FIFA har gjort fodbolden sjælløs
FIFA har gjort fodbolden sjælløs
Fodbolden tilhører ikke Gianni Infantino, olieselskaber eller autoritære regimer. Den tilhører dem, der spiller den, ser den, elsker den og tror på, at fællesskab stadig bør betyde mere end profit
VM i fodbold er skudt i gang – og jeg sidder tilbage med en blandet fornemmelse, når Messi, Haaland og Mbappé folder sig ud.
For på den ene side er fodbold en af de få ting, der stadig kan samle mennesker på tværs af alder, klasse, land og politik.
På den anden side er det også tydeligt, at fodbolden er ved at udvikle til noget helt andet. Noget, jeg mener, er svært at acceptere.
Under præsident, Gianni Infantino, er FIFA blevet til en organisation, der igen og igen stiller fodboldens største scene til rådighed for regimer, som bruger sporten til at pynte på deres eget omdømme.
Rusland fik VM fire år efter annekteringen af Krim. Qatar fik et prestigeprojekt på ryggen af migrantarbejdere. Saudi-Arabien får nu VM i 2034 efter en proces, der mest af alt lignede koreografi forklædt som konkurrence.
Fodbold er for vigtig til at overlade til FIFA alene
Og Donald Trump fik som den første person nogensinde FIFA’s fredspris, som tydeligvis var opfundet til lejligheden.
Kritikken bliver ofte mødt med den gamle sætning om, at sport og politik ikke skal blandes sammen, men det argument holder ikke. Det er FIFA selv, der har blandet dem sammen.
De symbolske markeringer
Når man giver verdens største sportsbegivenhed til autoritære regimer, der dræber journalister, undertrykker kritikere og bruger sport som PR-maskine, så er der ingen undskyldninger.
Og det handler ikke kun om dårlig dømmekraft. I en organisation med 211 medlemsforbund er penge ikke bare penge. Det er stemmer og indflydelse. Det er en model, hvor fodboldens fællesskab bliver brugt til at konsolidere magten i toppen af FIFA.
Læs også:Debat: EU må ikke stå med hatten i hånden, når krisen rammer
Derfor bør dansk og europæisk fodbold holde op med at nøjes med små symbolske markeringer. DBU skal selvfølgelig ikke alene redde verdensfodbolden.
Men DBU kan være med til at samle de europæiske forbund, der stadig mener, at menneskerettigheder, ordentlighed og fair play ikke kun skal gælde inde på banen men også uden for banen.
Sælger fodboldens sjæl
Der skal stilles krav om reelle reformer, klare menneskerettighedskrav til værtskaber og sponsorater og et opgør med Infantinos kurs.
Og hvis FIFA ikke vil ændre sig, må europæisk fodbold også turde diskutere, hvor længe man vil blive ved med at være en del af et system, der sælger fodboldens sjæl til højestbydende.
Læs også:Hvorfor vil danske EU-Parlamentarikere belønne Trump?
Fodbold er for vigtig til at overlade til FIFA alene. Den tilhører ikke Infantino, olieselskaber eller autoritære regimer.
Den tilhører dem, der spiller den, ser den, elsker den og tror på, at fællesskab stadig bør betyde mere end profit.
Kommentarer
Ja, det er kørt helt af…
Ja, det er kørt helt af sporet. Alt for mange og alt for store pengeinteresser, alt for mange vennetjenester, alt for mange, der skal tilgodeses, alt for lidt moral og alt for få principper.
Fra starten og lang tid frem var en slutrunde de fleste gange med 16 deltagende hold, hvilket så blev udvidet til et stadig overskueligt antal på 24.
Siden gik det ned ad bakke fra 90erne med 32 hold i slutrunden, dobbelt.værtskab mellem to lande som ellers begge både kunne og ønskede at holde det alene, to gange med slyngelstater som værter, og nu med 48 deltagende hold i 3 værtslande, hvoraf det ene ikke engang kan finde ud af at udstede visa til alle spillere og dommere ..
Jeg er stået af - eller i hvert fald næsten.
Fuldstændigt kørt af banen…
Fuldstændigt kørt af banen. Som alt andet, hvor rigmænd og penge er involveret. At tro andet er naivt.
Det er lige til at grine ad…
Det er lige til at grine ad. Men i de aggressive vestlige samfund har folk brug for at lukke tryk ud. Således forhindre fodbold til dels politiske protester i gaderne. Den moderne milliard forretning fodbold er skabt for at beskytte den økonomiske magt elite mod højtyvene.
Rønnebærrene er sure.. Det…
Rønnebærrene er sure..
Det er et sandt ord! Både bogstaveligt og i overført betydning. Udtrykket om de sure rønnebær stammer fra Æsops gamle fabel og bruges, når vi bilder os selv ind, at noget ikke er værd at stræbe efter, fordi vi alligevel ikke kan opnå det..
Men i nat samlede Messi, Haaland og Mbappé en hel verden..
I Norge endda en hel nation omkring kongefamilien. I Frankrig samlede fodbolden for en dag hele nationen. Og i Argentina bliver guld måske igen til guld.
I Danmark sejler vi op ad åen og sejler nedad igen…
Men i Norge roede de gamle vikinger hele vejen over Atlanten…
Penge kan så meget! Og selv Lego elsker det! Også vm i fodbold!
Rønnebærrene er sure…
Men blomsterne stod flot her i maj…
Og Carlsberg? Ja pengene strømmer ind i de danske skattekister…
Enig med Fuglsang, og ikke…
Enig med Fuglsang, og ikke nok med det han nævner om tildelingen af tvivlsomme værtsskaber for de store turneringer -
Så bliver selve spillet og flowet i kampene ødelagt af reglerne om Var tjek, og nu også de indlagte “ drikkepauser”.
Tilføj kommentar