Fem zigzag fra Løkkes regering

Analyse: Efter tre år som statsminister har Lars Løkke Rasmussen foretaget en markant omlægning af kursen på en række områder
Lars Løkke Rasmussens regering har snart siddet ved magten i tre år. På de tre år er den politiske kurs blevet lagt om på flere områder. I nogle tilfælde med store armbevægelser og politiske udspil, i andre tilfælde mere diskret med ændret retorik, udskiftning af centrale personer eller fremtidige hensigtserklæringer.

Netavisen Pio har samlet fem eksempler:

Klima og energi: Fra sort til grøn
Da Løkke-regeringen tiltrådte, lød parolen på ”grøn realisme”. Klimaminister Lars Christian Lilleholt droppede som noget af det første den tidligere regerings mål om CO2-reduktioner på 40 procent i 2020, og der blev skåret massivt i midlerne til energiforskning på finansloven for 2016. I august 2016 foreslog Venstre så at droppe opstillingen af kystnære vindmøller og bruge de sparede midler på at sænke PSO-afgiften. Møllerne endte dog med at komme op alligevel, efter pres fra oppositionen.

I foråret 2018 præsenterede regeringen så pludselig et energiudspil, som af erhvervsminister Brian Mikkelsen blev kaldt ”det grønneste nogensinde,” blandt andet med opførelsen af Danmarks hidtil største havvindmøllepark på 800 megawatt. Og selvom det måske ikke helt var så grønt, som regeringen gerne ville give indtryk af, så var tonen dog en helt anden end i 2015.

Landbrug: Fra opgør til imødekommenhed over for speltsegmentet
Miljøministeriet blev ved regeringsdannelsen lagt sammen med Fødevareministeriet, og Venstre forsøgte at pudse sit image som landbrugsparti af. Landbruget havde nemlig alt for længe været ”prygelknabe for hele speltsegmentet i København,” som gruppeformand Søren Gade formulerede det. Det førte blandt andet til vedtagelsen af en landsbrugspakke, der blev beskyldt for at udlede mere kvælstof i grundvandet.

I foråret 2018 lagde Venstre så kursen om. Også her ville man nu være grønne. Eva Kjer Hansens og Esben Lunde Larsen landbrugsvenlige image blev erstattet med en ny minister, Jakob Ellemann-Jensen, der bedre var i ”sync” med det københavnske speltsegment. Og som – modsat sine forgængere – ikke havde noget imod at tage imod underskriftsindsamlinger fra grønne organisationer.

Danmark i balance: Ud til provinsen og tilbage igen
Da Venstreregeringen tiltrådte, skulle provinsen på dagsordenen. Den skulle tilgodeses med blandt andet landsbrugspakke, udflytning af statslige arbejdspladser fra hovedstaden og en ny kommunal udligningsordning. Hovedstadens bekymringer blev fejet af bordet. Ved kommunalvalget i november 2017 fik Venstre et historisk dårligt valg i København, og internt i Venstre lød der kritik af linjen.

I sidste uge meldte regeringen så pludselig ud, at den vil nedsætte en arbejdsgruppe, som skal formulere en ny hovedstadspolitik. I spidsen for gruppen står erhvervsminister Brian Mikkelsen, og fra ham lød det, at nu må ”den hovedstads-bashing stoppe.” Den nye arbejdsgruppe skal blandt andet se på vækst og viden i hovedstadsområdet.

Udlændinge: Lidt mere mælk i kaffen fremover
Da Venstreregeringen tiltrådte, var der udlændingestramninger på programmet. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg gennemførte stramning på stramning med fuld opbakning fra statsminister Lars Løkke Rasmussen og uden mislyde i folketingsgruppen.

På det seneste er der dog kommet mere uro. Allerede forslaget om et burkaforbud afslørede alvorlige uenigheder i Venstre, og forleden blev Inger Støjbergs seneste Ramadan-stunt blev mødt med hovedrysten flere steder i Venstre, blandt andet fra finansordfører Jacob Jensen. Venstres nytiltrådte politiske ordfører Britt Bager udtalte for nylig, at der ”måske kommer lidt mere mælk i kaffen fremover.”

Europa: Fra træsko i jordbærmark til hejst Europaflag
Da Løkke førte folketingsvalgkamp, blev den siddende regering angrebet for at være for ukritisk over for EU. Løkke ønskede blandt andet et opgør med den såkaldte velfærdsturisme og talte om, at ”vi kan ikke have et system, hvor man, bare fordi man planter sine træsko i en jordbærmark en dag, så kan sende store børnechecks hjem til lande, hvor leveomkostningsniveauet er meget, meget lavere, og hvor antallet af børn måske også er højere.” Regeringsgrundlaget advarede om risikoen for at overimplementere EU-lovgivning.

Men også her er stilen blevet lagt om. Nu skal EU tales op, mener statsministeren, og det blev senest tydeligt i forbindelse med Europadagen 9. maj, hvor Løkke udtalte, at ”vi har herhjemme, og det har vi nok alle sammen en flig af, det har jeg også haft, en tendens til at gemme det europæiske lidt af vejen og kun tage det frem og støve det af, når vi skal stemme ja eller nej til noget. Det er da tankevækkende, at vi putter med det. Så på en dag som i dag, Europadagen, der skal vi rejse Europaflaget og med overbevisning og stolthed sige, vi er danskere, men vi er også europæere.”


Kommentarer fra Facebook