Finale: Voldens mange ansigter

DR dramaserien "Ulven kommer": Vi er nu nået til seriens finale, hvor vi kommer helt tæt på voldens væsen og konsekvenser.
Lars (Bjarne Henriksen) er ikke længere socialrådgiver for børnene Holly og Theo og deres forældre efter, at Børne- og Ungeudvalget har vurderet, at det ikke er hensigtsmæssigt, at han er på sagen. Alligevel hører han, at de har til sinds at rykke teltpælene op igen og flytte til en ny kommune. Det får ham til at opsøge far Simon på familiens adresse med en besked om, at han holder øje med ham.

Familien klager til deres nye socialrådgiver over Lars’ adfærd, hvilket resulterer i, at Lars’ chef endelig træder i karakter og fratager ham familiearbejdet til fordel for en tjans i administrationen.

Nede i administrationen siger hans nye kollega, at det kan være godt at komme væk fra gaden i en periode. Det er vist mere et politiudtryk end et socialrådgiverudtryk, men jeg kan meget godt lide det. Det siger mere ærligt om, hvor actionpacked det faktisk er at arbejde i en familieafdeling.

Det siger mere ærligt om, hvor actionpacked det faktisk er at arbejde i en familieafdeling

Holly har fået nok

Imens bygger spændingen op hjemme i familien. Holly er vred over, at de skal flytte igen og har ikke til sinds at følge sin mors bønner om ikke at tirre Simon. Dea skildrer virkeligt stærkt, hvor stort et arbejde det er at være i et parforhold med en mand, der begår vold.

Men Holly har fået nok og prøver bevidst at trykke på Simons aggressionsknapper. Hendes mor beder hende sige undskyld, hvilket hun gør. Simon siger, at hun ikke mener det, hvilket hun giver ham ret i. Hvorefter at han bliver så vred, at han skubber til hende. Dette får alligevel gang i Dea, som går imellem dem. Det ender meget voldsomt, og Dea mister bevidstheden i et kvælertag.

Dea mister bevidstheden i et kvælertag

Bag om volden

Jeg synes, at problemerne med vold i familien bliver meget godt skildret. Det kan synes så ligetil for udefrakommende, at det er en helt afsporet måde at leve på. Men hvis det var enkelt at være i, så ville det jo ikke finde sted.

Det er helt sikkert seriens slet skjulte pointe, at mønstrene gentager sig i familier, hvis man ikke stopper op og tager et valg

Simon har et øjeblik sammen med Theo, hvor han fortæller om sin egen far, der drak sig så fuld, at han sked i bukserne. Det er helt sikkert seriens slet skjulte pointe, at mønstrene gentager sig i familier, hvis man ikke stopper op og tager et valg om en anden vej.

Simon, spillet af Peter Plauborg, leverer fantastisk skuespil i sine fortvivlede forsøg på at være en god far - samtidigt med at han har et temperament, han ikke kan styre, når han føler at kontrollen glider ham af hænde.

Dea, også stærkt spillet af Christine Albeck Børge, er moren, der i alt for lang tid ikke kan erkende overfor sig selv, at hun ikke har kontrol over situationen, og at det stadigt har vidtrækkende konsekvenser for børnene, selv om det ’kun’ er hende, der bliver slået. Man ser det tydeligt på Theo i serien, spillet af Noah Storm Otto, som har det svært sammen med andre børn, reagerer på konflikter ved at gemme sig bag sin dyremaske og tisser i sengen.

Forandringen for familien kræver en viljestærk teenagepige, som i sin egen udviklingsproces har erkendt, at hvis hun ikke selv handler, så er der ingen der gør.

Stærk finale

Selv om jeg undervejs har haft en del frustrationer over niveauet af socialfaglighed, så synes jeg til fulde, at TV-serien viser, hvor komplekse børnesager er, og hvordan alle slås med deres egne ulve. Og hele vejen rundt har skuespillet været overlegent.

så synes jeg til fulde, at den viser, hvor komplekse børnesager er

Undervejs i serien havde jeg lige et enkelt eller to afsnit, hvor jeg godt kunne have brugt noget mere fremdrift, men jeg synes alt i alt at serien fremstår helstøbt, og vi slutter heldigvis med både en stærk finale. Det har været en spændende og sjælden oplevelse at se mit fag skildret som drama.

Det har været en spændende og sjælden oplevelse at se mit fag skildret som drama

Dansk dramaserie fra 2020. Hovedforfatter: Maja Jul Larsen. Episodeforfatter: Karina Dam, Nanna Westh, Adam August. Instruktør: Samanou A. Sahlstrøm. Producent: Claudia Saginario.

Ditte Brøndum er næstformand i Dansk Socialrådgiverforening.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Overordnet synes jeg at seriens lidt langsomme tempo også er dens helt store styrke. Skuespillerne viser med deres fantastiske spil med udtryk uden ord, at de kan deres metier til UG med kryds og slange. Instruktøren og kameramanden forfalder ikke til hurtige klip og overdrevne effekter, men lader seerne selv danne sig mange billeder. Det er godt gået.
Jeg havde frygtet, at afslutningen ville ende med den store dramatik ala Hollywood.
Nej, den var simpelthen så tilpas underspillet, at den gav håb for både familien og os andre.
Sidst, men absolut ikke mindst, vil jeg rose den unge Flora, der fylder rollen som Holly ud med et talent, der ikke er set i lange tider. Specielt hendes samspil med Bjarne Henriksen er fabelagtigt, måske er det den meget flot spillende Bjarne, der er med til at løfte hende, eller får han måske et godt modspil?

Annonce