Gymnasier, handelsgymnasier, erhvervsskoler og landets øvrige ungdomsuddannelser skal til næste år finde i alt 600 millioner kroner i besparelser. Det skriver Politiken i dag, på baggrund af regeringens forslag til finanslov. Og står det til regeringen, er de 600 millioner kun en begyndelse, for også de kommende år skal der ifølge regeringen ske store besparelser.

Besparelserne skyldes det såkaldte statslige omprioriteringsbidrag på 2 procent, som omfatter en lang række institutioner, som finansieres af staten. Det rammer også uddannelsesinstitutioner. De videregående uddannelser såsom universiteter og professionshøjskoler skal spare 300 millioner, mens ungdomsuddannelserne altså skal spare 600 millioner. I alt skal der altså spares 900 millioner kroner i år, og hele 8,7 milliarder kroner samlet set frem mod 2020.

Der er altså tale om en såkaldt ”grønhøster”, hvor hver institution bliver bedt om at finde besparelser på to procent af deres budget. Hvordan der konkret skal spares – personale, undervisningsmateriale, bygninger eller noget andet – er så op til den enkelte institution at finde frem til.

Erhvervsskoler bliver hårdt ramt
Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen udtalte i sidste måned, da rygterne om de kommende besparelser begyndte at florere, at ”er er ingen, der skal bilde mig ind, at de institutioner, der i dag er kornfede, ikke også kan stramme op”. Uddannelsesministeren kunne dog ved den lejlighed ikke pege konkret på, hvilke uddannelser der var så ”kornfede”, at de godt kunne stramme op.

Det kan ministeren åbenbart stadig ikke, for i finansloven skelnes der ikke mellem forskellige typer af uddannelser, ligesom der ikke tages højde for deres nuværende økonomi. Besparelserne rammer altså de kornfede og de radmagre uddannelser lige hårdt.

Selvom alle ungdomsuddannelser på papiret bliver lige hårdt ramt, så tyder meget på, at besparelserne vil gå særligt hårdt ud over erhvervsuddannelserne. En undersøgelse fra Ugebrevet A4 viste i sidste uge, at mange erhvervsskoler i forvejen kæmper med en presset økonomi, og derfor kan blive hårdt ramt af kravet om besparelser. Det kan gå hårdt ud over kvaliteten af erhvervsuddannelserne.

Det kommer kun halvandet år efter, at et bredt flertal i Folketinget vedtog en erhvervsskolereform, der skulle styrke erhvervsuddannelserne og blandt andet bidrage til, at 30 procent af en ungdomsårgang fremover vælger den erhvervsfaglige vej efter folkeskolen.

Elevorganisationer til kamp mod nedskæringer
Som altid når der spilles ud med besparelser på ungdomsuddannelser, går elevorganisationerne på barrikaderne. Det er også tilfældet denne gang, hvor elevorganisationer gået sammen med en række faglige organisationer om at danne Uddannelsesalliancen, der kæmper for at få taget besparelserne ad bordet.

”Milliardnedskæringerne er så voldsomme, at hvis de vedtages, vil det betyde alvorlige kvalitetsforringelser og det bliver svært at opretholde vores uddannelser som kvalitetsuddannelser. I Uddannelsesalliancen kæmper vi derfor for, at nedskæringerne tages af bordet” skriver Uddannelsesalliancen på sin Facebookside.

Uddannelsesalliancen har indkaldt til demonstration på Rådhuspladsen i København 29. oktober kl. 16.00.