Finansministeriet: Stort potentiale i bedre integrationen

Opgørelse fra Finansministeriet viser, at der er stort potentiale i at få flere indvandrere i arbejde. Indvandrere fra ikke-vestlige lande er en nettoudgift på 33 milliarder kroner om året, men der er stor variation inden for gruppen.
Skal de offentlige finanser styrkes, går vejen via bedre integration så flere indvandrere og deres efterkommere bliver integreret på arbejdsmarkedet. Det står klart, efter Finansministeriet mandag eftermiddag udsendte en rapport om indvandringens konsekvenser for de offentlige finanser.

Rapportens overordnede konklusion er, at mens indvandrere og deres efterkommere fra vestlige lande giver en årlig nettogevinst for de offentlige finanser på knap fem milliarder kroner, så giver indvandrere og deres efterkommere fra ikke-vestlige lande en årlig nettoudgift på 33 milliarder kroner. I alt altså en nettoudgift på 28 milliarder kroner.

Gennemsnitlig udgift på 56.000 kroner om året
Til gruppen af ”indvandrere” har Finansministeriet medregnet alle, der har fået ophold i Danmark. Det gælder således både EU-borgere der er kommet hertil gennem reglerne om fri bevægelighed, personer fra tredjelande der er kommet hertil for at arbejde, familiesammenførte og asylansøgere.

Det er altså en meget lidt homogen gruppe der er tale om, som dækker over alt fra den amerikanske IT-specialist til den ufaglærte flygtning fra Afrikas Horn. Indvandrere og deres efterkommere udgør i dag 13 procent af befolkningen ifølge Finansministeriet.

Finansministeriet har i rapporten opgjort skattebetalinger med udgifter til både finansierede overførsler som kontanthjælp, førtidspension og børnecheck og offentligt finansierede serviceydelser såsom sundhed, uddannelse og børnepasning. Herefter har man så sammenlignet et gennemsnit for henholdsvis personer med dansk oprindelige, vestlige indvandrere og efterkommere samt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Og der er stor variation alt efter, hvilken gruppe man ser på. Generelt er vestlige indvandrere en god forretning for det danske samfund. Dem er der godt 200.000 af i Danmark, og de er i gennemsnit en nettogevinst på cirka 30.000 korner om året. Omvendt er ikke-vestlige indvandrere, som Finansministeriet opgør til godt 280.000, en gennemsnitlig nettoudgift på 56.000 kroner per person om året.

Efterkommere er en nettoudgift, både når der ses på vestlige og ikke-vestlige indvandrere. Det skyldes dog primært, at efterkommerne er børn og unge, som går i daginstitution eller er under uddannelse, og endnu ikke er begyndt at betale skat: ”I de kommende årtier må det forventes, at disse efterkommere i højere grad bidrager positivt til de offentlige finanser i takt med, at efterkommerne i større omfang bliver repræsenteret i de erhvervsaktive aldersgrupper, og derfor i højere grad opnår beskæftigelse og betaler skat.”, skriver Finansministeriet.

Kun hver anden er i beskæftigelse
Det positive bidrag fra vestlige indvandrere kommer især fra EU-borgere, der kommer til Danmark gennem EU’s regler for fri bevægelighed. Polakker, rumænere og andre østeuropæere er samlet set en nettogevinst på omkring en halv milliard kroner, ifølge Finansministeriet.

Selvom ikke-vestlige indvandrere altså samlet set er en nettoudgift på 33 milliarder kroner, så er der inden for gruppen betydelig forskel på, hvordan nettobidraget til de offentlige finanser ser ud. Ikke overraskende er det især personer der har fået opholdstilladelse i forbindelse med arbejde der bidrager meget, mens flygtninge og familiesammenførte trækker gennemsnittet ned:

”Blandt de 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er det således omkring 40 pct., der netto bidrager positivt til de offentlige finanser. Der er dog også en gruppe på ca. 10 pct., som medfører nettoudgifter for mere end 200.000 kr. pr. person. Til sammenligning er det ca. 60 pct. og 70 pct., der bidrager positivt til de offentlige finanser blandt henholdsvis indvandrere fra vestlige lande og personer af dansk oprindelse”, hedder det i rapporten.

Det er heller ikke overraskende, at der er en tæt sammenhæng mellem hvor mange der har et positivt nettobidrag, og hvor mange der er i beskæftigelse. Den primære årsag til ikke-vestlige indvandreres lave nettobidrag skal således findes i, at kun omkring hver anden i den arbejdsdygtige alder (15-64 år) er i beskæftigelse, mens det tilsvarende tal for personer af dansk oprindelige er op imod 80 procent.

20 milliarder at hente på bedre integration
Den positive udlægning er altså, at der er et betydeligt potentiale for at forbedre de offentlige finanser gennem bedre integration på arbejdsmarkedet og få flere rykket fra passiv forsørgelse til beskæftigelse.

”Der er et stort potentiale for at styrke de offentlige finanser, hvis ikke-vestlige indvandrere (og deres efterkommere) i højere grad opnår beskæftigelse. Hvis det som et regneeksempel hypotetisk antages, at indvandrere og efterkommere havde samme beskæftigelses- og overførselsfrekvens som jævnaldrende med dansk oprindelse, ville de offentlige finanser blive forbedret med i størrelsesordenen 20 mia. kr.” skriver Finansministeriet, som samtidig anerkender, at det er en stor opgave.

Finansministeriet skriver også, at ”For personer med arbejdsindkomster mellem 200.000 og 300.000 kr. er nettobidraget til de offentlige finanser i gennemsnit positivt (…) Det viser, at der ikke nødvendigvis kræves meget høje indkomster, før indvandrere i arbejde bidrager positivt til de offentlige finanser”.

Analysen er lavet med udgangspunkt i år 2014, altså året inden de store flygtningestrømme ramte Danmark i 2015 og på et tidspunkt, hvor der var højere arbejdsløshed end i dag. Mens det første trækker i retning af højere udgifter, trækker det sidste i retning af højere indtægter.

Derudover er der siden 2014 indført en integrationsydelse, som har sænke udgifterne til arbejdsløse flygtninge og indvandrere.


placeholder

Annonce