Men finanslovsaftalen - som mandag aften blev fremlagt af Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet – rummer flere gode nyheder end stoppet for de årlige nedskæringer.
Finanslovsaftalen for 2020 tilgodeser studerende i alle aldre, og der bliver malet med en bred økonomisk palet. For fremtiden kan både folkeskolen, ungdomsuddannelserne, pædagoguddannelserne, de videregående uddannelser og de kunstneriske uddannelser se frem til finansielle løft.
For at styrke de danske folkeskoler, afsættes der 275 millioner kroner fra 2020. Året efter hæves puljen til 400 millioner kroner. Og derefter til 550 millioner kr. i 2022 for til sidst at lande på 807 millioner kr. i 2023.
For at styrke de danske folkeskoler, afsættes der 275 millioner kroner fra 2020
Pengene skal fordeles til kommunerne på baggrund af antallet af elever i de enkelte skoler.
Udover det generelle økonomiske løft af folkeskolen, afsættes der fra 2020 yderligere 193,2 millioner kroner årligt til at forbedre understøttende undervisning, som er læringsaktiverende aktiviteter for alle elever ved siden af den traditionelle klasseundervisning.
Midlerne til folkeskolerne løber derfor op i lidt over en milliard kroner, når vi når 2023.
Parallelt med indførslen af de meget omtalte minimumsnormeringer, ønsker regeringen og støttepartierne også, at sikre pædagogers uddannelseskvalitet.
Tidligere på året nedlagde regeringen den tidligere regerings talentprogram.
Det fritgav en pulje på 127,5 millioner kroner, der helt ekstraordinært blev investeret i pædagoguddannelserne.
Nu kan de pædagogstuderende dog se frem til endnu en økonomisk saltvandsindsprøjtning. Det fremgår nemlig af finanslovsaftalen, at der i 2023 indføres et taxameterløft på 43 millioner kroner specifikt rettet mod pædagoguddannelserne.
i 2023 indføres et taxameterløft på 43 millioner kroner specifikt rettet mod pædagoguddannelserne
Af finanslovsaftalen fremgår det også, at regeringen og støttepartierne vil give et tilskud til gymnasierne og erhvervsuddannelserne.
Her lyder uddannelsesinvesteringen på 30 millioner kroner i 2020, hvoraf syv millioner kroner skal gå til erhvervsskolerne, 21 millioner kroner til de almene gymnasier og to millioner kroner til erhvervsgymnasierne.
Tilskuddet til erhvervsskolerne stiger yderligere til 17 millioner kr. i 2023, så den samlede investering i ungdomsuddannelserne løber op i 40 millioner kr. i 2023.
Også de videregående uddannelser kan se frem til flere lovende investeringsudspil.
Mest iøjefaldende er regeringen og støttepartiernes indsats i forhold til at afskaffe det omdiskuterede uddannelsesloft, som oprindeligt blev vedtaget af den daværende regering i 2017.
Loftet fratog folk med en videregående uddannelse retten til at starte på en uddannelse på samme niveau, medmindre de selv kunne betale. Fra 2020 kan f.eks. bacheloruddannede se frem til at have muligheden for at tage endnu en bachelor på universitetet.
Særligt de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser kan i dag ånde lettet op ovenpå afsløringen af gårsdagens finanslovsaftale.
Særligt de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser kan i dag ånde lettet op
For Danske Universiteter bliver det set som et udtryk for, at rød blok anerkender uddannelse som en vigtig investering:
De kunstneriske uddannelser, der uddanner studerende i design, arkitektur, konservering og kunst, får også et anerkendende økonomisk tilskud.
Af finanslovsaftalen fremgår det, at der i perioden 2020-2023 afsættes 15 millioner kroner årligt til kunstnerisk udviklingsarbejde på design- og arkitektskoler.
i perioden 2020-2023 afsættes 15 millioner kroner årligt til kunstnerisk udviklingsarbejde på design- og arkitektskoler
Afslutningsvist fremgår det også af finanslovsaftalen, at det ikke kun er de danske studerende, der bliver tilgodeset.
De såkaldte S-kursister, som blandt andet er udenlandske arbejdere og udenlandske studerende, skal ikke længere betale af egen lomme for at lære dansk.
Af finanslovsaftalen fremgår det, at den nuværende faste brugerbetaling på 2000 kroner afskaffes for at styrke S-kursisternes deltagelse i samfundet.
Derfor bliver danskundervisning nu gratis. Til at finansiere det, afsættes der en ramme på 75 millioner kroner i 2020, som stiger til 145 millioner kroner årligt i 2021 og fremefter.
De mange økonomiske tilskud til de danske uddannelser har vækket glæde hos mange. Blandt andet kalder Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, finansloven for stærk på uddannelsesområdet: