Venstre gik til valg på at skabe flere private arbejdspladser. Partiet talte gentagne gange om behovet for politiske tiltag der kunne øge beskæftigelsen, og ville blandt andet have genindført den boligjobordning, som partiet under valgkampen hævede ville skabe 5.000 ekstra arbejdspladser.

Også i regeringsgrundlaget proklamerede Venstre, at private arbejdspladser var en central målsætning for den nye regering: ”Danmark har brug for flere private arbejdspladser. Det er forudsætningen for vores fælles velfærd og for den nære velfærd hos den enkelte familie”.

Men ser man på den samlede effekt af Venstres forslag til finanslov, er virkningen den stik modsatte: Danmark står til at tabe 4.000 private arbejdspladser til næste år. Det fremgår af et netop offentliggjort svar fra Finansminister Claus Hjort Frederiksen:

”Stramningen af finanspolitikken fra 2015 til 2016 skønnes – målt ved den etårige beskæftigelsesvirkning – at reducere beskæftigelsen med 3.000 personer. Idet den offentlige beskæftigelse skønnes at stige med 1.000 personer indebærer dette, at den private beskæftigelse isoleret set dæmpes med 4.000 personer”.

Det er den finanspolitiske opstramning, der skal reducere underskuddet på de offentlige finanser, som ifølge Finansministeriet er forklaringen på, at der bliver skabt færre job end ventet til næste år. Opstramningen betyder, at der pumpes færre penge ud i samfundet, hvilket igen betyder mindre efterspørgsel efter arbejdskraft.

Det fremgår samtidig, at beskæftigelsen i 2016 skønnes at vokse med 22.000 personer. Det skyldes dog bedre konjunkturer – og altså ikke regeringens politik, som trækker i den modsatte retning. Det fremgår også, at den danske beskæftigelse stadig ligger et stykke under det såkaldt strukturelle niveau. Det vil sige, at beskæftigelsen fortsat kan stige, uden risiko for økonomisk overophedning.