Finanslovsforhandlinger: Satspuljens fremtid på vippen

Dansk Folkeparti vil have satspuljen fjernet - alternativt skal pensionisterne ud af ordningen. SF vil hellere se på den ulighed, som systemet skaber.
Finansloven kan lande i løbet af fredag aften, lyder profetierne fra blandt andet Altinget.

Som en del af finanslovsforhandlingerne har Dansk Folkeparti bragt spørgsmålet om satspuljens fremtid på banen.

Dansk Folkeparti ønsker satspuljeordningen helt afskaffet. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så vil de have pensionister og førtidspensionister taget ud af systemet, så deres indkomst stiger mere.

Det vil halvere posen af penge til projekter for udsatte borgere.

“Det allervigtigste er at fjerne pensionisterne og førtidspensionisterne fra satspuljesystemet, men hvis regeringen gerne vil, så vil vi helst fjerne det for alle. Det har vi på bordet derinde,” lød det onsdag fra finansordfører René Christensen (DF) til Altinget.
 

Den ulighedsskabende effekt

SF ønsker heller ikke at bevare satspuljeordningen i den nuværende form:

“Det er jo skævt, at det er de svageste, der skal betale for indsatserne for de svageste,” siger ældreordfører for SF, Kirsten Normann Andersen, til Netavisen Pio.  

Kirsten Normann Andersen understreger, at folkepensionisternes økonomiske situation er meget forskellig fra person til person. Hun er i stedet optaget af det, hun kalder “den ulighedsskabende effekt”:

“Hvis man skal revurdere satspuljen og tilbageføre nogle af midlerne, så synes jeg, at man skal tænke på at rette op på nogle af skævhederne. Der tænker jeg især på dem, der er længe på overførslerne: De fattigste folkepensionister, dem med gensidig forsørgelsespligt og førtidspensionisterne,” siger hun.

Socialdemokratiet ønsker ikke at kommentere på satspuljeordningens fremtid, mens finanslovsforhandlingerne fortsat er i gang.

Partiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, har dog tidligere udtalt, at Socialdemokratiet vil “rive satspuljen op med rode” for istedet at lave langsigtede sociale investeringer.  
 

Frygt i foreningsdanmark

I de foreninger og organisationer, der arbejder med socialt udsatte i Danmark, ser man flere steder med bekymring på Dansk Folkepartis angreb på satspuljesystemet:

“Der er tydeligvis ikke fokus på, hvad vi så gør med det frivillige, sociale Danmark i den her sammenhæng. Man er optaget af, at de ældre skal have lidt mere. Og det er det," siger generalsekretær i Bedre Psykiatri, Thorstein Theilgaard til Altinget.

Kirsten Normann Andersen mener, at for mange af indsatserne for udsatte finansieres af de udsatte selv:

“Mange projekterne er gode, og vi skal sikre, at der er penge til at prøve nye ting af. Men jeg synes selv at rigtige mange ting, der finansieres af satspuljen, burde blive finansieret gennem finansloven. Det gælder for eksempel store dele af de psykiatriske indsatser.”
 

Regeringen er tavse

Kritiske blikke er blevet rettet mod satspuljesystemet, siden den nu svindelsigtede Britta Nielsen blev sigtet for at have stjålet 111 millioner kroner af puljens midler.

Pengene i satspuljen bruges til projekter for udsatte borgere og kommer fra en automatisk regulering, som betyder at satserne for overførselsindkomster - som folkepension, kontanthjælp og dagpenge - hvert år stiger en smule langsommer end lønningerne i Danmark.

De penge, der spares ved langsomt at lade gabet mellem lønninger og overførsler vokse, ryger i satspuljen, og deles så ud til forskellige projekter og forsøgsordninger.

Finansminister Kristian Jensen (V) har tidligere afvist at fritage pensionisterne fra ordningen eller afskaffe satspuljesystemet helt.

Regeringen har dog ikke ville kommentere spørgsmålet, mens finanslovsforhandlingen stadig kører.

 

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce