Fik Jakob Engel-Schmidt valgkampstøtte fra havmøllegigant: Svaret blafrer i vinden
Fik Jakob Engel-Schmidt valgkampstøtte fra havmøllegigant: Svaret blafrer i vinden
'Jeppe på Borgen': Ny bog sætter fornyet spot på valgkampbidrag fra Copenhagen Infrastructure Partners til Moderaternes folketingskandidater

Havvindmølle-giganten, investeringsfonden Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), gav valgkampbidrag til folketingskandidater fra Moderaterne op til folketingsvalget 1. november 2022.
Spørgsmålet om valgkampbidrag til Moderaterne fra CIP er blevet aktualiseret af udgivelsen af bogen, ‘Jeppe på Borgen’, der udkommer fredag.
Læs også:Her er bogen Lars Løkke frygter: Jeppe Søe skåner ingen - heller ikke sig selv
I bogen nævner forfatterne, medstifteren af Moderaterne, den nuværende løsgænger i Folketinget, Jeppe Søe, og journalist Axel Bøie Boisen, at Copenhagen Infrastructure Partners op til 2022-valget støttede Moderaterne:
Blandt andet med deltagelse af Copenhagen Infrastructure Partners, der havde støttet Moderaterne
“Lars Løkke er træt. Han er netop kommet hjem fra Berlin, hvor han sammen med den tyske udenrigsminister Annalena Baerbock har været vært for Baltisk Havvind Forum, en konference i regi af Østersørådet. Blandt andet med deltagelse af Copenhagen Infrastructure Partners, der havde støttet Moderaterne.”
Forfatterne ønsker ikke at uddybe oplysningen om valgkampstøtte fra CIP til Moderaterne.
CIP: Vi gav støtte til seks partiers kandidater
Copenhagen Infrastructure Partners bekræfter over for Netavisen Pio, hvad man også tidligere har oplyst over for Netavisen Pio, nemlig at CIP op til folketingsvalget i 2022 gav valgkampbidrag til folketingskandidater fra seks partier. Hver kandidat blev støttet med 21.500 kroner:
Støttet en række kandidater fra i alt seks partier
“På linje med en række andre virksomheder har Copenhagen Infrastructure Partners inden for alle gældende regler og rammer støttet en række kandidater fra i alt seks partier på tværs af det politiske spektrum med 21.500 kroner hver frem mod Folketingsvalget i 2022,” skriver CIP’s pressechef, Oliver Routhe Skov, i et mailsvar til Netavisen Pio og fortsætter:
Læs også:Lars Løkke hemmeligholder fortsat sine store pengemænd
“Derudover kan vi naturligvis meget klart afvise, at der er nogen som helst økonomiske relationer mellem CIP og folkevalgte politikere.”
“Partierne, der har modtaget støtte, har tilfælles, at de bidrager til at fremme den grønne omstilling i Danmark, Europa og globalt.”
CIP støttede typisk partiledere med et valgkampbidrag
CIP gav typisk valgkampstøtte til to kandidater fra hvert af de seks partier, nemlig partiformanden og en folketingskandidat, som havde arbejdet med klima og den grønne dagsorden, erfarer Netavisen Pio.
Lars Løkke har tidligere oplyst under et samråd oktober 2023, at han ikke personligt har modtaget valgkampbidrag fra CIP.
Gav CIP valgkampstøtte til andre af Moderaternes folketingskandidater
Derimod gav CIP valgkampstøtte til andre af Moderaternes folketingskandidater. Lars Løkke oplyste, at der var tale om “flere folketingskandidater”.
Moderaternes presseafdeling ønsker i dag ikke at oplyse yderligere.
Mistanke om særbehandling
Copenhagen Infrastructure Partners blev oktober 2023 af en samlet opposition fra rød og blå flanke mistænkt for at have fået særbehandling af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og SVM-regeringen i forbindelse med blandt andet havvindmølleprojektet Vikinge Banke.
Læs også:“I det øjeblik opdagede jeg 100 % sikkert, at Lars udelukkende tænkte på sig selv”
Mistanken byggede på afsløringer, som mediet Zetland under overskriften “Løkke gav kunstigt åndedræt til dødsdømt vindmølleprojekt” offentliggjorde primo oktober 2023.
Som følge af afsløringerne blev Lars Løkke Rasmussen af den samlede opposition indkaldt til samråd om sagen.
Når det var Lars Løkke Rasmussen, der skulle i krydsforhør, skyldes det ikke mindst, at han var formand for SVM-regeringens havvindmølleudvalg. Et udvalg, hvis eksistens offentligheden indtil da ikke rigtig havde hørt noget som helst om.
Løkke afviste urent trav
Mediet Zetland skrev oktober 2023, at flere embedsmænd, som ønskede at være anonyme, opfattede Lars Løkke Rasmussens store engagement i sagen som et direkte forsøg på at sikre CIP en fordel.
Et direkte forsøg på at sikre CIP en fordel
Løkke medgav over for Zetland, at han er gået imod embedsværkets anbefalinger, men sagde, at det udelukkende har handlet om hensynet til den grønne omstilling:
“Jeg er fucking ligeglad med, om det er CIP eller Ørsted eller en tredje part. Det handler om at få noget op at stå. Og bevare noget dansk kompetence.”
Under et samråd ultimo oktober 2023 afviste Lars Løkke Rasmussen alle anklager om urent trav.
Han havde kun haft "ædle hensigter". Nemlig at få mest muligt havvind op hurtigst muligt.
Kulturminister udnævnte tidligere CIP-topfigur
I december udpegede Lars Løkke Rasmussens partifælle, kulturminister Jakob Engel-Schmidt, den tidligere topembedsmand i Udenrigsministeriet, Lars Gert Lose, til formand for bestyrelsen i DR.
Læs også:Genopfrisker Engel-Schmidts gamle narkosag i ny bog
Lars Gert Lose beklædte efter sin tid i Udenrigsministeriet i tre år en topstilling hos netop CIP som partner.
December blev det offentliggjort, at Lars Gert Lose fortsætter karrieren som administrerende direktør i interesseorganisationen for banker og realkreditinstitutter, Finans Danmark.
Et job som Lose snildt kan klare ved siden af tjansen som formand for DR’s bestyrelse.
Moderaternes presseafdeling har ikke ønsket at af- eller bekræfte, om kulturminister Jakob Engel-Schmidt er blandt de “flere” folketingskandidater fra Moderaterne, som har modtaget valgkampbidrag fra CIP.
Kommentarer
Demokratiet i Danmark er…
Demokratiet i Danmark er truet, når man kan købe sig til politisk indflydelse. Den form for partistøtte skal absolut forbydes og valgkamp føres på saglige argumenter.
Demokrati er én person én stemme. Så simpel er det.
Vindmøller er ikke rentable…
Vindmøller er ikke rentable. Uden støtte fungerer møllerne ikke, så...
Gunnar Johansen, hvorfor er…
Gunnar Johansen, hvorfor er der så mange pensions
selskaber i Danmark som gerne vil sætte vores
pensions opsparing i havvindmøller projekter.
Da Bjarne Corydon på opfordring af DONG bestyrelse,
skulle skaffe låne finansiering til at udbygge havvind,
skulle de bruge mange krumspring for at finde 11 Mia.
CIP kunne på det samme tidspunkt skaffe finansiering
for over 50 Mia. kroner, det er mit gæt, at de penge
kom fra PFA, ATP, Forsikring Danmark med Torben Møger.
var det fordi man stolede på de fire "guldfugle" fra
DONG som står bag stiftelsen af CIP.
Ja, jeg fatter det heller…
Ja, jeg fatter det heller ikke. ATP bløder jo rigtigt meget for tiden. Det er ikke længere en guldfugl; de skulle have holdt sig fra de "grønne" projekter.
Jeg tror ikke vi skal…
Jeg tror ikke vi skal forvente at få et svar . Som det antydes i overskriften på artiklen her “ The answer, my friend , is blowin’ in the wind “ 🎼Dylan /
Nej Nielsen det får vi…
Nej Nielsen det får vi sikkert ikke.
Men sandheden er, at da de Fire "guldfugle" var
ansatte i DONG var det Anders Eldrup, som var deres chef,
nu er det Ander Eldrup der er blandt de ansatte i CIP.
Lederne af CIP, er de 4 der blev fyret af Fritz Schur
i DONG, og nu for personer i CIP er, Jacob Baruel Poulsen,
Christian Skakkebæk, Thorsten Lodberg Smed og
Christina G Jørgensen. De projekter som de 4 havde udarbejdet i DONG, har de frit kunne videreføre i CIP,
og de har taget de trofaste investorer med til det nye
selskab. Da DONG og CIP var i USA for at fremlægge
deres bud på et ret stort vindmølle projekt, var det
CIP der løb med opgaven. Det er en del år siden.
Da var navnet DONG ændret til Ørsted.
Arne Jensen - Tak for lidt…
Arne Jensen - Tak for lidt historik om vindenergien i Danmark - Fritz Schur husker jeg mest som mæcenen der havde tætte kontakter til Venstre- og som ham der i det skjulte trak.i trådene for salget til Goldman Sachs .
Fritz Schur fyrede både…
Fritz Schur fyrede både Anders Eldrup og de 4
Meget dygtige ingeniører, kaldet "Guldfuglene".
Han ansatte så Henrik Poulsen som kom fra TDC,
Henrik Poulsen fandt planerne fra Anders Eldrup
frem, og så kender vi historien med at DONG manglede
11 Mia. kroner for at komme videre.
Pensions kasserne ville gerne låne DONG de 11 Mia.
men ville have sikkerhed for lånene, det ville Corydon
ikke. Derfor blev der lavet et forslag, hvor Corydon
anbefalede at Finansudvalget stemte for at DONG kunne
afsøge "risiko villig kapital" på det internationale
marked, der fandt PWC - Nordea og andre konsulenter
Goldmann Sachs, som havde kunder som gerne ville
stille sig til rådighed for sådanne lån, uden
statsgarantier, sammen med GS var der også ATP og PFA.
Dette blev forelagt finansudvalget med anbefaling
til at DONG kunne bruge disse långivere, det kan læses
i aktstykke 37 udsendt af finansministeriet, den 3 dec.
2013 og vedtaget af Finansudvalget.
GS havde et meget stort netværk, som også kom DONG til
gavn, med kontrakter til havvindmølleprojekter, som
kunne opstilles med statstilskud, både i England og USA.
I de efterfølgende år er værdierne i Dong steget fra
de 32 Mia. i 2013 til over 400 mia. et par år senere.
Det glemmer den kritiske presse at fortælle.
men JES brugte det meste på…
men JES brugte det meste på coke :)
Tilføj kommentar