Annonce

Fem highlights fra industriens forlig

Industriens medarbejdere kan se frem til en række løft og nye rettigheder i overenskomsten.
Efter knap en måneds armlægning kom fagbevægelsen og arbejdsgiverne på industriens område søndag i mål med et treårig overenskomstforlig for de 230.000 industriansatte.

Spydspidsforliget, som det kaldes, sætter rammen for de øvrige sektorer, der i den kommende tid skal forsøge at lande deres overenskomstaftaler.

Ifølge Søren Kaj Andersen, der lektor og arbejdsmarkedsforsker hos FAOS, lægges der i forliget op til, at arbejdsgiverne skal give mere, end man har set siden finanskrisen. Det fortæller han til Fagbladet 3F.

Til gengæld er der i forliget aftalt en række forbedringer af løn- og arbejdsvilkår

Hvor stor en udgift overenskomstforliget pålægger arbejdsgiverne, kan man dog ikke sig noget præcist om endnu. De faktisk lønstigninger for medarbejderne fastsættes ikke her, men forhandles ude på den enkelte virksomhed.

Til gengæld er der i forliget aftalt en række forbedringer af løn- og arbejdsvilkår, og Netavisen Pio giver dig her en oversigt over de vigtigste.  
 

Tre procent på fritvalgskontoen

I overenskomsten er der fokus på den enkeltes frie valg gennem en udbygning af den såkaldte fritvalgskonto. For perioden er der aftalt en stigning i fritvalgskontoen på tre procent, svarende til én procent ekstra årligt.

Det svarer sammenlagt til 28.000 kroner årligt

Ved overenskomstforhandlingerne i 2017 blev fritvalgskontoen fordoblet fra to til fire procent, og hvis forliget bliver stemt igennem, vil fritvalgskontoen blive på syv procent af den ferieberettiget løn i 2022.

Det svarer sammenlagt til 28.000 kroner årligt for den gennemsnitlige industriarbejder, der kan vælge, om de vil bruge beløbet til pension, ferie, omsorgsdage eller ekstra lønkroner.
 

Øremærket barsel til far

Aftalen rummer en forbedring af løn under barsel.

Otte uger reserveres altså til faderen

Arbejdsgiverne giver med aftalen tre ekstra ugers barselsorlov med fuld løn, så man går fra 13 uger til 16 uger betalt barsel. Af de fire måneder øremærkes halvdelen til faderen.

Otte uger reserveres altså til faderen, mens fem uger reserveres til moderen. De tre resterende uger kan forældrene frit fordeles mellem sig.

To måneders øremærket barsel er vedtaget i EU og vil blive indført i Danmark. Med aftalen sikres det, at der følger løn med til fars nye barselsrettigheder.

Børnefamilierne får desuden ret til en ekstra fridag, hvis deres barn er sygt mere end én dag. Ligesom de får ret til at tage til lægen med deres barn. Medarbejdere kan her få udbetalt et beløb fra Fritvalgs Lønkontoen.


Mindstebetalingssats hæves med 7,5 kroner

Over de næste tre år er aftalt et løft i mindstebetalingssatsen på 7,5 kroner i timen, svarende til 2,5 kroner pr. år. I 2022 vil mindstesatsen dermed lande på 127,15 kroner i timen.

Samtidig er der aftalt en stigning i tillæg for forskudt arbejdstid, skiftehold og overarbejde på 4,8 procent i perioden.

I byggeriet står kravet om en væsentligt højere mindstesats helt centralt

I byggeriet står kravet om en væsentligt højere mindstesats helt centralt.

Formand for 3F’s byggegruppe, Claus von Elling, har offentligt krævet et løft på 30 kroner, så mindstesatsen kommer tættere på den faktiske løn for danske håndværkere. Det markante løft skal tjene som et værn mod det, som fagbevægelsen opfatter som “lovlig løndumping” fra udenlandske medarbejdere.

Derfor må man forvente, at byggeriet vil gå efter at bytte noget af det råderum, som ligger i løftet af fritvalgskontoen, til et større løft af mindstesatsen.
 

Mere løn under sygdom

Man har aftalt at forlænge perioden med fuld løn under sygdom til 14 uger fra de nuværende ni uger på industriens område.  

Samtidig sikres det, at sygemeldte medarbejdere, der har weekend- og skifteholdsarbejde, får en løn under sygdom, der er tættere på deres normale indtægt.
 

Lærlinge får tidligere ret til pension 

Elever og lærling skal fremover have ret til pension fra de er fyldt 18 år og efter to måneder i praktikvirksomheden. Lærlinge skal i dag være 20 år for at have ret til pension.

Lærlinge skal i dag være 20 år for at have ret til pension

Herudover forhøjes betalingssatserne til elever og lærlinge med i gennemsnit 1,7 procent pr. år over de næste tre år.  
 

Nu er det op til de øvrige sektorer at forhandle deres forlig med udgangspunkt i den ramme, som ligger i OK 20-forliget mellem CO-industri og Dansk Industri.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

28.000 kr årligt !! kan det lade sig gøre. beregninger bør belyse dette tal. Hvis det er 3%, så skal en lønmodtager tjene 933.333 kr om året !! jeg siger kun JA TAK.???