Endnu engang lægges der op til nedskæringer i Arbejdstilsynet. Det står klart, efter at regeringen i dag præsenterede sit forslag til finanslov. For tredje gang på tre år står Arbejdstilsynet nemlig til at færre penge end året før, og dermed også til at måttet skære i antallet af medarbejdere.

Nedskæringerne vil gå ud over arbejdsmiljøet og kan få store konsekvenser for de danske lønmodtagere, mener Morten Skov Christiansen, der er næstformand i LO:

”Regeringen fortsætter den mange årige tradition med at skære massivt ned i Arbejdstilsynet. Det betyder konkret, at færre tilsynsførere besøger og kontrollerer arbejdspladserne, hvilken igen betyder, at flere virksomheder kan slippe afsted med at udsætte deres medarbejdere for dårligt arbejdsmiljø”, fortæller han til Netavisen Pio.

Kilde: Forsalg til Finanslov 2018, § 17.21.01.

Kan miste mere end hver fjerde medarbejder
Arbejdstilsynet har siden 2015 oplevet omfattende nedskæringer. Det skyldes blandt andet, at en del af Arbejdstilsynets er finansieret gennem midlertidige puljer, som ikke er blevet forlænget. I år står tilsynet til at miste 10 millioner kroner i den direkte bevilling. Dertil kommer, at en række andre bevillinger løber ud, blandt andet en bevilling fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse på 8 millioner kroner. De samlede besparelser løber derfor ifølge LO op i 21 millioner kroner.

Nedskæringerne påvirker antallet af medarbejdere, der er faldet stødt siden 2015. Arbejdstilsynet står til at miste 24 medarbejdere i 2018 i forhold til 2017. Dermed vil Arbejdstilsynet have mistet næsten 100 medarbejdere siden 2015. Og nedskæringerne ser ud til at fortsætte de kommende år. Tilføres der ikke flere midler frem mod 2021, så vil Arbejdstilsynet have mistet knap 200 medarbejdere, mere end hver fjerde medarbejder, i perioden fra 2015 til 2021, fremgår det af regeringens finanslovsudspil.

Et af de steder, man konkret har kunnet se konsekvensen af nedskæringerne, er i forhold til hvor mange påbud der udstedes til virksomheder for at have overtrådt reglerne: ”Fra 2015 til 2016 blev der givet 10 procent færre påbud til virksomhederne. Det er en klokkeklar konsekvens af nedskæringerne i Arbejdstilsynet, for vi ved fra undersøgelser, at arbejdsmiljøet er ikke blevet bedre de seneste år”, fortæller Morten Skov Christiansen.

Han henviser til en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som viser, at siden 2012 er andelen af lønmodtagere, som er udsat for et skadeligt psykisk arbejdsmiljø, steget med 17 procent, mens andelen af fysisk overbelastede medarbejdere er steget med næsten 15 procent.

Nødvendigt med permanent bevilling
Morten Skov Christiansen peger på det paradoksale i, at regeringen står bag nedskæringerne på Arbejdstilsynet, samtidig med at den taler om at få danskerne til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.

”Det er jo absurd, at regeringen på den ene side siger, at vi alle skal blive længere tid på arbejdsmarkedet, men samtidig forringer forudsætningerne for, at rigtig mange lønmodtager kan blive længere tid på arbejdsmarkedet. I dag forlader hver femte LO-medlem arbejdsmarkedet ufrivilligt inden deres 60 års fødselsdag på grund af nedslidning. Hvis regeringen virkelig ønskede at sikre folk blev længere tid på arbejdsmarkedet, så kræver det investeringer i arbejdsmiljø”, fortæller han.

De konstante nedskæringer og midlertidige bevillinger betyder også, at der er stor usikkerhed blandt medarbejderne i Arbejdstilsynet, og at det er vanskeligt at planlægge længerevarende indsatser. LO mener derfor, at det er på tide at gøre op med den nuværende, kortsigtede finansiering af Arbejdstilsynets opgaver:

”Folketinget bør beslutte en større permanent bevilling til Arbejdstilsynet og en stabil finansiering, svarende til 2015 niveau, så medarbejderne i Arbejdstilsynet kan få ro til at fokusere på deres kerneopgave – at føre tilsyn med arbejdsmiljøet.”, slutter Morten Skov Christiansen.