Efter et af de kaotiske forhandlingsforløb i dansk politisk historie lykkedes det fredag aften politikerne i blå blok at blive enige om en finanslov – med den også historisk usete betingelse, at en gennemførsel af finansloven er betinget af, at partierne inden 3. behandlingen af finansloven lander aftaler om skat og udlændinge, ellers vil Liberal Alliance stemme imod finansloven.

På det improviserede pressemøde efter aftalen blev indgået, fremhævede finansminister Kristian Jensen (V) at regeringen og Dansk Folkeparti havde prioriteret at give penge til sundhed, ældre og politiet.

”Vi har lavet en rigtig god finanslovsaftale med Dansk Folkeparti, som vil give danskerne en mere tryg hverdag. Vi løfter vores sundhedssektor med 2 milliarder kroner og ældrepleje med 2,7 milliarder kroner i 2018-21 for at sikre en bedre og mere værdig behandling. Og vi øger antallet af betjente for at bekæmpe kriminalitet og terror konsekvent og effektivt. Desuden investerer vi flere penge i en bedre infrastruktur for at få Danmark til at hænge bedre sammen”, lød det fra Kristian Jensen, der havde fået lov til at forhandle finanslovens sidste detaljer på plads, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ellers havde sat ham på sidelinjen, for at få gang i de kuldsejlede forhandlinger.

Finansloven indeholder desuden penge til en akuthelikopter til det nordjyske sundhedsvæsen og en udvidelse af motorvejen over Vestfyn og en permanent BoligJobordning.

Finansloven indeholder også flere, lidte mere symbolske tiltag, som partierne har fået med. Blandt andet har Dansk Folkeparti fået genindført det ridende politi, Liberal Alliance får fjernet skatten på fri telefon afskaffes og der er endnu engang sat flere penge af til grænsekontrol, som ingen rigtigt efterspørger.

S: Danskerne vil opleve dårligere velfærd
Hos Socialdemokraterne skriver finansordfører Benny Engelbrecht at han ikke kan mindres et tilsvarende kaotisk finanslovsforløb og han kalder ”absurd og useriøst”, at Liberal Alliance som regeringsparti sår tvivl om sin egen finanslovsaftale.

Benny Engelbrecht mener ikke, at regeringen med finansloven afsætter nok penge til at kunne dække regningen for at der kommer stadigvæk flere ældre

”Den mest triste nyhed er, at man har lavet en finanslov, som vil føre til nedskæringer i velfærden. Vi bliver flere ældre (heldigvis), men danskerne vil opleve dårligere velfærd, fordi regeringen ikke dækker de stigende udgifter. Regeringen vil hellere bruge penge på skattelettelser. Og det går altså ud over velfærden,” skriver han på Facebook.

Giver med den ene hånd, tager med den anden
Mens regeringen har travlt med at understrege hvor mange penge den deler ud, så er andre ikke lige så begejstrede fordi mange af pengene kommer fra omprioriteringsbidrag, effektiviseringer og i form af aflyste besparelser.

Det gælder blandt andet på sundhedsområdet, som ifølge regeringen tilføres to milliarder kroner frem til 2021.

Det ærgrer Bent Hansen, der er formand for Danske Regioner, at der ikke er øremærket penge til et trængt hospitalsvæsen eller til psykiatrien, der mister penge i kraft af statspuljepenge øremærket mindre tvang, der bortfalder.

Sundhedsområdet er ikke det eneste område, hvor regeringen giver med den ene hånd, mens den anden hånd tager. Et af de områder er erhvervsskolerne, som ifølge regeringen kan se frem til 170 millioner kroner mere. Men virkeligheden er, at erhvervsskolerne næste år vil have 100 millioner kroner færre at gøre godt med, skriver social dumping-ordfører Mattias Tesfaye

”I går diskuterede jeg med finansminister Kristian Jensen om erhvervsuddannelserne får flere eller færre penge med den nye finanslov. Han blev ved at påstå, at der bliver tilført flere penge. Jeg påstod det modsatte. Her er regnestykket for 2018:

2 % nedskæringer: - 120 millioner
Fjernet kvalitetstilskud: - 150 millioner
Ny kvalitetspulje: + 170 millioner
Sammenlagt en nedskæring på 100 millioner,” skriver han på Facebook.

Mattias Tesfayes regnestykke bakkes op af både LO og erhvervskolernes landsorganisation. Og det ærgrer Lizette Risgaard, der er formand for LO, fordi det vil gøre det sværere at få de unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

”Vi skal leve af uddannelse i fremtiden, men regeringen vælger alligevel at skære på erhvervsskolerne som følge af omprioriteringsbidraget. Virksomhederne efterspørger allerede nu mere faglært arbejdskraft, og det bliver endnu mere fremover. Derfor bør vi naturligvis investere i uddannelse, ikke skære ned, som regeringen har valgt at gøre,” skriver Lizette Risgaard i en pressemeddelelse.

Finanslovsforslaget skal efter planen vedtages den 21. december.