Fem skarpe fra Mette F om udlændingeudspil

Socialdemokratiets formand svarede i weekenden på kritik af Socialdemokratiets udlændingeudspil i kronik i Politiken. Læs de fem vigtigste pointer.
Siden Socialdemokratiet for en måned siden præsenterede udlændingeudspillet ’Retfærdig og Realistisk’, har der været intens debat om flere af forsalgene i udspillet. Det fik i weekenden Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, til at skrive en kronik i Politiken, hvor hun kommenterede på en række af de kritikpunkter, der har været rejst af udspillet.

”Opbakningen har været god. Men der har selvfølgelig også lydt kritik. Og jeg har lyst til at svare på nogle af de udsagn, der har fyldt mest i debatten.”, skriver Frederiksen i indledningen af kronikken.

Netavisen Pio har samlet fem af de centrale budskaber fra Mette Frederiksen i forhold til den kritik, der har været rejst af udspillet:

1. Vigtigt at få flere i arbejde
Udspillet indeholder en række forslag om at styrke integrationen. Her har der været diskussion af Socialdemokratiets forslag om, at flygtninge på integrationsydelse skal kunne pålægges at yde en indsats for 37 timer om ugen. Det er ikke muligt at finde så mange timers arbejde, har kritikken lydt. Men i kronikken skriver Mette Frederiksen, at netop forslaget om de 37 timers arbejde er det nok vigtigste integrationsforslag, især i forhold til at få kvinder i arbejde:

”Vi bliver nødt til at stille større krav. Man skal arbejde, når man er i Danmark. Helst ordinært og helst fra start. Lykkes det ikke, må vi stille krav om 37-timers aktiv deltagelse. Det kan være i nyttejob. Det vil være godt for kvinderne. For de børn, der i dag vokser op i boligområder, hvor det er mere almindeligt, at man ikke arbejder, end at man arbejder. Det vil være godt for samfundsøkonomien. Men det vil også være godt for alle de flygtninge og indvandrere, der faktisk passer deres arbejde i Danmark. Dem, der gør rent, kører bussen, står bag disken, er jurister og sygeplejersker.”

Netavisens Pio har tidligere talt med to borgmester, som mener forslaget er den rigtige vej at gå. Det kan du læse om her.

2. Modtagescenter er realistisk – Frankrig og Tyskland tænker i samme baner
Der er været meget debat om, hvorvidt det i det hele taget er realistisk at asylbehandling fremover skal foregå i et modtagecenter uden for Europa. Eksempelvis i Nordafrika. Mette Frederiksen skriver i kronikken, at forslaget er realistisk og et bedre alternativ end den nuværende kurs, hvor landene enkeltvis strammer deres asylpolitik:

”Vi tror, det kan. Ikke fra den ene dag til den anden. Inspireret af EU's aftale med Tyrkiet, som ingen heller troede var realiserbar - ja, så tror vi, at tiden er kommet til ideen om modtagecentre. Det vil kræve intense forhandlinger og vilje til at finansiere det. Vi burde lave det som et fælles europæisk initiativ. En dag vil kontinentet givet være modent til det. Indtil da vil land for land stramme sin egen lovgivning. Se blot på de seneste meldinger fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron og den måske kommende regering i Tyskland. Var det ikke bedre med en sammenhængende politisk vision som den, vi har fremlagt?”

3- Mindre landbrugsstøtte skal frigive EU-midler til Afrika
Socialdemokratiet er blevet kritiseret for ikke at ville hæve ulandsbistanden, men kun flytte rundt på pengene inden for den nuværende ramme på cirka 0,7 procent af BNI. Det skal fordoble den danske støtte til flygtninge i nærområderne. Men i kronikken gør Mette Frederiksen opmærksom på, at det socialdemokratiske udspil også indeholder et forslag om at omlægge EU’s landbrugsstøtte, så der tilføres markant flere penge til at løfte Afrika:

”Modtagecentre i nærområderne og håndteringen af flygtningekrisen i det hele taget kræver flere penge til netop nærområderne. Her foreslår vi en fordobling af den humanitære bistand. Omprioriteret fra den øvrige bistand. Det mener vi er muligt. Derudover vil en delvis omlægning af EU's budget, så vi i fremtiden bruger færre penge på landbrugsstøtte og flere penge på Afrika, give os muligheden for et egentligt løft af vores naboer i syd.”

4. Privatskoler skal tage deres del af ansvaret
Socialdemokratiet er også blevet kritiseret for tankerne om at ville inddrage privatskolerne i forhold til at skabe en større spredning af elever med ikke-vestlig baggrund. Men det er nødvendigt, at de også løfter deres del af ansvaret, mener Frederiksen:

”Det må ikke være folkeskolen, der skal løfte hele opgaven. Fri-og privatskolerne løfter ganske enkelt ikke deres del af ansvaret. Og derfor skal alle skoler være med til at løfte opgaven i fremtiden. Vores forslag er, at privatskoler, for at kunne opnå statslig støtte, fremover skal acceptere en anvisningsret. Det krænker privatskolernes frihed, bliver der sagt og skrevet. Og det er rigtigt. Men med de kæmpemæssige integrationsudfordringer, vi står overfor, skal friheden ikke længere kunne bruges til at vende virkeligheden ryggen.”

5.Ydelseskommission skal se på overførsler
Mette Frederiksen kommer også ind på Socialdemokratiets forslag om at nedsætte en ydelseskommission der skal komme med forslag til et nyt ydelsessystem. Socialdemokratiet lægger dermed op til ikke at afskaffe kontanthjælpsloftet med det samme. I stedet vil partiet forsøge at finde en balance mellem på den ene side hensynet mellem at sikre ordentlige levevilkår for især enlige med børn og på den anden side hensynet til få folk i uddannelse og arbejde:

”Kontanthjælpsloftet har forværret forholdene for især enlige forsørgere i storbyerne. Så der har vi et reelt problem. Omvendt: Afskaffes alle de nedsatte ydelser på én dag, vil der være ægtepar, typisk med ikkevestlig baggrund, der vil stige mere end 150.000 om året i overførselsindkomst. Vil det være rimeligt over for ham eller hende, der er i arbejde og f.eks. tjener overenskomstens mindsteløn? Nej. Derfor en ydelseskommission, så vi kan komme et spadestik dybere. Være sikre på, at børnene har ordentlige opvækstbetingelser og samtidig sikre, at flere faktisk kommer i arbejde.”


Kommentarer fra Facebook