Regeringen har som en del af økonomiaftalen med kommunerne besluttet, at man på forsøgsbasis vil give fire kommuner lov til at skippe regler og procedurer på beskæftigelsesområdet. Håbet er, at det vil sætte gang i kreativiteten eksempelvis i de kommunale jobcentre.

En ny udbudslov, som står til at blive vedtaget i Folketinget, er ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation en misbrugt chance til at gøre op med social dumping, snyd, svindel og kriminalitet blandt virksomheder, der er leverandører til det offentlige.

Det er nogle af de historier,som vi har valgt at bringe her i Netavisens Pios nyhedsoverblik Aktuelt.

 

Fire kommuner får frie hænder

Som en del af aftalen om kommunernes økonomi for 2023 slipper fire kommuner i en forsøgsperiode for at være underlagt beskæftigelsessystemets normale krav.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet.

Hvilke kommuner, det drejer sig om, er endnu ikke fastlagt, men målet er, at de ”i videst muligt omfang sættes fri af statslig regulering for at gøre mere plads til kreativitet og nytænkning,” som det hedder.

I en treårig periode skal de fire kommuner have størst mulig frihed til at lave den beskæftigelsesindsats, som de mener kommer borgeren allermest til gavn.

Ved at sætte de fire kommuner fri ønsker regeringen at øge den lokale forankring og give mest mulig frihed til at lade den enkelte medarbejders faglighed blomstre, som det hedder.

Beskæftigelsesministeriet skriver, at det nuværende system med jævne mellemrum bliver beskyldt for at være regeltungt og hårdt styret af statslige proceskrav og kontrol.

Eksempelvis bruger sagsbehandlerne i jobcentrene for meget tid på at overholde kravene til at afholde samtaler og lediges pligt til at gå i aktivering.

Læs mere her.

 

Fagbevægelsen skuffet over slap udbudslov

Regeringens misser en oplagt mulighed for at gøre op med social dumping.

En ny udbudslov, som står til at blive vedtaget i Folketinget, tager ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) ikke tilstrækkeligt hånd om de enorme problemer med social dumping, forsinkelser og brudte klausuler, når det offentlige køber ind for milliarder af skattekroner.

Sådan lyder det fra FH-formand Lizette Risgaard, som mener, at alt for mange useriøse firmaer byder sig til som leverandører til det offentlige – eksempelvis indenfor rengøring, pleje, vagtområdet og madudbringning.

”Firmaer byder sig til med kunstigt lave priser og vinder udbud foran gode, ordentlige virksomheder, fordi udbudsloven er for slap. Det er et åbent sår, og det er ikke nok at sætte plaster på, men det er nu det, Folketinget har besluttet at gøre”, siger Lizette Risgaard.

Den allervigtigste mangel i den nye lov er ifølge FH, at der ikke afsættes penge til kontrol.

Kun omkring 40 procent af kommunerne har sat penge af til at kontrollere, om leverandører lever op til lovgivningens krav i forbindelse med offentlige udbud. Derfor bør kommunerne tvinges til at afsætte penge til en skrappere kontrol, lyder det fra FH.

Hvert år køber den offentlige sektor varer og tjenesteydelser for hele 380 milliarder kroner, svarende til prisen på 10 Storebæltsbroer.

Læs hele historien her.

 

Dansk aftale med Island om af styrke forsvarssamarbejde

En ny aftale mellem Danmark og Island skal styrke efterretningsarbejdet mellem de to lande blandt andet ved udveksle data om overvågning.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

”Vi står i en ekstraordinær situation med krig i Europa, hvor Europas sikkerhed er truet. Overvågningen i Arktis er en vigtig del af Forsvarets arbejde, og denne aftale vil styrke Danmarks efterretningsarbejde,” siger forsvarsminister Morten Bødskov (S) i en kommentar til aftalen.Danmark har tidligere udelukkende samarbejdet med den islandske kystvagt om eftersøgning og redning, oliespild, havmiljøulykker og fiskeriinspektion, men fremover vil også overvågning og efterretningsarbejde blive en del af samarbejdet.

 

Dansk-færøsk radar skal overvåge Nordatlanten

Danmark og Færøerne er ifølge en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet enige om opstilling af luftvarslingsradar, som skal overvåge luftrummet mellem Norge, Island og Storbritannien.

Den danske forsvarsminister Morten Bødskov (S) har sammen med den færøske landsstyremand for udenrigsanliggender Jenis av Rana underskrevet et forståelsespapir om opstilling radaranlægget, som kommer til at koste 390 millioner kroner at opstille.

”Radaren vil indgå i det samlede overblik over luftrummet i området og hvem, der opererer omkring Rigsfællesskabet. Det vil gavne fællesskabet i en tid, hvor Europas sikkerhed er truet,” siger Morten Bødskov i en kommentar.