Finansministeren erkender import af arbejdskraft skal hindre lønstigninger

Kristian Jensen indrømmer, at regeringen ønsker beløbsgrænsen nedsat, fordi import af arbejdskraft kan holde lønnen nede – ”En ren tilståelsessag,” siger Enhedslisten
Regeringen satsede i månedsvis benhårdt på at få gennemført en markant nedsættelse af beløbsgrænsen for lønmodtagere fra blandt andet Kina, Indien, Thailand og Mexico – sådan at langt flere lønmodtagere fra disse lande ville kunne få adgang til det danske arbejdsmarked.

Regeringen har hidtil forklaret, at den ønskede beløbsgrænsen nedsat for lønmodtagere i tolv udvalgte lande for at afhjælpe udbredt mangel på faglært arbejdskraft. Men nu afslører et svar fra finansminister Kristian Jensen (V) sort på hvidt, at øvelsen nok så meget handler om frygt for lønstigninger.

”I den nuværende situation kan import af arbejdskraft på kort sigt bidrage til at undgå uholdbare lønstigninger,” hedder det således i et svar fra Finansministeriet til Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen.

”Det er jo en ren tilståelsessag. Svaret bekræfter mig i, at det egentlige formål med at sænke beløbsgrænsen har været – og stadig er, at man ønsker at lægge et pres på lønningerne,” siger Finn Sørensen til Netavisen Pio.

3F: Blå vil forhindre at lønmodtagerne får del i væksten

Hos 3F ser man minister-svaret som bevis på, at det blå Danmark ønsker at forhindre lønmodtagerne i at få del i væksten i samfundet:

de ønsker at forhindre lønmodtagerne i at få det fulde udbytte af den økonomiske vækst

”Svaret fra finansministeren beviser med al tydelighed, at arbejdsgivernes og de borgerlige politikeres evindelige klagen over mangel på kvalificeret arbejdskraft hovedsageligt handler om, at de ønsker at forhindre lønmodtagerne i at få det fulde udbytte af den økonomiske vækst,” siger forbundssekretær hos fagforbundet 3F, Søren Heisel, til Netavisen Pio.

Heisel hæfter sig ved, at reallønsudviklingen er stabil:

”Vi har en stabil reallønsudvikling. Den er på ingen måde en trussel mod væksten eller konkurrenceevnen – heller ikke selv om byggeriet ligger lidt højere. Så hvis danske virksomheder har et konkurrence-problem, så skyldes det alt andet end lønudviklingen. Hvis der virkelig havde været mangel på arbejdskraft, så ville man have kunnet se det på lønudviklingen, men det kan man ikke.”

Regeringen opgav 29. oktober de videre forhandlinger om nedsættelse af beløbsgrænsen fra de nuværende 418.000 til 330.000 kroner på grund af indædt modstand fra et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratietat, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF.

Regeringen har bebudet, at de vil sætte de 21 forslag til ”styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft” – hvor en nedsættelse af beløbsgrænsen er det absolut mest markante initiativ – til afstemning i Folketinget.

Flere af initiativerne handler om ren og skær afbureaukratisering, som også Socialdemokratiet kan tilslutte sig. Men forslaget om nedsættelse af beløbsgrænsen og en markant lempelse af ordningen med landbrugspraktikanter vil der fortsat være et bredt flertal imod.

Regeringen og arbejdsgiverne er i øvrigt rygende uenige om effekten af en nedsættelse af beløbsgrænsen.

Dansk Industri vurderede først på året, at en nedsættelse af beløbsgrænsen til de ønskede 325-330.000 kroner vil betyde, at importen af arbejdskraft fra ikke-EU-lande ville stige med yderligere anslået 10.000 lønmodtagere årligt. Modsat vurderer regeringen, at effekten vil være 1.200 lønmodtagere, der importeres til Danmark udefra. Finansministeriet erkender, at vurderingen bygget på et usikkert skøn.

Højere lønstigninger i vore nabolande

Samtidig med at regeringen indædt kæmper for øget adgang til import af arbejdskraft udefra – for at undgå ”uholdbare lønstigninger”, viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening, at stigningerne i lønningerne på det danske arbejdsmarked er lavere end i vore nabolande.

Dansk Arbejdsgiverforening offentliggjorde i september tal, der viser, at de ansatte i industrien fårhøjere lønstigninger i lande som Tyskland, Sverige og Storbritannien end i Danmark.

Ifølge DA-opgørelsen steg lønnen i første kvartal af 2018 med 0,6 procent mere i lande, som Danmark normalt sammenligner sig med. Det gælder lande som Norge, Holland, Storbritannien, Sverige, USA og Tyskland.

Kun i 16 af de seneste 40 kvartaler har lønudviklingen været højere i Danmark end i udlandet, viser DA’s tal.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Velkommen til en slimbobbel fra den dybeste ende af latrinet... Jeg håber han blir slagtet ved valget. Jeg håber endnu mere at han blir slagtet i virkeligheden... Kan vi ikke snart få det nødvendige, udenomsparlamentariske opgør med den usunde og grådige kødrand af trækkerdrenge fra DJØF?

Velkommen til en slimbobbel fra den dybeste ende af latrinet... Jeg håber han blir slagtet ved valget. Jeg håber endnu mere at han blir slagtet i virkeligheden... Kan vi ikke snart få det nødvendige, udenomsparlamentariske opgør med den usunde og grådige kødrand af trækkerdrenge fra DJØF?

Velkommen til en slimbobbel fra den dybeste ende af latrinet... Jeg håber han blir slagtet ved valget. Jeg håber endnu mere at han blir slagtet i virkeligheden... Kan vi ikke snart få det nødvendige, udenomsparlamentariske opgør med den usunde og grådige kødrand af trækkerdrenge fra DJØF?

Annonce