Politik kan hurtigt drukne i tal og statistik. Derfor elsker politikere at præsentere ’cases’ – eksempler på helt almindelige danskere, der vil få glæde af den politik, deres parti har lagt frem. Eller fortælle om hvordan deres politik er inspireret af helt almindelige danskere, de har mødt, og på den måde illustrere hvor meget de er ’i øjenhøjde med danskerne’ og ’lytter til folks bekymringer’.

Derfor er det selvfølgelig også et problem, når det så viser sig, at eksemplet ikke var helt så velvalgt, som først antaget. Og særligt Venstre og Lars Løkke Rasmussen har de seneste år blevet beskyldt for at bruge eksempler, som enten er misvisende eller direkte forkerte i forhold til at illustrere de pointer, partiet gerne vil frem med.

Et problem, som går langt tilbage i Venstre – helt tilbage til valget i 1990, hvor daværende partiformand Uffe Ellemann-Jensen lovede skattelettelser til ’kassedamen’. For så senere at måtte erkende, at det forslag, Venstre havde lagt frem, kun vedrørte personer, der tjente markant mere end ’kassedamer’.

Netavisen Pio har her samlet fem eksempler på, at statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans regering er kommet skidt afsted i deres forsøg på at bruge ’cases’ fra det virkelige liv.

”HK’eren”
Da regeringen i sidste uge fremlagde sit skatteudspil, var der meget fokus på HK’eren: ”Dem, der får relativt den største skattelettelse i det, vi lægger frem i morgen, det er folk på almindelige overenskomstmæssige vilkår. Det er en HK’er for eksempel. Det vil være hende, der relativt får mest ud af det”.

Ifølge regeringens tal ville en HK’er få en stigning i sit rådighedsbeløb på 7,1 procent. Det regnestykke holder dog, hvis HK’eren har en indkomst på 215.000 kroner om året og boligudgifter for 6.100 kroner – det samme som en direktør med en indkomst på over en million kroner – en antagelse som blev mødt med bred kritik fra økonomer. Fraregner man boligudgifter, er HK’erens stigning i rådighedsbeløbet blot på 3,4 procent. Regeringens eksempel mødte derfor bred kritk fra økonomer.

HK har desuden gjort opmærksom på, at ingen fuldtidsansatte på overenskomst har så lav en løn som 215.000 kroner om året. Regeringen har glemt at medregne en række tillæg, lyder kritikken.

”Rengøringsassistenten”
HK’eren er ikke første eksempel på, at regeringen er kommet galt afsted med regneeksempler. Også sidste år var den gal. Ved præsentationen af regeringens såkaldte helhedsplan lød det fra Lars Løkke, at ”kassemedarbejderen og rengøringsassistenten får, hvad der svarer til en gennemsnitlig skattelettelse på syv procent”.

Regeringen havde i sit regnestykke taget udgangspunkt i en løn på 207.000 kroner om året. Men ifølge fagforbundene 3F og FOA har både kasseassistenter og rengøringsassistenter en markant højere løn – og dermed bliver deres skattebetaling ikke reduceret så meget, som Løkke gav indtryk af.

Desuden var det værd at notere sig, at det de syv procent, Løkke talte om, var reduktionen i skattebetaling – ikke stigningen i indkomsten efter skat. Altså en helt anden regnemetode end den, regeringen bruger i det netop fremlagte skatteudspil.

”Panoramamanden”
Det er ikke kun som statsminister, at Løkke har fået problemer med sine eksempler. Under folketingsvalgkampen i 2015 gjorde Løkke ”Panoramamanden” til en central del af Venstres kampagne om, at ”det skal kunne betale sig at arbejde”. Løkke havde været på besøg hos servicevirksomheden Panorama i Høje Taastrup, og herfra viderebragte herfra en historie om, at en medarbejder havde sagt op, fordi det bedre kunne betale sig at være på kontanthjælp end at arbejde.

En historie, der tilsyneladende passede perfekt til Venstre fortælling om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Men knap var historien ude, før der blev stillet spørgsmålstegn ved troværdigheden. Blandt andet fordi lønnen på Panorama lå markant over kontanthjælpsniveauet, og fordi hverken 3F eller det lokale jobcenter havde hørt om sagen.

Trods gentagne opfordringer kunne hverken Lars Løkke eller direktør Morten Broager forklare, hvordan det kunne hænge sammen, at det ikke kunne betale sig at arbejde for en ansat på Panorama. Senere kom det også frem, at direktøren for Panorama, Morten Broager, havde hængt valgplakater op for Venstres tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard.

”Bageren fra Svinninge”
I samme kategori finder vi ”Bageren fra Svinninge”, som under valgkampen i 2015 fik besøg af Lars Løkke og den samlede danske verdenspresse. Her forklarede bagermesteren så de forsamlede, hvordan han havde besvær med at få rekrutteret arbejdskraft.

Blandt andet nævnte han et konkrete eksempel på en ansøger, som havde sagt nej til jobbet, fordi vedkomne angiveligt kunne få mere ud af at være på overførselsindkomst end ved at arbejde.

”I den virkelige virkelighed er der desværre alt for mange situationer, hvor det er svært at få folk til at tage arbejde, fordi gevinsten er for lille. Det er et samfundsproblem, vi er nødt til at adressere”, lød det fra Løkke.

Senere viste det sig så, at den pågældende person var en dagpengemodtager – og altså ikke stod til at blive ramt af det kontanthjælpsloft, som Løkke ville indføre. Tværtimod havde Løkke lovet, at han ikke ville pille ved dagpengene - eller ”adressere” dem, om man vil.

"Brigitte fra Næstved”
Da Lars Løkke Rasmussen i oktober 2015 holdt åbningstale i Folketinget, talte han varmt om regeringens planer om at flytte statslige arbejdspladser ud i provinsen. I den forbindelse citerede Løkke en henvendelse fra en glad borger fra provinsen:

”I torsdags fik jeg en mail fra ’Brigitte fra Næstved’. Hun skrev kort og godt: ”Af hjertet tak!!!! Det betyder uendeligt meget for vores by”.”

Senere viste det sig imidlertid, at ’Brigitte fra Næstved’ var ikke var nogen helt almindelig borger i Næstved. MetroXpress gravede nemlig frem, at ’Brigitte’ var medlem af Venstre, og i 2013 stillede op ved kommunalvalget.