Finansminister erkender: Stor usikkerhed om lavere bilafgifter

Analyse: Finansministeriets beregninger af lavere bilafgifter bygger på en 22 år gammel stikprøve, der slet ikke har noget med biler at gøre
Det vil kun koste 100 millioner kroner at indføre en flad registreringsafgift på 85 procent. Sådan lød det for nylig fra finansminister Kristian Jensen, som afleverede et svar til Folketingets Finansudvalg. Kristian Jensen sagde i den forbindelse, at regeringen gerne ser endnu en nedsættelse af registreringsafgiften.

Svaret har også fået andre borgerlige kredse til at kræve lavere registreringsafgift. "Det her viser, at der ikke er nogen vindere ved at have en registreringsafgift på over 85 pct. Der er kun tabere," lyder det fra Liberal Alliances Joachim B. Olsen, som nu lægger op til at sænke registreringsafgiften for fjerde år i træk.

Og cheføkonom i den borgerligt-liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, skriver, at ”Det vil være tæt på selvpineri, hvis man ikke får sænket den høje registreringsafgift fra 150 pct. til 85 pct.”

En række svar fra Finansministeriet og Skatteministeriet viser dog, at beregningen med de 100 millioner kroner som prisen for en ’flad’ registreringsafgift på 85 procent er dybt usikker.

Grundlaget for beregningerne er nemlig en 22 år gammel stikprøve, som handler om indkomstskat – og altså ikke om hvordan bilafgifter påvirker forbrugernes adfærd. Finansministeriet erkender da også, at beregningerne er usikre.

Advarer selv om usikkerhed
Argumentet fra Finansministeriet for, at statskassen kun mister 100 millioner kroner på at fjerne den ’høje’ registreringsafgift på 150 procent, er dels, at lavere afgift vil få danskerne til at købe større biler, som så igen vil betyde flere indtægter til staten.

Og dels, at lavere bilafgifter vil få danskerne til at arbejde mere. Dermed vil en stor del af pengene komme tilbage i statskassen, fordi der bliver tjent flere penge og betalt mere i skat. Konkret vurderer Finansministeriet, at en nedsættelse af registreringsafgiften til 85 procent vil øge arbejdsudbuddet med 200 personer.

Men den effekt er usikker, erkender finansministeren i det føromtalte svar: ”Det skal dog bemærkes, at beregningerne er behæftet med usikkerhed, og usikkerheden er voksende jo større ændringer i afgiften, der regnes på. De beregnede effekter ved en afskaffelse af registreringsafgiften er således behæftet med en betydelig usikkerhed.”

Ingen undersøgelser af jobeffekt
Denne usikkerhed skyldes, at der faktisk aldrig er lavet studier i Danmark af, hvad beskæftigelseseffekten er af at sænke registreringsafgiften på biler.

”Finansministeriet har ikke umiddelbart kendskab til empiriske analyser af arbejdsudbudseffekterne af de to konkrete nedsættelser”, skriver finansminister Kristian Jensen i februar 2017 i et svar til Folketingets Finansudvalg. Udvalget havde efterlyst dokumentation for, at nedsættelserne af registreringsafgiften i 2015 og 2016 ville øge arbejdsudbuddet.

Og samme toner lød i december 2016 i et svar fra Skatteministeriet: ”Skatteministeriet har ikke kendskab til empiriske undersøgelser af den isolererede effekt af nedsættelsen af registreringsafgiften i forbindelse med FL16 på arbejdsudbuddet.”

AE-Rådets analysechef, Jonas Schytz Juul, satte da også spørgsmålstegn ved selve logikken bag Finansministeriets beregninger, da Netavisen Pio talte med ham i kølvandet nedsættelsen af registreringsafgiften i 2016. En nedsættelse, som også dengang blev vurderet til at øge arbejdsudbuddet:

”Det må jo så betyde, at man i dag kan gå ud og finde flere hundrede personer, der nu gerne vil arbejde ekstra, fordi registreringsafgiften er blevet sat ned. Men jeg har aldrig hørt om sådan en person”, lyder det dengag fra Jonas Schytz Juul.

Anvender 22 år gammel stikprøve
Men hvis der ikke er lavet nogen undersøgelser, hvordan er Finansministeriet så kommet frem til, at lavere registreringsafgift vil betyde højere arbejdsudbud – og dermed lavere omkostninger ved at sænke registreringsafgiften?

Finansministeriet skriver i svaret, at ”Der [er] lagt til grund, at nedsættelser af registreringsafgiften svarer til en sammenvejning af hhv. en reduktion af topskattesatsen og en nedsættelse af AM-bidraget, idet AM-bidraget (inkl. afledte virkninger på satsregulering og regulering af beløbsgrænser) omtrent svarer til en proportionalskat på forbruget.”

I mangel af konkret viden om effekten af lavere registreringsafgift, har Finansministeriet altså ”lagt til grund”, at man kan betragte en nedsættelse af registreringsafgiften på linje med en nedsættelse af topskatten. Logikken hos Finansministeriet er, at afgifter er med til at udhule købekraften, og derfor fungerer de på samme måde som en skat på indkomst. Og her har Finansministeriet en regneregel om, at en nedsættelse af skatten med 1 procent medfører en stigning i arbejdsudbuddet på 0,1 procent.

Men også her er der betydelig usikkerhed. Den regneregel bygger nemlig på en 22 år gammel stikprøve blandt 2441 respondenter. En stikprøve lavet på et tidspunkt, hvor det danske skattesystem så betydeligt anderledes ud end i dag. Tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen skrev i et svar til Folketinget fra 2016, at Finansministeriet ikke har kendskab til nyere studier af sammenhængen mellem skat og arbejdsudbud.


Kommentarer fra Facebook