Finanslov2021: Finanslov i coronakrisens tegn

Regeringen vil oprette en milliardstor krigskasse, som næste år skal tage højde for udgifter i kølvandet på coronakrisen
Foto: Pressefoto: Finansministeriet
Finansminister Nicolai Halby Wammen (S).
Coronakrisen vil fortsætte med at sætte sit præg på dansk økonomi i 2021 – og de følgende år.

Regeringen foreslår således i sit forslag til finansloven for 2021 at afsætte en reserve – eller såkaldt krigskasse – på 9,2 milliarder kroner til en genstart af den danske økonomi.

”Det kan i virkeligheden siges utrolig enkelt,” siger finansminister Nicolai Wammen (S) ved præsentationen af finanslovforslaget. ”Finansloven for 2021 kommer til at handle om at få Danmark bedst muligt gennem coronakrisen.”

Reserven, der kommer oveni forårets mange initiativer, skal både gå til at sikre danske arbejdspladser samt til sundhedsvæsen, vacciner og økonomisk genopretning.

Finansministeren vil ikke på forhånd løfte sløret yderligere for, hvad de 9,2 milliarder kroner skal bruges til.

”Hvordan det præcist kommer til at ske, må de kommende måneder vise,” siger Nicolai Wammen.

Underskud på statsbudget

Regeringen budgetterer med et underskud på 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP) på de offentlige finanser næste år. Hvilket i henhold til budgetloven netop er det maksimalt tilladte underskud, der må være på de offentlige finanser.

Af samme grund er den pose penge, som regeringen afsætter på forslaget til finanslov til at imødekomme ønsker fra de øvrige partier − den såkaldte forhandlingsreserve − skrumpet ind til 1,5 milliarder kroner. På sidste års finanslov var posen på  2,1 milliarder kroner.

Finansministeren henviser til, at 800.000 danske arbejdspladser er afhængige af, at Danmark kan sælge varer og tjenesteydelser i udlandet. Derfor er det nødvendigt at have nogle ”økonomiske muskler”, hvis eksportmarkederne svigter og det bliver nødvendigt at hjælpe disse virksomheder og firmaer.

Det er en ansvarlig finanslov

 

”Det her er en finanslov, hvor vi i den grad er fokuseret på opgaven,” siger Nicolai Wammen. Finansministeren fortsætter:

”Samtidig siger vi, at der så til gengæld bliver færre penge at gøre godt med til alle mulige andre ting. Det har jeg også sagt til de partier, som vi skal forhandle med. I år er forhandlingsrammen væsentlig mindre end sidste år. Det er nu engang sådan, at pengene kun kan bruges en gang. Og det, vi kommer til at bruge i forhold til coronaen, kan vi ikke bruge andre steder. Så det er en ansvarlig finanslov. Jeg har endda set et af vores støttepartier sige, at den er fedtet. Der vil nok komme til at ske det, at der vil være partier til venstre for regeringen, som siger, at vi bruger for få penge. Og der vil sikkert være nogle til højre for regeringen, som siger, at vi bruger for mange penge.”

DR slipper

Selv lægger regeringen blandt op til at bruge nogle af pengene i forhandlingsreserven til at droppe de besparelserne på Danmarks Radio (DR), der blev vedtaget med medieforliget i 2018.

I 2018 blev DR pålagt at spare 20 procent af budgettet, men selv om DR i 2018 gennemførte besparelser for årligt 420 millioner kroner, mangler de stadig at gennemføre besparelser for 255 millioner, før budgettet er tilpasset.

Der er et ønske om at se på DR’s økonomi

 

”Vi hørt – og det synspunkt deler vi – at der er et ønske om at se på DR’s økonomi,” siger finansministeren. ”Og det må så håndteres inden for de 1,5 milliarder kroner. Hvis man gennemfører det, så er der selvfølgelig nogle andre ting, man ikke kan gennemføre."

Råderummet skrumper

En anden krisemarkør er, at regeringen forventer, at det økonomiske råderum i 2025 vil være skrumpet til 19,5 milliarder kroner. Af disse er 11 milliarder kroner beregnet til at dække det såkaldte demografiske træk, som er øgede udgifter forbundet med at der bliver flere ældre og børn.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at BNP, skrumpede med 6,9 procent i andet kvartal. Der er det største fald, siden Danmarks Statistik begyndte at opgøre den kvartalsvise vækst i starten af 1990'erne.

Det store tilbageslag i dansk økonomi skyldes især et kraftigt fald i privatforbruget.

Det er især forbruget af tjenester, der er faldet

 

"Med et fald på 7,2 procent bidrager privatforbruget markant til faldet i BNP-væksten," skriver Danmarks Statistik. "Nedlukningen har påvirket dele af detailhandelsbranchen, hvor fx salget af beklædning er gået stærkt tilbage. Bilsalget faldt med 11,8 procent i andet kvartal, men derudover er forbruget af varer omtrent uændret. Det er især forbruget af tjenester, der er faldet."

Finansministeren skønner da også, at dansk økonomi vil skrumpe med 4,5 procent i år som følge af coronakrisen, men allerede i 2021 ventes BNP at vokse med 4,2 procent.

Pengene fosser ud af statskassen

Nicolai Wammen er dog foreløbig ikke bekymret for, at ”pengene fosser ud af statskassen,« som det som bekendt lød i slutningen af 1990’erne fra Venstres daværende formand, Anders Fogh Rasmussen, næsten hver gang Nyrup-regeringens ministre åbnede munden.

”Det er jo ikke et permanent højt niveau, som vi lægger,” siger finansmisteren og henviser til, at regnskabet netop skal balancere i 2025.

Det at låne penge er det noget, som vi tager dybt alvorligt

 

”Det at låne penge er noget, som vi tager dybt alvorligt,” siger Nicolai Wammen. ”Det skal man kun gøre, hvis man mener, at det er den rette medicin for dansk økonomi. Og det mener vi, at det har været.”

Flere forhandllinger til efteråret

Ved siden af forhandlingerne om finansloven bliver der de kommende måneder travlhed på Christiansborg.

Blandt andet kommer der til at være forhandlinger om en flerårsaftale for politiet og Det Kongelige Teater samt udmøntning af forskningsreserven og reserven til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Dertil kommer klimaforhandlinger og armlægningen om en endelig model for tidligere pension til nedslidte.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce