Finansministeriet er naivt positive om Danmarks økonomi

Finansministeriet har i en ny fremskrivning stort set afviklet det såkaldte hængekøje-problem, men beregningen bygger på helt urealistiske forudsætninger. Det ligner bestillingsarbejde for at få råd til at sænke skatten.
Regeringen har akut behov for penge. Særligt fordi statsminister Lars Løkke Rasmussen står over for et vigtigt efterår, hvor han skal løse en af sine største politiske udfordringer til dato: Der skal laves en skattereform blandt de borgerlige. Reformen skal sænke skatten på arbejde og give hårdt tiltrængt medvind til regeringen, der oplevede et turbulent forår, hvor både reformer af skat og planlov blev udskudt, og landbrugspakken endte med at sende landet ud i en regeringskrise.

Problemet for regeringen er, at det er dyrt at sænke skatten. Især når Venstre selv vil sænke skatterne i bunden, LA vil sænke skatterne i toppen og Det Konservative Folkeparti helst vil sænke skatten på arv og jord. Og regeringen har ikke særlig mange penge at gøre godt med. Det økonomiske råderum er blevet nedjusteret, fordi væksten udebliver og Løkkes bebudede straksopbremsning viste sig at være fis i en hornlygte.

Hjælp fra Finansministeriets regnedrenge
Som manna fra himlen er der dog hjælp fra Finansministeriets seneste økonomiske redegørelse. Den såkaldte hængekøje-effekt er stort set væk. Hængekøje-effekten er udtryk for, at man fra 2020-2045 forventede vedvarende underskud på de offentlige finanser, fordi der var relativt mange ældre i forhold til, hvor mange der er på arbejdsmarkedet.

Problemet er, at finansministeriets økonomiske fremskrivning bygger på en særdeles usikker forudsætning: Det er indlagt som præmis for Finansministeriets beregning, at 75 % af de flygtninge, der kommer til Danmark, kommer i arbejde.

Det lyder jo lovende, og der er næppe mange i kongeriget, der ikke ønsker sig, at flygtninge i lige så høj grad som danskere bliver en del af vores arbejdsmarked. Desværre er der ikke noget som helst, der tyder på, at det er andet end ønsketænkning. Der er intet – som i absolut intet – der tyder på, at de flygtninge der kommer til Danmark i de her år vil få væsentligt bedre tilslutning til arbejdsmarkedet end dem, vi har taget imod i de sidste 30 år. Og af dem er det kun halvdelen, der er i arbejde.

Usikker beregning skal sikre penge til at sænke skatten
Forslaget er belejlig økonomisk morgenluft for en række af de skattelettelseshungrende borgerlige. CEPOS har allerede foreslået at sænke skatten, fordi økonomien i fremtiden ser bedre ud end først antaget. Og Venstres Jakob Jensen har også åbnet muligheden for at finansiere skattelettelser nu med en økonomisk gevinst i fremtiden.

Men når den forbedrede økonomi i fremtiden er baseret på usikkert et skøn, vil det være dybt uansvarligt at bruge pengene på at sænke skatten. Selvom den nye beregning kommer så belejligt for regeringen, at man næsten skulle tro, de havde bestilt konklusionen i Finansministeriet.

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og tidligere pressekonsulent i Socialdemokratiet


Flere artikler om emnet

Annonce