg forestiller mig, at de kommunale udgiftslofter, der i øjeblikket mindsker det kommunale råderum med 500 millioner kroner årligt, bliver ophævet og erstattet af en model, hvor rammerne matcher det demografiske pres. Hvis den enkelte kommune vil tilbyde en endnu bedre service, kan den gøre det ved at hæve skatten. Hvis alle kommuner for eksempel hæver deres skat med 1,2 procentpoint giver det 9 milliarder kroner.

Mon ikke, det er muligt at tilbagerulle 4 milliarder på den konto
 

Siden 2015 og frem mod 2025 vil der være givet skattelettelser for over 27 milliarder kroner. Så mon ikke, det er muligt at tilbagerulle 4 milliarder på den konto og derved nå op på de 13 milliarder kroner?

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Bodil Otto er formand for HK-Kommunal.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Skatte stigninger i kommunerne er et skråplan, hæv selskabsskatten med 1,2 procent i stedet for. Øremærk kommunernes midler så f.eks. Skoler og veje bliver vedligeholdt det giver også velfærd for borgerne.