Finansministerens fem fingeraftryk

Finansminister Bjarne Corydon har brugt hele weekenden på en storoffensiv i forhold til den interne kritik, der fulgte i kølvandet på lanceringen af Vækstplan DK. Pio samler op.
Finansminister Bjarne Corydon (S) har brugt hele weekenden på en storoffensiv i forhold til den interne kritik, der fulgte i kølvandet på lanceringen af Vækstplan DK og ikke mindst forslaget om at sænke selskabsskatten med tre procentpoint.

Vækstplanen skal styrke det danske erhvervslivs konkurrenceevne i forhold til den stigende internationale konkurrence, først og fremmest fra nabolandene Sverige og Tyskland.

Netavisen Pio har samlet de fem vigtigste pointer til baglandet fra finansministeren, taget fra hans interview, der blev bragt i Jyllands-Posten. Vi forsøger ikke at tage stilling, det lader vi læserne om.

1. Vækstplanen er socialdemokratisk politik

”Jeg synes, det er rimeligt at tage begrebet ”klassisk” i sin mund.”

Regeringens økonomiske politik er ligesom i 90’erne, lyder finansministerens argumentation. Som en del af programmet Gang i 90’erne satte Nyrup-regeringen selskabsskatten ned, den gang for at hjælpe konkurrenceevnen. Bjarne Corydon og regeringen mener, at de blot fortsætter den kurs fra Nyrup og Lykketoft og indskriver den i den socialdemokratiske tradition og historie. Kritikere påpeger, at Nyrup og Lykketoft skattelettelse dengang skete samtidig med at man udvidede skattebasen, altså at man sænkede skatten, men fik flere virksomheder til at betale, ved at fjerne forskellige fradrag.

2. Regeringen tager det nødvendige ansvar

”Selskabsskattelettelser er selvforsvar”

Svenskerne har sat selskabsskatten ned og derfor bliver Danmark nødt til at følge med ned, er finansministerens argument. Hvis man skal tro på dagspressen, så er det finansministeren selv der har været den mest ihærdige fortaler for selskabsskattelettelsen, ikke Margrethe Vestager. Der er intet alternativ. Det er simpelthen den nødvendige politik, og det vil vælgerne have respekt for.

3. Intet behov for klassekamp

”Tiden er jo ikke til klassekamp, vel? Det er tid til at man samarbejder om tingene og bygger bro mellem kræfter der ellers står stejlt overfor hinanden. Det er det som denne plan kan mere end noget andet, vi har set siden krisen brød ud.”

Der findes ifølge finansministeren to grundlæggende politiske udgangspunkter i den økonomiske debat: Et højreorienteret standspunkt og et venstreorienteret standpunkt. Begge tager fejl, fordi de enten har for meget tiltro til udbudsøkonomien, skattelettelser og sparepolitik - eller for meget tiltro til staten og effekten af f.eks. offentlige investeringer. Socialdemokratiet og dermed regeringens rolle er at bygge bro imellem de to yderpoler og doserer skattelettelser og offentlige investeringer i korrekte afmålte mængder, uafhængigt af eventuelle partipolitiske særinteresser eller ideologiske skyklapper. Partiets ideologiske ophav bliver derfor at skabe bro imellem to ellers uforenelige yderpoler og samle Danmark om den nødvendige, rette midterkurs.

4. Pragmatisme, ikke løftebrud

”Socialdemokraterne er generelt temmelig pragmatiske. Og jeg er meget socialdemokratisk og meget pragmatisk.”

Kursskiftet i forhold til selskabsskattelettelserne er ikke en u-vending, men derimod udtryk for sund pragmatisme. Det kan altså godt være, at finansministeren skrev en kronik for seks måneder siden, der gik imod selskabsskattelettelser, men man må indrette sin politik efter tiden og udviklingen. Og så må man indimellem bide stoltheden i sig og ændre sin politik. Socialdemokraterne og regeringen fører den nødvendige politik i situationen. Vælgerne vil i sidste ende belønne de politikere der løser problemerne, frem for dem, der stædigt fastholder tidligere tiders synspunkter på trods af ændrede forudsætninger.

5. Kritikere har ikke forstået alvoren

”Man skal passe på med ikke at tage meget fejl af alt det, der foregår på Facebook og Twitter og blogs, hvor det dem der råber højest bliver hørt. Det er dem der bruger størstedelen af deres tid på at råbe.”

Der eksisterer ifølge Bjarne Corydon et stort, tavst flertal i Socialdemokratiet, der bakker op om regeringens politik. Kritikerne består af et lille, men højrøstet mindretal, som ikke har forstået alvoren af krisen, dem der er uenige er en del af et snakkende 'Debat-Danmark', det som man på engelsk kalder 'the chattering classes'. Alvoren er til gengæld gået op for de borgmestre og partifæller, der bakker op. Dem der med finansministerens ord har ”hænderne på kogepladen", og ikke blot "sladrer løs om, hvem der i øjeblikket er venner med hvem, og hvordan de synes, de har det med deres identitet".

Hele interviewet med Bjarne Corydon blev som sagt bragt i Jyllands-Posten, søndag den 3. marts.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook