Fem gode grunde til at lade staten skabe markedet

Anmeldelse: Mariana Mazzucato bog om ”Entreprenørstaten" viser vigtigheden af, at staten spiller en aktiv rolle i at skabe vækst og udvikling
Billede: Steve Jobs var ifølgeMariana Mazzucato aldrig kommet så langt, som han er, hvis det ikke havde været for den amerikanske stat (foto: Wikipedia). 

”Det centrale for regeringer ikke er at gøre, hvad individer allerede gør og gøre dem en smule bedre eller værre for den sags skyld, men derimod at gøre de ting, som ikke allerede bliver gjort for nuværende.”

Sådan skrev økonomen Johan Maynard Keynes i 1926 i bogen "The End of Laissez Faire". Denne desværre lidt glemt pointe fra Keynes er fornyelig blevet taget op igen af professor i økonomi Mariana Mazzucato i hendes bog "The Entrepreneurial State".

”Entreprenørstaten" lyder umiddelbart som et andet ord for ”Konkurrencestaten som den moderne velfærdsstat”. Det er dog ingenlunde tilfældet. Mazzucatos grundlæggende pointe er, at den moderne stat, udover at levere kernevelfærdsydelser, samtidig har været og kan være en hoveddriver for innovation og vækst og skabe og forme nye markeder.

Og staten er oftest betydeligt bedre til det end markedet selv, fordi staten på en helt anden måde evner at tænke langsigtet på samfundets vegne og ikke ud fra enkelt virksomheders kortsigtede interesser.

I det følgende kommer her fem skarpe pointer fra Mazzucato for, hvorfor det er en god ide at lade staten drive markedet fremad og ikke omvendt:

1. Uden stat - ingen Steve Jobs

De fleste kender den næsten mytologiske historie om det globale firma Apple, hvis stifter Steve Jobs i mange år sad i et mørkt kælderlokale hjemme hos sine forældre og eksperimenterede med teknologi, inden han dukkede i sollyset med de første af Apples mange succesrige produkter.

Solstrålehistorien bliver ofte fortalt som den innovative idemager, der ved selvstændigt initiativ og virke skaber forudsætningen for fremtidens vækst og fremskridt. En anden og mere ukendt fortælling er, hvordan den amerikanske stat spillede en helt afgørende rolle for, at Steve Jobs kunne udvikle Apples produkter.

Den amerikanske stat spillede en helt afgørende rolle for, at Steve Jobs kunne udvikle Apples produkter

Den teknologi, der blandt andet gør iPhone så 'smart', blev udviklet og finansieret af den amerikanske stat: Internet, GPS, dens touch-screen display og stemme-aktiveret Siri.

Disse komponenter vil aldrig være blevet udviklet gennem private midler, fordi de kræver plads til store visioner, langsigtede investeringer og eksperimenter, der måske fejler. Alt sammen noget det private marked sjældent, eller aldrig, vil eller tør give sig i kast med, fordi markedet er mere optaget af kortsigtede og sikre gevinster.

2- Staten er, hvad vi gør den til

Desværre er statens rolle i udvikling af ny teknologi og produkter ofte underkendt i den offentlige debat. Neoliberale stemmer har de sidste 30-40 år forsøgt med stor ihærdighed og succes at skabe en dominerende fortælling om, at staten er ineffektiv og bureaukratisk, som i stedet skal give plads for markedet, så det private kan skabe fremtidens vækst.

Mazzucato beskriver rammende, hvordan dette misvisende billede risikerer at blive en selvopfyldende profeti. Hvis vi konstruerer en myte om den ineffektive offentlige sektor, er det det, vi får. For vender staten og dens ansatte sig til ikke at tænke i innovation, så får vi en stat, der vender sig til kun at lave rene administrative opgaver.

Men som Mazzucato formulerer det ”vil mange Silicon Valley-liberalister nok være overrasket over at høre, at Onkel Sam (den amerikanske stat) grundlagde mange af innovationerne bag den informationsteknologiske revolution”, hvoraf Apples produkter bare er et eksempel ud af mange.

At overlade innovationen til markedet er problematisk, fordi det frie marked oftest følger allerede fastlagte spor, der ikke adresserer fremtidens udfordringer. Eksempelvis vil en olieproducent fortsætte med lede efter mere olie i stedet for at investere i bæredygtig energi.

3. Tilbage til fremtiden - vi skal turde lande på månen

I stedet for konstant at diskutere eksempelvis størrelsen på staten, skal vi over til en mere relevant diskussion om, hvordan staten skal investere strategisk i nøgleområder såsom forskning, uddannelse og humankapital. Det skal skabe en vækst, der er både 'smart' og samtidig social og bæredygtig.

Private virksomheder tænker ikke på samme måde i langsigtede samfundsvisioner

Mazzucatos kerneeksempel på en sådan strategisk drøm er den amerikanske vision om en månelanding. Hele måneprojektet kom til at koste 20 milliarder dollars. Et ufatteligt beløb. Meget af produktionen blev dog udliciteret til forskellige private virksomheder. Månelandingen medførte samtidig en lang række at sidegevinster i form af ny viden, der siden er blevet brugt i alt fra landbrugsproduktion til kræftbehandling.

Visionen blev realiseret gennem et stort netværk og sammenspil mellem offentlige og private aktører, men det skete kun, fordi staten ledte an. Private virksomheder tænker ikke på samme måde i langsigtede samfundsvisioner, men i mere kortsigtede profitter for den enkelte virksomhed. Det er kun naturligt. Det kan bare ikke stå alene.

Her er Danmark i virkeligheden et godt eksempel med eksempelvis en vindmølleindustri, der netop er udviklet i et sammenspil mellem det offentlige og private.

4. Der er altid en risiko for at falde, når man cykler

Langsigtede, visionære strategier indebærer helt naturligt en høj grad af risici og eksperimenter, hvoraf en del vil fejle. Der går mange mislykkedes eksperimenter på opfindelsen af en iPhone.

Men vi skal ikke være bange for at eksperimentere. Det betaler sig ofte på den lange bane

Succes kommer i vidt omfang ud af de fejl, vi laver. Udfordringen er, at staten bruger fællesskabets midler, modsat en privat virksomhed, der kan eksperimentere for egne midler. Derfor er vi ofte meget opmærksomme på at vende hver en krone i den offentlige sektor. Og vi skal naturligvis være opmærksom på ikke at bruge penge unødigt.

Men vi skal ikke være bange for at eksperimentere. Det betaler sig ofte på den lange bane. Et godt eksempel er forskning. Der kan være god grund til at prioritere midler i universitetssektoren ud fra visse strategiske hensyn. Men det er samtidig farligt at tænke alt for snævret i, at vi skal kunne se nogle umiddelbare resultater.

5. Staten tager risikoen -  nogle virksomheder tager æren

Statens rolle er netop i højrisikofasen, hvor der eksperimenteres. Men det er ofte det private, der følger det til dørs med at fuldende et produkt for markedet. Derfor kan myten om det innovative marked og den ineffektive stat ofte få vinger.

Men netop fordi staten er afgørende i skabelsen af innovation, er det også nødvendigt, at staten har de nødvendige midler til rådighed. Her er det ofte beskæmmende at opleve, hvordan store virksomheder, hvis succeser ofte er baseret på statens risici, forsøger at skjule deres penge i skattely i stedet for at give deres bidrag til morgendagens innovation.

Vi har behov for at blive bedre til at sikre, at de risici staten ofte tager, også bliver krediteret i det lange løb. Og ikke mindst huske det historiske forløb, hvor staten ofte gik forrest i den kritiske fase.

 

Mariana Mazzucato: "The Entrepreneurial State", 288 sider. Bogen kan købes hos Saxo.

 

Michael Hunnicke er konsulent ved S&D-gruppen i Europa-Parlamentet. 


Kommentarer fra Facebook