FH: Stop skatteskruen på lønmodtagerne og sæt fradraget for kontingent op

Det giver ingen mening, at man straffer de lønmodtagere, der udgør kernen i den danske model, mener FH-formand Lizette Risgaard.
Foto: FH
FH-formand taler 1. maj 2020
Hvis man skal sikre den danske model, så nytter det ikke at straffe lønmodtagere økonomisk for at organisere sig, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

FH bakker derfor op om et forslag fra regeringen om at sætte fradraget for fagforeningskontingent op, og opfordrer Folketinget til at bakke det op.

Ifølge FH, så har lønmodtagerne fået en ekstraregning på 1.146 kroner om året de seneste årtier, fordi Folketinget har listet skattestigninger på fagforeningsmedlemskab ind ad bagdøren.

Siden midten af 90’erne har staten sparet fire milliarder kroner på at forringe vilkårene for fagforeningsmedlemmer. Det er sket, fordi skatteværdien af fradraget er faldet gradvist fra 45 procent til 25 procent.

Regeringen har i udspillet ’Danmark kan mere 1’ foreslået at forhøje max-grænsen for fagforeningsfradrag fra 6.000 kr. til 7.000 kr. om året – for at styrke den danske model.

En god start

FH-formand Lizette Risgaard glæder sig over, at regeringen har sat fradraget på dagsordenen.

“Det giver ingen mening, at man straffer de lønmodtagere, der udgør kernen i den danske model, mens man omvendt fuldstændigt friholder virksomhederne, der har fuldt fradrag for medlemskab af deres arbejdsgiverforeninger”, siger hun.

Hun kalder regeringens forslag "en god start", men:

"Forslaget retter dog ikke op på det problem, at fagforeningsfradraget systematisk er blevet udhulet i årtier, samtidig med at det ikke ligestiller lønmodtagere og arbejdsgivere”, siger formand for FH, Lizette Risgaard.

Den ligestilling er der ikke i dag. Netavisen Pio har tidligere beskrevet, at arbejdsgiverne har fuld fradragsret for deres faglige kontingenter til blandt andet Dansk Industri og Dansk Erhverv, mens der omvendt er et loft over hvor meget lønmodtagerne kan trække fra.

Handler om at fremtidssikre den danske model

FH foreslår derfor, at regeringen går videre og øger fradragsværdien fra de nuværende 25,6 til 33 procent og forhøjer max-grænsen for fagforeningskontingent fra 6.000 – 7.000 kr.

Det giver cirka 500 kroner til et typisk medlem i sparet skat. Forslaget skønnes at koste 575 millioner kroner i alt.

Ifølge Lizette Risgaard handler det om at fremtidssikre den danske model:

”Hvis politikerne ønsker at sikre vores danske model i fremtiden, er de også nødt til at gøre det mere attraktivt at være medlem af en fagforening. Jeg er glad for, at regeringen har sat det her emne på dagsordenen. Nu mangler vi bare, at resten af Folketinget bakker op om en høj organisering,” siger hun.

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Så er der 1 der har fundet ud af ,at de er til for arbejdere , om jeg tror på hende , desværre ikke . I burde skamme jer , og vil der ikke snart komme et parti , der kæmper for 4 millioner lønmodtagere , der tjener mindre og mindre , der skal jo være plads til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft . Det er sørgeligt , når man samtidig jagter danskere , der har arbejdet i 46 år . 😢🇩🇰👊

Tjaa, forudsat at det IKKE fører til højere kontingenter!!!

Michael Johansen, ifølge Danmarks statistik, er det samlede antal lønmodtager 2.822.00 og ikke de 4 millioner du nævner. Hvis du ikke er tilfreds med ledelsen i fagforeningerne og de folketingsmedlemmer, som vælgerne har valgt, må du jo overbevise et flertal af vælgerne at de skal stemme på nogle andre personer, som deler dine holdninger.

Kan ikke blive mere enig. Og det må blive regeringen, der går forrest her - og får rettet op på blå broks synder.

Hvis man spørger skolelærere og sygeplejersker og sosuer var det bedre, hvis man kunne trække medlemskabet af SF eller Enhedslisten fra.

De udgør den reelle danske model for offentligt ansatte!

Kommentar:

Det giver ingen mening, at man straffer de lønmodtagerer, der udgør kernen i den danske model!

Der er jeg helt enig i, men alligevel da Fagbevægelsen var med i Dagpengekommissionen, gik man med til - at den kerne der udgør den danske model blev arbejdsledig, så straffede man dem med, at de fik omkring 2.700,- mindre i dagpenge - de såkaldte karensdage...

Personligt mener jeg, at man skal udfase hele A-kasse systemet og overgå til Private _Ledighedsforsikringer der passer til hver enkelt borgers økonomi, så er man fri for den konstante politiske indblanding, som forringer dagpengesystemet gang på gang

At man genindførte karensdage var vel for at komme de omsiggribende sygedage i forbindelse med weekender til livs. Det blev desværre lidt for almindeligt at melde sig syg på en fredag eller mandag så man fik en "forlænget weekend. Desværre rammer det også dem som virkelig er syge.

Annonce