Vi lever i et af verdens mest lige lande, men vi nægter fortsat at sikre lige behandling mellem køn.

I en tid hvor meget er i opbrud, er det måske mere vigtigt end nogensinde at fastholde kravet om ligebehandling mellem kvinder og mænd. Og vigtigere endnu, vi skal sikre, at ligebehandlingen mellem kønnene bliver en helt central del af fremtidens samfund. Taber vi pusten, vil års kamp måske være tabt på gulvet.

Taber vi pusten, vil års kamp måske være tabt på gulvet

Meget er nået i kampen, vejen har været hård. Ja, kvinder har i flere hundrede år kæmpet en utrættelig kamp. En kamp, der er foregået på alle niveauer i samfundet, nogle mere tydelige end andre.

Filippinske stuepiger tog kampen i egen hånd

Et eksempel på denne kamp, er de filippinske stuepiger, der kom til Danmark som ”gæstearbejdere” i 60’erne og 70’erne. De blev hentet til landet af det hurtigt voksende hotelbranche i København for at servicere de tusindvis af gæster på hotellerne. Gennem årene kom flere hundrede til landet. I løbet af få år udgjorde de en fast del af arbejdsstyrken på hotellerne.

Gennem årene kom flere hundrede til landet

Deres bolig- og arbejdsforhold var ofte kritisable, og arbejdsgiverne kiggede alt for tit den anden vej, når ugerninger fandt sted. Hotellernes arbejdsgivere så klare økonomiske fordele ved rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Manglende kendskab til faglige rettigheder tvang mange til tavshed. Det skabte en underskov af lavtlønnede kvinder, der pressede løn og arbejdsforhold i bund.

Organiseringen kom nedefra

Men i de sene 70’ere ændrede tingene sig. Krav om bedre løn, og et – over tid – opbygget netværk blandt de filippinske stuepiger, ændrede meget. Meningsdannere begyndte med en vedvarende organisering af stuepigerne for derigennem at udvide kendskabet til fagforeningen.

Flere af de aktive blev valgt ind i fagforeningens bestyrelse

Ildsjæle, der til trods for truslerne om fyring og det, der var værre, fik i løbet af få år organiseret langt størstedelen af stuepigerne og gennem fælles krav fik de styrket deres faglige rettigheder. En kamp, der skete på trods af kulturelle forskelle og manglende kendskab til det danske system.

Flere af de aktive blev valgt ind i fagforeningens bestyrelse og herigennem udvidede de kendskabet til deres faglige kampe, fik opbakning og fik styrket det faglige fællesskab.

Hvorfor er det værd at nævne de filippinske stuepigers kamp for bedre rettigheder, på en dag som 8. marts? Det er fordi kampen for lige rettigheder mellem køn, alle årene har været en international kamp. For forskelsbehandlingen foregår, uanset hvor henne i verden man befinder sig.

Kampen fortsætter i dag

Kampen kæmpes stadig på de Københavnske hoteller. Men til forskel fra i 70’erne og 80’erne foregår denne kamp ikke kan blandt én etnisk gruppe kvinder. I dag kommer stuepigerne fra hele verden, lige fra Ukraine, Nepal, Bulgarien, Filippinerne og Thailand.

De kæmper en utrættelig kamp, til trods for deres forskellige kulturelle baggrunde en fælles kamp for bedre rettigheder. En kamp, der langt fra er vundet, men den vil vindes, skridt for skridt.