Med 4 mia. ekstra kan vi mere end fordoble denne indsats, hvor Danmark i fællesskab løbende tilpasser og opkvalificerer arbejdsstyrken til arbejdsmarkedets behov.

Antag rent hypotetisk, at du sidder i regering for dit land. Du har netop gennemført reformer på en række områder og samlet frigjort 4 mia. kroner. Hvor kan du så investere de 4 mia. kr.?

I stedet for at brænde alle pengene af på tvivlsomme selskabsskattelettelser, har Netavisen Pio her samlet fire forslag, som man kan overveje.

1. Fordoble indsatsen for voksen-, efter- og videreuddannelse

I 2013 regner man med at bruge 3,75 mia. kr. på voksen-, efter- og videreuddannelse. Med 4 mia. ekstra kan vi mere end fordoble denne indsats, hvor Danmark i fællesskab løbende tilpasser og opkvalificerer arbejdsstyrken til arbejdsmarkedets behov.

Desværre har AMU-delen fået et lidt dårligt omdømme efter de mange hug i medierne de senere år, hvor man er kommet med eksempler på kurser som ’Find din indre fugl’. Man kan dog ikke benægte, at det er en vigtig gren af arbejdsmarkedspolitikken, som Nyrup-regeringerne opbyggede og som var med til at nedbringe den massive arbejdsløshed i starten af 90’erne.

LÆS OGSÅ: Disse brancher kan dø om få år

2. Tredoble regionernes samlede bloktilskud til regional udvikling.

I 2013 får regionerne samlet 2,24 mia. kr. i bloktilskud fra staten. Dette er en investering i den lokale indsats som regionsrådene gør for at udvikle hver deres region med henblik på at skabe en konkurrencedygtig region. De 4 mia. kr. vil så bidrage til at forbedre konkurrenceevnen gennem konkrete projekter og tiltag, der bliver iværksat af politikere med tæt kontakt til virksomhederne.

Udover at det vil give en politisk decentralisering, skal man også huske på, at en del af pengene på det regionale udviklingsområde bliver fordelt af de regionale vækstfora. Her samles det regionale erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedsparter for i fællesskab at beslutte, hvad der er brug for at gøre i deres region. Beslutningerne tages altså tættere på der, hvor problemerne og løsningerne er.

For 4 mia. kr. ekstra infrastrukturinvesteringer om året vil virkelig give et skub for både bygge/anlægsbranchen og for Danmarks konkurrenceevne i form af nedbragt transporttid og -omkostninger.

LÆS OGSÅ: Grønne afgifter dræbte ikke Dalum Papir

3. Indføre heldagsskole i hele landet

Det er en socialdemokratisk vision med en folkeskole, der giver børn lige muligheder. Heldagsskolen ses af mange som et svar på dette. Det første skridt mod dette er at øge timetallet i skolerne. Beregninger fra Kraka viser, at det vil koste ca. 5 mia. kr., hvis alle folkeskoleklasser skulle have en time mere om dagen.

De samme beregninger viser dog også, at det kan gøres markant billigere, hvis alle skoler samtidig med indførelsen effektiviseres. Vi tror ikke helt på Krakas effektiviseringer for 3 mia. kr, men for ca. 4 mia. kr. tror vi på, at vi kan få en time mere om dagen i folkeskolen for alle elever. Dette harmonerer også fint med den siddende regerings forsigtighedsprincip.

LÆS OGSÅ: Et tilbud man kun kan sige nej til

4. Elektrificere jernbanen fra Fredericia og næsten til Aalborg… Hvert år!

Regeringen fremlagde i fredags en ny togfond med investeringer for 30 mia. i elektrificering af jernbanenettet. Elektrificering af jernbanen er en miljømæssig gevinst og vil give en mere stabil drift af jernbanen. Desuden vil det gøre det nemmere at købe tog, da der er et langt større udbud af elektriske tog. Man har snakket om at elektrificere jernbanen i årtier, men har dog først nu fundet pengene.

Før fredagens togfond blev lanceret manglede man stadig helt centrale strækninger, eksempelvis Fredericia-Aalborg, som det ville koste cirka 5 mia. kr. at elektrificere. 4 mia. kr. vil således kun kunne række til ca. Randers, men det er også en del bedre end nu. Men det er jo kun 4 mia. kr. i ét år. For 4 mia. kr. ekstra infrastrukturinvesteringer om året vil virkelig give et skub for både bygge/anlægsbranchen og for Danmarks konkurrenceevne i form af nedbragt transporttid og -omkostninger.