Finansministeriets regnemodeller skal medregne velfærd

De så omdiskuterede regnemodeller i Finansministeriet skal for fremtiden tage højde for, at forbedringer af velfærden kan få os til at arbejde mere. De økonomiske vismænd vil undersøge betydningen af velfærdsforbedringer.
Børnehaven holder lukket mellem jul og nytår og mandag-onsdag inden påskeferien, så du bliver nødt til at fri fra arbejde de dage.

Din mor får ikke hjemmehjælperen på besøg om tirsdagen, så da hun er faldet i sit hjem, er det dig, der skal tage sig af hende. Derfor møder du flere timer for sent på arbejde.

Du bliver ramt af en psykisk sygdom. Den offentlige behandling af psykiske sygdomme er mangelfuld, og ventetiden for at komme til en speciallæge er flere måneder. I mellemtiden har du mange sygedage på dit arbejde.

Belært af eksempler som de tre ovenstående fremlægger et politisk parti i Folketinget en plan, der skal afsætte penge til, at børnehaver holder åbent mellem jul og nytår og mandag-onsdag i påsken, at ældre, der risikerer at falde i hjemmet, skal have et dagligt ”tjek-besøg” af en hjemmehjælper, og at psykisk syge skal hjælpes hurtigere i behandling.

Finansministeriet regner på planen – men kommer frem til, at den ikke får folk til at arbejde mere.

Ovenstående er et tænkt men realistisk eksempel. Som det er i dag, tager de økonomiske regnemodeller, som blandt andre Finansministeriet bruger, nemlig ikke højde for, at velfærdsforbedringer kan få os til at arbejde mere. Hvis man derimod ønsker at bruge penge på at sænke skatten, vil de økonomiske regnemodeller tage højde for de dynamiske effekter ved det.

Den skævhed vil Det Økonomiske Råd – også kendt som vismændene – gøre op med. ”Intuitivt vil der være nogle effekter. Spørgsmålet er, om vi kan kvantificere dem”, siger overvismand Michael Svarer til Berlingske. Med ”kvantificere” mener overvismanden, at spørgsmålet er, om man kan udregne, hvor store effekterne er.

Regnemodeller har kun den ene del af ligningen med
Problemet ved de nuværende regnemodeller er, at de indregner den positive effekt af at sænke skatten – men ikke den negative effekt af, at man forringer velfærden. ”Man kan i teorien ikke tale om skatternes effekt på arbejdsudbud uden at tage højde for, hvad skatterne finansierer”, siger tidligere overvismand Torben M. Andersen til Berlingske. Samme toner lyder fra cheføkonom hos AE-rådet – og klummeskribent her på Netavisen Pio – Erik Bjørsted.

”Det er et paradoks, at man indregner dynamiske effekter, når det drejer sig om skattelettelser, men ikke når det drejer sig om offentlige udgifter. Det ender med et skævt regnestykke, fordi man kun har den ene del af ligningen med”, siger Erik Bjørsted til Berlingske.

Ifølge Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht betyder den nye tvivl om Finansministeriets beregninger, at regeringen bør vente med en skattereform, til der er overblik over konsekvenserne.

”Tiden er ikke til en skattereform, når der er usikkerhed både om de effekter, regeringen har, og dem de ikke har regnet ind”, siger Benny Engelbrecht til Berlingske.

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og ansat i Socialdemokratiet.


Kommentarer fra Facebook