Fem ting vi har lært af lukningen af Pusher Street

Debat

Fem ting vi har lært af lukningen af Pusher Street

I dagene efter lukningen af Pusher Street var der delte meninger om, hvad det ville betyde for København

Pusher Street Kasper Stisen
Billedtekst
Kasper Stisen er kandidat (S) til kommunalvalget 2025. Han ser tilbage på lukningen af Pusher Street på Christiania
Foto: Socialdemokratiet/Colourbox. Grafik: Emil Vendelbo Johansen
Dette er et debatindlæg og udtrykker skribentens holdning. Bland dig i debatten nedenfor - eller send dit indlæg til os her.

Det har været prøvet mange gange før, men for et år siden lykkedes det. Pusher Street blev lukket 6. april 2024 og herefter har indvandrebanderne og rockerne været forvist fra gaden. 

I dagene efter lukningen af Pusher Street var der delte meninger om, hvad det ville betyde for byen. 

Nogle var bange for at byen ville eksplodere i en bandekrig. Andre mente, at hashhandlen var så indgroet i Christiania, at det ikke kunne lykkes at fjerne den.

Et år efter lukningen af Pusher Street står det klar for mig, at der er fem ting, vi har lært som vi skal tage med i det videre arbejde mod banderne og for en bedre by.

Vi er stærkere end banderne

I en storby kan man komme til at tro, at bander og kriminalitet er en del af byens natur. Rydningen af Pusher Street viste os dog det modsatte.

I København kan det stærke fællesskab forvise banderne fra et lokalområde, når vi står sammen. 

Handlen med stoffer er i stedet blevet digital på sociale medier

Desværre har vi ikke magten til at stoppe deres eksistens og kriminalitet fra den ene dag til den anden, men rydningen af Pusher Street var første skridt.

Banderne har fået det sværere

Det har stor betydning for banderne, at de nu ikke længere kan få de yngste bandemedlemmer til at passe en bod på Pusher Street. 

Handlen med stoffer er i stedet blevet digital på sociale medier, hvor politiet kan holde øje med mistænkelig adfærd. 

Læs også:900 overvågningskameraer skal dæmpe bandekrig

Det betyder, at politiet har fået bedre mulighed for at opdage bagmænd og nye tendenser, fordi de kan følge deres digitale spor. 

Eksempelvis har politiet netop opdaget, at pushere klæder sig ud som Wolt-bude og kører rundt med kokain. 

På den måde er de ikke synlige for almindelige københavnere, men politiet har i år grebet syv pushere i at bruge den strategi.

Der er mindre utryghed 

Før rydningen af Pusher Street var Christiania en trykkoger for bandekonflikter. Desværre mærkede almindelige københavnere også utrygheden og nogle har endda været det forkerte sted på det helt forkerte tidspunkt med store konsekvenser til følge. 

Men nu udspiller bandeopgøret sig ikke længere midt på åben gade. Det kan data bakke op om. 

Læs også:Minister om Pusher Street: "Lad være med at købe hash på Christiania"

For andelen af trygge Christianshavnere er steget fra 79 procent til 89 procent i Københavns Kommunes tryghedsmåling.

Det er uacceptabelt og må ikke ske nogen steder i København

Men det betyder ikke, at vi er færdige med at sikre trygheden på Christiania. Senest blev en kvinde sidste måned overfaldet af en gruppe mænd, fordi hun var jøde. 

Det er uacceptabelt og må ikke ske nogen steder i København.

Samarbejde om byens udvikling virker 

Selvom vi ikke er i mål med udviklingen af Christiania, så er vi nået langt. Den vigtigste komponent i den udvikling er christianitternes helhjertede opbakning til et opgør med banderne. 

Der var et tæt samarbejde mellem justitsminister Peter Hummelgaard (S), tidligere overborgmester Sophie Hæstorp-Andersen (S) og christianitterne. 

Læs også:Rosenkrantz-Theil i skarpt angreb på Barfod: “Hun bør komme med en officiel undskyldning”

Samarbejdet mellem beslutningstagere og borgere viste sig godt at kunne tage svære og ansvarlige beslutninger. 

Det lover godt for den fremtidige byudvikling, blandt andet af Sydhavnen, hvor overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har foreslået at stoppe kommunens planer og inddrage borgerne langt mere i byudviklingen af deres lokalområde.

Stofferne er ikke væk 

Den sidste, men triste læring er at stofferne ikke forsvandt fra byen, fordi vi lukkede Pusher Street. Markedet for stoffer er efterspørgselsbaseret, og der er fortsat kunder til narko. 

Det har vi blandt andet mærket på Amager, hvor der er mere stofsalg på gaderne end før.

Dem, der kritiserede lukningen af Pusher Street, tog fejl. For nu hvor den hårde bandekriminalitet har sluppet sig greb om Christiania og resten af Christianshavn er området blevet tryggere. 

Læs også:Hummelgaard blev Pusher Streets banemand: Lukningen ”er sket takket være modige beslutninger”

Denne jul var Christiania endda pludselig det store udflugtsmål, fordi der var havde etableret skøjtebanen ”Pusher Street on ice”. 

Selvom der fortsat er mange stoffer i resten af byen, så kan politiet nu kontrollere og opspore kriminaliteten bedre, fordi handlen foregår digitalt. 

Derfor skal vi lære af lukningen af Pusher Street, men også glæde os over, at Pusher Street endelig er fortid.

Kasper Stisen

Kandidat til kommunalvalget i København (S)

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.