Fem grunde til at ulighed skader økonomien

Selv hvis man kun tager de rent økonomiske briller på, er der masser af grunde til at være optaget at ulighed. Netavisen Pio har samlet fem.
Økonomisk ulighed er kommet højt på dagsordenen. Senest offentliggjorde Oxfam en rapport, som viste, at de rigeste otte mennesker i verden nu ejer lige så meget som den fattigste halvdel af klodens befolkning.

I den forbindelse er har mange liberale igen turneret med parolen om, at ”Der er ingen der får det dårligere af, at de rigeste bliver rigere”, lyder et ofte anvendt argument, ligesom ordet ’misundelse’ går igen mange steder.

Omvendt taler mange imod ulighed med henvisning til begreber som ’retfærdighed’. Men selv hvis vi tager de mere hard-core økonomiske briller på, og ser på hvad der giver vækst og udvikling, er der faktisk gode grunde til at være optaget af ulighed. Grunde, som måske også liberale burde være optaget af.

Vi har her på Netavisen Pio samlet fem årsager til, at ulighed kan skade økonomien:

1. Stor ulighed skader den sociale mobilitet
Studier fra IMF og OECD peger på, at stor ulighed er skadeligt for væksten i samfundet. De to organisationer peger især på, at den sociale mobilitet i samfundet bliver mindre, når uligheden stiger. Det betyder, at den samlede talentmasse i samfundet ikke udnyttes godt nok, og at vi derfor ikke bliver så produktive som vi kunne være blevet, hvis flere havde kunne bryde med den negative sociale arv. Forklaringen på sammenhængen mellem ulighed og social arv blandt andet, at stigende økonomisk ulighed fører til en øget opsplitning i A- og B-hold inden for uddannelsesområdet, hvor børn fra lavindkomstfamilier ikke får samme kvalitetstilbud som børn fra familier med høje indkomster.

2. Stor ulighed ødelægger sammenhængskraften og tilliden
Sammenhængskraften i vores samfund bygger grundlæggende på, at folk føler, der er andet en bare rent geografiske forhold, der binder os sammen. I Danmark har vi traditionelt brystet os af en høj sammenhængskraft og en høj tillid mellem mennesker, der ikke kender hinanden i forvejen. Det har skabt et dynamisk og trygt samfund, hvilket også har gavnet økonomien. Men det er samtidig klart, at følelsen af at ”være i samme båd” hurtigt kan blive ødelagt bliver kort sagt ødelagt, hvis der er for stor forskel mellem rig og fattig, særligt hvis en del af befolkningen der ”stikker af” fra resten.

3. Stor ulighed kan skade købekraften
Stor ulighed kan også skade økonomien derved, at lav- og mellemindkomsterne kan få forringet købekraft. Derved svækkes efterspørgslen i samfundet – og dermed også økonomien som helhed. Blandt andet den amerikanske nobelprisvindende økonom Joseph Stiglitz har brugt den diagnose på det amerikanske samfund, hvor middelklassen gennem mange år kun har oplevet beskedne lønstigninger, mens lønningerne for de rigeste er stukket af. De rigeste forbruger normalt en mindre andel af deres indkomst end den øvrige befolkning, så når mere og mere velstand koncentreres hos de rigeste, trækker det altså efterspørgsel ud af samfundet og sænker dermed væksten.

4. Stor ulighed kan skabe økonomiske kriser
Stigende ulighed kan ligefrem skabe voldsomme økonomiske kriser. Joseph Stiglitz har således betegnet finanskrisen som et resultat af stigende ulighed: Den amerikanske middel- og underklasse, der gennem årtier havde oplevet meget lav indkomstfremgang, begyndt i stigende grad at låne sig til et højere forbrug, godt lokket på vej af bankerne, der tilbud billige lån. Det skabte en økonomi, der i høj grad byggede på lån og gældsætning. Da mange ikke længere kunne betale deres regninger, brast hele korthuset sammen og bankerne led de massive tab, der udløste den store finanskrise i 2008.

5. Stor ulighed gør mennesker mere utrygge
”Trygge mennesker tør” lyder det citat, der tilskrives Olof Palme. Pointen er her, at hvis mennesker grundlæggende føler sig trygge, er de også mere positivt indstillet over for forandringer. De ved, at hvis de mister jobbet, så står samfundet klar med hjælp i form af arbejdsløshedsunderstøttelse og eventuel opkvalificering. Det giver samfundet mere dynamik og åbenhed over for nye teknologiske fremskridt. Omvendt er utrygge mennesker mere skeptiske over for forandringer og klamrer sig til det, de allerede har. Høj ulighed er ofte tæt forbundet med utryghed, fordi de negative konsekvenser ved at miste arbejdet er langt større end i lande med høj lighed. Valget af Donald Trump i USA er netop blevet udlagt som et eksempel på, at utrygge amerikanere, der frygter at miste jobbet, ønsker at beskytte sig bag toldmure. Omvendt er den danske fagbevægelse grundlæggende positiv over for både frihandel og teknologiske fremskridt.


Kommentarer fra Facebook