Fem grunde til at Liberal Alliances krig mod bureaukrati vil skabe mere bureaukrati

“Wammens afbureaukratisering mislykkes” lyder det nærmest triumferende fra Liberal Alliances Sólbjørg Jakobsen og Ole Birk Olesen.

De kritiserer regeringen for at gøre, hvad så mange regeringer har gjort før: snakke om afbureaukratisering uden at tage de nødvendige tiltag. 

Derfor har Liberal Alliance lanceret en “bindende bureaukratilov”, som skal mindske den offentlige sektors kompleksitet og gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark.  

Der er tale om fem konkrete mål: færre administrative ansatte, kortere lovtekster, færre regler, lavere byrder for virksomhederne og en klimainspireret model med bindende mål, handlepligt og en “vagthund”.

Selv om partiet hastigt er i færd med at lægge afstand til den amerikanske administration, så er planen inspireret af Elon Musk og hans nedskærings “DOGE” – Department of Government Efficiency

Læs også:Liberal Alliance om kommunale fyringer: “Det er Pios egen servietberegning”

Udspillet lider da også af en række af de samme svagheder og misforståelser som uvægerligt vil resultere i at DOGE bliver en fiasko. 

Lad os tage Liberal Alliances forslag punkt for punkt.

1. LA imiterer form uden at forstå funktion

“Vi skal rulle antallet af administrative ansatte tilbage til 2018-niveau. Det betyder 15.576 færre ansatte.”

Her imiterer LA form, færre ansatte, uden at forstå funktionen: mindre bureaukrati. Det man inden for antropologi kalder “cargo cult”. 

I praksis vil fagpersoner bruge mere tid på papirarbejde, hvilket reducerer deres kapacitet

Men der er ikke klar opgavefordeling mellem “bureaukrater” og “velfærdsarbejdere”. Når du fjerner administration, fjerner du også planlægning, regelfortolkning, datastruktur, udbudsarbejde og kontrolfunktioner. 

Læs også:LA “brøler op” om at afbureaukratisere i det offentlige: Men siger nej til at spare 20 millioner kroner årligt

I praksis vil fagpersoner bruge mere tid på papirarbejde, hvilket reducerer deres kapacitet. 

Det samme skete, da Musk skar ned på Twitters medarbejderstab: Når man fjerner mellemledere og supportfunktioner, skal ingeniører bruge tid på HR, PR og sikkerhedsprocedurer – med faldende effektivitet som resultat.

2. Statskapacitet, ikke størrelse, er afgørende

“Lovgivningens samlede ordmængde skal reduceres med 3 millioner ord.”

En lovtekst med færre ord virker overskuelig og gennemskuelig. Hvis man reducerer “lovbjerget”, burde det blive lettere at navigere systemet.

Men lovtekster er ikke lange, fordi politikere elsker papir. De er lange, fordi moderne samfund er komplekse. Kortere lovgivning betyder typisk mere generelle og abstrakte regler, som derefter skal fortolkes af embedsmænd, domstole og klagenævn. 

Læs også:Ulvekalderen Vanopslagh bør droppe dommedagsretorikken

Resultatet bliver flere bekendtgørelser, flere vejledninger – og mere usikkerhed. 

LA er mildest talt ikke kostfornægtere, når det kommer til at kræve undersøgelser, udbudsrunder og endnu en offentligt ansat i form af en norsk oprydningsgeneral. 

Resultatet er flere, ikke færre ord. 

Det er samme fejl som Musk begik: at tro, man kunne simplificere hele systemet, og at alt overflødigt kunne skæres væk uden funktionstab. 

I stedet blev der behov for nye kontrolsystemer.

3. Optælling af regler kan ikke afskaffe kompleksitet 

“For hver ny regel skal to andre udgå. Regel mængden skal reduceres med 15 %.”

Regelstop og regelloft virker intuitivt. Hvis mængden af regler er problemet, må løsningen være at indføre færre.

Men regler er ikke uafhængige af hinanden. Mange regler bygger på eller forudsætter andre. Du kan ikke bare fjerne to uden at forstå konsekvensen for sammenhængen. 

Læs også:Bramsen i hårdt angreb på LA-profil: “Liberal Alliances nærighed over for disse familier er slående”

Det canadiske eksempel, som LA fremhæver, fungerede, fordi det blev bakket op af detaljeret måling, afbureaukratisering på procesniveau og administrativ modernisering. 

Det er igen en DOGE-fejl: Skær blindt, og du får kaos

Det LA foreslår er en kvantitativ automatregel uden kvalitativ vurdering. I praksis risikerer man enten at undlade nødvendig regulering – eller at fjerne funktionelle regler uden at rydde op i kompleksiteten. 

Det er igen en DOGE-fejl: Skær blindt, og du får kaos.

4. Dygtige bureaukrater hjælper virksomhederne

“Byrderne må maksimalt udgøre 30 mia. kr. i 2030 – også selvom EU-regulering presser opad.”

Mindre papirarbejde og dokumentationskrav lyder som en gevinst for erhvervslivet, og det er også her, LA planen er stærkest. 

Men staten kan ikke ignorere EU-direktiver. Hvis man vil mindske byrderne, kræver det investering i digital infrastruktur, automatiseret rapportering og ensretning af krav. 

Læs også:Liberal Alliance kryber til korset og indrømmer fejl i partiannonce: Der mangler et ‘hvis’

Det kræver altså mere statslig kapacitet – ikke mindre. 

Tag igen eksemplet fra USA: DOGE skaber flere byrder for erhvervslivet, fordi regler bliver uforudsigelige, sagsbehandling kaotisk, og virksomheder mister den stabile støtte og klarhed, de har brug for til at planlægge og investere.

5. En ny model for styring inspireret af klimaloven

“Vi skal have en ansvarlig minister, årlige statusredegørelser og en uafhængig vagthund.”

Det lyder som klassisk New Public Management – mål, ansvar, transparens og kontrol. Og modellen med en “vagthund” har fungeret i klimapolitik.

Men hvad er outputtet for bureaukrati? Antal ansatte? Antal regler? Ord i lovtekster?

Men klimarådsmodellen fungerer, fordi man har målbare output (CO₂), klart mandat og store faglige ressourcer. Det giver mening at holde regeringen ansvarlig for klimaeffekter. 

Læs også:De fire blå: “Der er et alternativ til regeringen og rød blok. Alternativet er borgerligt”

Men hvad er outputtet for bureaukrati? Antal ansatte? Antal regler? Ord i lovtekster? 

Det er netop LA’s problem: De har ikke en funktionel forståelse af bureaukratiets rolle, så kontrollen bliver let meningsløs. 

Det risikerer at skabe en ny instans, der overvåger irrelevante indikatorer – endnu en “DOGE”.

Svag stat = stærk konsulentindustri

Liberal Alliance har ret i diagnosen: bureaukrati er et voksende problem, og både venstre- og højresiden har et medansvar. 

De erkender endda, at deres egen tid i regering også førte til flere offentlige ansatte. 

Det er et vigtigt og modent standpunkt. Men løsningen er ikke enkle mål og snuptagslogik.

Læs også:Elon Musk i problemer: Må fyre 14.000 ansatte

Problemet er ikke statens størrelse, men statens evne - dens kapacitet til at løse problemer. En smallere stat er ikke nødvendigvis smidigere. 

Den kan også blive mere dysfunktionel, hvilket i et komplekst samfund vil betyde flere udgifter til konsulenter. 

At løse bureaukrati med regneark og regler om regler er som at fikse et kompleks it-system med PowerPoint og ønsketænkning. Og vi har set, hvordan det går – både i Danmark og i USA.