Finansfyrsterne griner stadig hele vejen til banken

Knap et årti efter finanskrisen har politikerne stadig ikke bedt finanssektoren om at rydde op efter sig selv.
Jeg var 14 år, da Lehman Brothers krakkede og verdens økonomien smeltede sammen foran øjnene på os alle sammen. Jeg havde aldrig hørt om Lehman Brothers før de krakkede, men jeg har aldrig glemt deres navn siden.

Lehman Brothers kollaps blev det ultimative symbol på finanskrisen og med deres fald, faldt også den lukkede dør ind til den rådne virkelighed finanssektoren var i. De sad jo der, med fråde om munden af grådighed og hænderne i kagekrukken, taget på fersk gerning. Men her, knap et årti efter har politikerne stadig ikke bedt finanssektoren tørre sig om munden. Gildet fortsætter.

Befolkningen måtte spare, bankerne gik fri
Kigger vi ud på verden, lider vi stadig under krisens konsekvenser: faldende levestandarder, usikkerhed, ulighed og vrede. Alt sammen ting som har skabt en øget polarisering mellem befolkningsgrupper og banet vejen for nye politiske ekstremer både til højre og venstre.

Jeg mener faktisk, at finanssektoren har nydt godt af, at vi har vendt kinden til dem, men i stedet fokuseret på at pege på de arbejdsløse, flygtningene og velfærdssamfundene som årsagerne til, hvorfor politikerne bliver nødt til  at sparre på deres befolkninger.

Business ass usual
For imens alle os, der ikke har haft andel i årsagerne til finanskrisen har råbt og skreget af hinanden, ja så griner finansfyrsterne altså stadig hele vejen til banken. Grådigheden lever i bedste velgående og stik mod, hvad vi alle havde forventet, er bankerne og formuerne kun vokset siden 2008.

I virkeligheden tror jeg ikke, at finanssektoren kan mærke nogen forskel på tiden før og efter krisen. De tjener stadig deres penge, og skatteborgerne betaler prisen. Business as usual.

En ny finanskrise under opsejling
De strukturelle tiltag for at sikre verden mod en ny finanskrise er udeblevet og politikernes største statsindgreb forbliver milliard-redningspakkerne til bankerne for at sikre deres overlevelse.

Hvornår mon politikerne får samlet sig nok mod til at stille sig op foran de store slipsedrenge og sige nok er nok? Jeg håber det er snart, for som finanssektoren udvikler sig i øjeblikket kører vi med 180 km/t mod en ny finanskrise. Der er ikke råd til at lege kylling.

Bankerne stadig "too big to fail"
Der er stadig et stort behov for grundlæggende reformer af finanssektoren. Derfor mener jeg, at tiden er kommet til at politikerne tager de afgørende skridt for at lægge et loft over bankernes absolutte størrelse i forhold til BNP.

Når bankerne er ’’too big to fail’’ giver det politikerne undskyldninger for ikke at regulere. Det må ophøre. De samlede aktiver i danske finansielle institutioner er 4,5 gange større end Danmarks BNP.

Danske Bank har alene aktiver, som er ca. 2 gange større end Danmarks BNP. Så forstår man godt, at de føler, at de kan tillade sig at gamble og tage risici for skatteborgernes penge. De ved, at Danmark ikke har råd til, at de bukker under.

Bankerne tørrer ikke selv fråden om munden væk, det kræver viljestærke politikere, som vil gøre en forskel. Hvis politikerne endnu en gang fejler med at regulere bankerne, så er der kun en sidste ting at sige: Fool me once, shame on you. Fool me twice shame on me.

Nilly Taheri er stud.jur. på Københavns Universitet og formand for DSU Københavnskredsen.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Nilly Taheri er stud.jur. på Københavns Universitet og tidligere formand for DSU København og er pt. bosat i New York.


Kommentarer fra Facebook