Det viser en ny rapport fra European Union of Trade Union Institute (ETUI).

Antallet af medlemmer af en fagforening i Europa er faldet fra 40,2 millioner i 2000 til 36,1 millioner i 2016. Andelen af organiserede er faldende i næsten alle europæiske lande, men faldet er dog markant størst i Central- og Østeuropa.

I Tjekkiet er faldet i organiseringen på 32,1 procentpoint, i Ungarn på 39,6 og i Slovakiet er faldet på hele 43,7 procentpoint. I Estland er faldet 43,0 procent. det betyder, at kun 4,2 procent af arbejderne nu er organiseret i Estland.

Carsten Strøby Jensen, lektor på Sociologisk Institut i København, påpeger, at presset på lønnen har kostet fagforeningerne dyrt:

”Folk har ikke råd til at betale fagforeningskontingent. Og krisen har i mange lande bevirket, at hvis en lønmodtager bliver arbejdsløs, mister man tilknytningen til fagforeningen. I Danmark og Norden er det anderledes, da A-kasserne er tilknyttet fagforeningerne, siger han til onlinemediet Arbejderen.

Han er arbejdsmarkedsforsker med fokus på kollektive overenskomster og det europæiske arbejdsmarked.

3F: Også udfordringer for fagbevægelsen i Danmark

Forbundssekretær i fagforbundet 3F, Henning Overgaard, der blandt andet har organisering som ansvarsområde, siger at faldet i organisationsgraden på globalt og europæisk plan også udfordrer fagbevægelsen i Danmark: 

"Kikker man på verdenssamfundet, så ser vi jo at arbejdskraften globalt bevæger sig mere over landegrænserne. Det gør jo selvfølgelig, at der kommer meget mere arbejdskraft til Danmark, som ikke har kendskab til forholdene her i landet. Og der kommer arbejdere fra lande hertil, hvor der har været en langt mindre tradition for at melde sig ind i fagforeninger. Så den globale udfordring smitter jo også af på Danmark," siger Henning Overgaard til Netavisen Pio.

Udfordringen betyder, ifølge Overgaard, at fagbevægelsen i Danmark nu også skal kunne organisere mennesker med andre sprog og andre kulturer. Fagbevægelsen skal kunne bryde isen, så de nytilkomne arbejdere opnår samme tillid til fagbevægelsen, som danske arbejdere traditionelt har haft.
Henning Overgaard minder om, at det at organisere sig tidligere var noget man klarede ude på den enkelte arbejdsplads:

Her talte man med sine børn og børnebørn i det naturlige i at organisere sig i sit fags fagforening

"Tilbage i 60'erne, 70'erne og op til vi rammer 80'erne, så var der en lang tradition i Danmark for, at organisering af arbejderne skete ude på arbejdspladserne selv. Man sendte ikke fagforeningsfolk ud. Det blev klaret lokalt kollegaerne i mellem. Der var også en god kultur hjemme blandt familierne. Her talte man med sine børn og børnebørn i det naturlige i at organisere sig i sit fags fagforening. Så man talte i høj grad om organisering på de enkelte arbejdspladser og hen over køkkenbordet. Det ændrer sig op gennem 80'erne."

Overgaard: Fagbevægelsen skal være mere opsøgende

På den baggrund må fagbevægelsen i Danmark blive mere opsøgende, mener Henning Overgaard:

"Det betyder, at vi også i fagbevægelsen skal omstille fra at medlemmerne kommer af egen drift, så skal vi bruge mange flere ressourcer på at være opsøgende og understøtte organiseringen ude på arbejdspladserne. Det gør vi i høj grad i dag, men vi er nok nødt til at skrue endnu mere op for det opsøgende og understøttende arbejde."

"Det allervigtigste er at organisering igen kommer til at ske ude på arbejdspladserne. Vi kan se at de brancher, hvor man er allerbedst organisering, det er også dér hvor man har de bedste forhold," siger 3F-forbundssekretær Henning Overgaard til Netavisen Pio.

Det allervigtigste er at organisering igen kommer til at ske ude på arbejdspladserne

Som eksempler på brancher, hvor man er gode til at organisere sig ude på arbejdspladserne, nævner Henning Overgaard stilladsarbejderne og havnearbejderne:

"Og for havnearbejdernes vedkommende er der jo faktisk tilmed tale om de løse fugle. Og nogen af de nye atypiske job er netop også løse fugle. Der viser havnearbejderne vejen - at stærk organisering godt kan lade sig gøre også for løsarbejdere. Det er vejen til at få aftaler, overenskomster og rimelige forhold," understreger Overgaard.

Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og leder FH's internationale afdeling, er klar over problemerne for fagbevægelsen i Østeuropa.

”Der har i de østeuropæiske lande været en modstand mod organisering. Blandt andet på baggrund af tidligere tiders oplevelser med det tvungne fagforeningsmedlemskaber. Desuden har neoliberalismen haft en betydning, hvor dyrkelsen af de individuelle muligheder har været i højsædet, frem for det kollektive og solidariske,” siger hun til Arbejderen.