Privatskolerne dukkede op som debatemne under valgkampen før sommerferien. Og nu lægger den socialdemokratiske regering op til at sænke statsstøtten til privatskolerne i udspillet til finansloven onsdag.

Her fremgår det, at den socialdemokratiske regering, som partiet også foreslog i valgkampen, vil reducere tilskuddet til de frie grundskoler fra 2021.

Støtten rykkes tilbage til Løkke-niveau

Den tidigere Løkke-regering hævede med finanslovene for 2016, 2017 og 2018 hvert år den statslige støtten til privatskolerne. Koblingsprocenten, som er tilskuddet til privatskolerne er hermed blevet hævet fra 71 til 76 procent. Det niveau vil socialdemokratiet nu sænke.

De borgerlige regeringer har sammen med Liberal Alliance favoriseret  privatskolerne

"De borgerlige regeringer har sammen med Liberal Alliance favoriseret  privatskolerne, som har fået tilført ekstra statsstøtte. Vi vil blot skrue støtten tilbage på det tidligere niveau og sikre flere midler til skoler og velfærd for alle", udtaler socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel til Netavisen Pio.  

Det statsligetilskud til privatskolerne, skal ifølge Socialdemokratiet tilbagerulle fra de nuværende 76 procent tilbage til de 71 procent, som var det niveau Statsminister Lars Løkke Rasmussen lagde fast med ”genopretningspakken” i 2010.

Regeringen vurderer, at der kan spares 300 millioner kroner på at sænke koblingsprocenten.

Regeringen vurderer, at der kan spares 300 millioner

Modstandere frygter skolelukninger og velhaverskoler

Modstanderne af en lavere statsstøtte til privatskoler har påstået, at det vil betyde større egenbetaling fra forældre, fyringer af lærere eller i sidste ende lukning af flere friskoler. En udregning fra interesseorganisationen Danske Friskoler viste, at omkring 100 skoler kunne være i risikoen for at lukke.

En bekymring, som Andreas Bjerre-Nielsen, der er adjunkt ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og har forsket i forældres valg af folke- og privatskoler, kalder overdrevet-

”Der er en lang række problemer ved udregningen, der gør scenariet lidt for dystert. Man har kun målt på et enkelt budgetår, og det er altid et spinkelt grundlag at drage konklusioner ud fra,” sagde han i maj til DR’s program Detektor.

I forbindelse med udspillet om at reducere privatskolernes statsstøtte, så bliver der også rejst kritik af at det vil medføre øget forældrebetaling. Fra De Radikale lyder det åledes: "Vi er meget imod den hensigt. Der skal ikke spares på de frie skoler, så det bliver en skole kun for de velhavende," siger Radikales friskoleordfører, Marianne Jelved.

I S-regeringens finanslovsudspil har man forsøgt at imødegå denne kritik ved fra 2021 at afsætte 75 millioner kroner årligt til en pulje, der skal friholde de frie grundskoler, som ligger i yderkommuner eller har en høj andel af socialt udsatte børn.

"Vi vil insistere på at privat- og friskoler, der får et stort tilskud fra fællesskabet også tager socialt ansvar. Derfor vil vi diskutere indretningen af tilskuddene og vi har afsat en pulje til at understøtte de friskoler, der ligger i områder, hvor der er langt til folkeskolen eller hvor der løftes en særlig opgave for fællesskabet", lyder det fra Undervisningsordfører Jens Joel til Netavisen Pio.

Liberal Alliance vil låse tilskud fast

Regeringen kan dog få svært ved at komme igennem med forslaget, fordi der mangler opbakning hos både støttepartier eller opposition.

Ifølge Liberal Alliance (LA) kan der allerede nu findes et flertal for at holde tilskuddet på de nuværende 76 procent.

Derfor stiller LA beslutningsforslag om at holde koblingsprocenten i ro

”Regeringen vil øge forældrebetaling til friskoler. Det var samlet blå blok + Radikale Venstre imod i valgkampen.”

”Derfor stiller LA beslutningsforslag om at holde koblingsprocenten i ro den kommende valgperiode. Håber, Radikale holder valgløfte og sikrer flertal udenom regeringen,” skriver partileder Alex Vanopslagh onsdag på Twitter.

Liberal Alliance har tidligere foreslået at koblingsprocenten hæves til 80 procent. Sidste år fremlagde VLAK-regeringen den såkaldte "Frihedspakke", som udover den øgede statsstøtte gav privatskolerne lov til at udvide deres skoler ved at oprette filialer og satellitskoler på nye matrikler.

SF undsiger eget forslag

I SFs udspil til finansloven for 2019 forslog partiet en lavere statsstøtte. Dengang lød det således ”SF ønsker, at denne koblingsprocent fra skoleårets begyndelse i august 2019 sættes ned til de 71 pct., som den har været tidligere”.

Det er meget bekymrende, at man igen og igen favoriserer privatskolerne over folkeskolerne

Deres forslag var således identisk med det, der ligger i det socialdemokratiske udspil for finansloven 2020. Den tidligere forøgelse af statsstøtten har SF betegnet som en favorisering:  

”Det er meget bekymrende, at man igen og igen favoriserer privatskolerne over folkeskolerne”, lød det fra  SFs undervisningsordfører, Jacob Mark, i 2017.

Men i dag vil SF øjensynligt ikke støtte forslaget om at sænke koblingsprocenten:

”Besparelser på de udsatte folkeskoler og på frie grundskoler. Besparelser på uddannelse og kultur. Det er noget af et oprydningsarbejde, vi skal i gang med i de kommende forhandlinger. Men SF går til det med oprejst pande. Det skal kunne mærkes, at der er et nyt flertal,” skriver gruppeformand Jakob Mark på Twitter.