De sidste 15 år indkomstskatterne i Danmark blevet sænket med 52 milliarder kroner. Og mere end halvdelen af de penge, 29 milliarder kroner, er gået til at lette skatterne for de 20 procent rigeste i samfundet. Det viser to nye svar fra finansminister Kristian Jensen til Folketingets Finansudvalg.

Det viser, at den første skattepolitik i Danmark først og fremmest har gavnet de rigeste, og at den har ført til stigende ulighed, lyder det fra AE-Rådet:

”52 milliarder kroner er der delt ud i skattelettelser de sidste 15 år. Det er rigtig mange penge og størstedelen er gået til de rigeste. Den rigeste procent i Danmark har fået over 80.000 kroner mere til sig selv. Til sammenligning har de 10 procent fattigste fået 1.000 kroner”, fortæller Jonas Schytz Juul, der er analysechef i AE-Rådet.

29 milliarder til de rigeste 20 procent
Siden 2002 er der gennemført en række nedsættelser af indkomstskatterne i Danmark. Der er blandt andet blevet indført et beskæftigelsesfradrag, mellemskatten på seks procent er blevet afskaffet og grænsen for, hvornår der skal betales topskat, er af flere omgange blevet hævet. Reformerne er især blevet gennemført med den begrundelse, at det skal være mere attraktivt at arbejde. Men ser man på fordelingen, er det de grupper, som i forvejen har tjent mest, der har fået mest ud af skattelettelserne.

I alt er indkomstskatterne blevet sat ned med 52 milliarder kroner, viser et dugfriske svar fra finansminister Kristian Jensen. Mens danskerne i 2002 betalte 544 milliarder kroner i indkomstskatter, betalte de i 2017 492 milliarder kroner i indkomstskatter (begge tal omregnet til 2017-niveau). Heraf er over halvdelen, nemlig 29 milliarder kroner, gået til de 20 procent rigeste i befolkningen. De resterende 80 procent må altså deles om den resterende skattelettelse på 23 milliarder kroner.

Figuren ovenfor viser hvordan nedsættelsen af indkomstskatter med 52 milliarder kroner siden 2002 er blevet fordelt på indkomstdeciler. Den 1. indkomstdecil viser de 10 procent af befolkningen med laveste indkomst, mens den 10. indkomstdecil viser de 10 procent af befolkningen med højeste indkomster. Som det ses, er der en betydeliglig skævhed i retning af, at de rigeste har fået mest ud af skattelettelserne.

Mens de 10 procent med laveste indkomster ikke har fået noget ud af skattelettelserne, der er værd at måle, så har alene de 10 procent rigeste fået sænket indkomstskatten med 19 milliarder kroner. Til sammenligning har den halvdel af befolkningen med laveste indkomster tilsammen har fået sænket skatten med 7 milliarder kroner.

Set i det lys virker er det svært at se rationalet bag regeringens ønsker om at sænke skatten yderligere for de højest lønnede, mener Jonas Schytz Juul: ”Særlig afskaffelsen af mellemskatten og den lavere marginalskat på kapitalindkomst har givet en stor gevinst til de rigeste. Derfor virker regeringens ambitioner om yderligere lettelser til de rigeste med lavere topskat og en reduktion af aktieskatten helt unødvendig”.

Uligheden er steget
Også hvis man ser på, hvor meget de enkelte personer i de forskellige indkomstgrupper har fået ud af de lavere indkomstskatter, er der stor forskel på top og bund. De 10 procent med laveste indkomster har i gennemsnit blot fået 1.000 kroner ekstra om året som følge af lavere indkomstskatter. Derimod har de ti procent rigeste i gennemsnit fået sænket indkomstskatterne med 33.000 kroner om året. Zoomer man helt ind på den éne procent i toppen af samfundet, så har de fået en årlig skattelettelse på over 80.000 kroner.

Også hvis man frem for kroner og øre opgør gevinsten i procent af indkomsten viser tallene, at dem med de højeste indkomster har fået de største gevinster. Konsekvensen af skattelettelserne er derfor også, ikke overraskende, at uligheden i Danmark er steget. Af et andet svar fra Finansminister Kristian Jensen fremgår det, at ændringerne i indkomstskatterne har isoleret set betydet, at ginikoefficient, der måler graden af ulighed i et samfund, er steget fra 25,3 til 26,7, altså en stigning på knap 6 procent.

Opgørelsen fra Finansministeriet ser kun på nedsættelserne af indkomstskatterne. Som led i flere af skattereformerne er andre skatter blevet hævet, blandt andet forbrugsafgifter, og de fordelingsmæssige virkninger heraf er ikke indregnet.