Filminstituttet: “Det handler ikke om hudfarve”

Det Danske Filminstitut overvejer at kræve, at producenter og instruktører forholder sig til mangfoldighed, når de søger om støtte
Foto: kino.dk
Mads Mikkelsen i Thomas Vinterbergs film "Druk"
Det Danske Filminstitut (DFI) slår nu fast, at instituttet ikke kommer til at stille som betingelse for at give støtte til danske film, at film- og tv-produktioner optæller og registrerer, hvor mange brune de planlægger at ansætte.

Det sker efter, at Politiken har citeret instituttets direktør, Claus Ladegaard, for, at der brug for større fokus på netop etnicitet. Hvilket skyldes en forskningsrapport fra Aarhus Universitet, som viser, at etniske minoriteter oplever mere chikane, diskrimination og uønsket seksuel opmærksomhed i filmbranchen end deres hvide kolleger.

Kirsten Barslund, projektleder for DFI's mangfoldighedsindsats, understreger, at der foreløbig er tale om en hensigtserklæring og at instituttet endnu ikke har lagt sig fast på, hvornår - og hvordan - det skal ske.

“Det kan jeg ikke sige i dag, men det handler ikke om hudfarve,” siger Kirsten Barslund til Netavisen Pio.

Det vil være mærkelig

 

Kirsten Barslund henviser til, at DFI i rapporter om folks baggrund i filmbranchen bruger Danmarks Statistiks definition på nydanskere, og om de er af vestlig herkomst eller ikke-vestlig herkomst.

"Det er rimelig fastlåst, hvilket også gør, at vi heller ikke med 100 procent sikkerhed kan belyse den faktiske diversitet i filmbranchen," siger projektlederen.

"Vi har nemlig nogle filmskabere som ikke vil bonne ud i en sådan undersøgelse. Men jeg kan sige så meget, at uanset hvad så kommer vi sandsynligvis ikke til at opfinde andre, og nye, kriterier. Det vil være mærkelig.”

Kønsfordeling på selvangivelse

DFI har siden marts stillet krav om, at produktioner skal opgøre kønsfordelingen på settet i en såkaldt selvangivelse.

Andelen af henholdsvis mænd og kvinder er imidlertid heller ikke noget, der påvirker DFI’s vurdering af, om en produktion skal tildeles støtte.

Optællingernes formål er at sikre, at producenter og instruktører selv er opmærksomme på fordelingen og graden af mangfoldighed.

Det er det, grebet skal til for

 

“Det er bare et greb, som vi har indført i samarbejde med producentforeningen, for at man som virksomhedsejer, eller chef på produktionen, bliver bevidst om, hvordan man rekrutterer på produktioner,” siger Kirsten Barslun. “Det er det, grebet skal til for.”

And the Oscar goes to…

I september vakte Oscarakademiet opsigt ved at annoncere, at en filmproduktion fra 2024 skal leve op til en række udskiftelige kriterier om inklusion af underrepræsenterede grupper for at blive nomineret til bedste film.

Akademiet er langt fra den eneste filminstitution, der i disse år forsøger at rette op på en skæv repræsentation i en branche, hvor hvide, heteroseksuelle mænd fra middelklassen stadig dominerer både foran og bag kameraet. Det britiske filminstitut (BFI) lancerede i 2016 såkaldte Diversity Standards, der i deres konstruktion ligner dem, Oscar-akademiet nu indfører.

Kort sagt skal en filmproduktion for at få støtte hos BFI leve op til et vist antal parametre for repræsentation inden for to ud af fire kategorier: på lærredet, på produktionsholdet, i praktik/udviklingsforløb eller i marketingstrategier. Det foregår som en tjekliste, hvor man kan krydse af, om repræsentationen gælder for køn, kønsidentitet, seksuel orientering, race/etnicitet, socioøkonomisk status, handicap, religion eller geografisk region.

Mentorordning

Herhjemme satte DFI allerede i 2016 fokus på etnisk mangfoldighed i form af en mentorordning målrettet unge filmfolk med multikulturelle rødder eller anden etnisk baggrund end dansk, der ønsker en fremtid i filmbranchen.

Ordningen blev lanceret i et samarbejde mellem Filminstituttet og filmbranchens organisationer som del af en større mangfoldighedsindsats, der har til formål at skabe en mere inkluderende branche. Den administreres af Producentforeningen.

 “DFI laver en masse ting og herunder også udgivelse af data om, hvordan filmbranchen ser ud og hvem der står foran og bagved kameraet” siger Kirsten Barslund.

“Og det gør vi også med hensyn til baggrunden og altså den etniske mangfoldighed. Hvis vi indfører dette på selvangivelsen, så vil formålet være det samme: Nemlig at være bevisthedsskabende i forhold til, hvordan man rekrutterer. Det er derfor, at vi i første omgang indførte selvangivelsen. Det er for at skabe bevisthed om, hvordan man rekrutterer i dansk film.” 

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Godt initiativ fra DFI...

Annonce