Flæskesteg banede vej for ghettoaftale

Rekonstruktion: Kom med bag de lukkede døre. Netavisen Pio har gennemgået hovedforløbet i forhandlingerne om finansieringen af regeringens ghettoplan.
Et bredt flertal i Folketinget står bag en ny aftale, som skal gøre op med ghettodannelse og parallelsamfund. Et resultat, der står i skærende kontrast til VLAK-regeringens oprindelige udspil, som fra starten bragte dem på kollisionskurs med både opposition og landets lejere.

Landets lejere tog ikke pænt imod en finansieringsmodel, hvor de skulle løfte den tungeste byrde, fordi Landsbyggefonden var udpeget som den afgørende finansieringskilde.

Men lejerne blev reddet under forhandlingerne, hvor både Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl spillede afgørende roller. Netavisen Pio har kigget nærmere på det komplicerede og tekniske forhandlingsforløb.

1. marts: Ministertopmøde i Mjølnerparken

Otte ministre fra VLAK-regeringen var troppet op i Mjølnerparken for at fremlægge en ny Ghettoplan. Den nye plan var det sjette Ghettoudspil siden 1994. Lars Løkke var således i selskab med alle relevante ministre fra sin egen regering - foruden både demonstranter, medier og et massivt politiopbud.

Her præsenterede regeringen 22 konkrete forslag og gav samtidig sit bud på en finansiering af aftalen. Særligt sidstnævnte blev stærkt omdiskuteret. I forbindelse med udspillet påpegede BL – Danmarks Almene Boliger, at regeringens udspil, der skulle finansieres af 12 milliarder kroner af midlerne fra Landsbyggefonden vil få den konsekvens, at alle andre store renoveringer i den almene boligsektor ville blive sat i stå.

4. april: Ideologiske sværdslag i finansen

Møde i Finansministeriet. Det meste af mødet gik med ideologiske diskussioner om, hvorvidt de opsparede midler i Landsbyggefonden er lejernes penge eller hvorvidt det er penge, som Folketinget kan benytte sig af. Man konstaterede en grundlæggende uenighed om fondens opgave.

Man konstaterede en grundlæggende uenighed om fondens opgave

Til stede ved mødet i Finansministeriet var Finansminister Kristian Jensen (V), Transportminister Ole Birk Olesen (LA), Jakob Heinsen (Departementschef i Transportministeriet), Kristian Thulesen Dahl (DF), Peter Skaarup (DF), Kaare Dybvad (S) og Mette Frederiksen (S).

12. april: Manglende viden og ingen giver sig

Møderne fortsætter i Finansministeriet med samme gruppe, som havde mødtes otte dage tidligere. Regeringen fremlægger en række dokumenter om Landsbyggefondens økonomi. Her er konklusionen fra Finansministeriet, at renoveringsbehovet kan holdes inden for de 2,4 milliarder kroner.

I mangel på konkret viden om renoveringsbehovet i den almene boligsektor slutter mødet, fordi tiden løber ud og flere af mødedeltagerne skal tilbage i Folketingssalen. Undervejs er det blevet diskuteret, hvorvidt der er nye måder at finde finansiering til ghettoplanen på, men ingen af parterne er interesseret i at give sig.

25. april: Regeringen giver sig over en flæskesteg i Finansministeriet

Aftenmøde i Finansministeriet, hvor de indbudte forhandlere mødes over flæskesteg og nye tanker til finansieringen. Regeringen giver sig på finansieringen ved at præsentere en række kompromismodeller, hvor ydelsesstøtten ændres lidt i forhold til, hvad den i dag. Men til sidst må Kristian Jensen kigge opgivende rundt og konstatere, at der heller ikke er flertal for dén løsning. I stedet har han et par yderligere løsningsforslag i baghånden.

Det løfter stemningen betydeligt

Her peger finansministeren blandt andet på nogle puljer på beskæftigelsesområdet, der ikke bliver brugt, satspuljen og øvrige småposter. Det løfter stemningen betydeligt. Der blev skabt udsigt til, at ydelsesstøtten helt kan forsvinde ud af finansieringen, hvilket er ønsket fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

2. maj: Kompromiset trænger sig på

Selvom regeringen har accepteret at lade ydelsesstøtten være, forsøger man i stedet at ændre opgørelsen af lånene, så Landsbyggefonden i starten skal give et større tilskud. Det bliver afvist af partierne udenfor regeringen, og i stedet enes man om kun at lave en aftale om finansiering af ghettoplanen, i stedet for en egentlig boligaftale for resten af den almene sektor. Den bliver udskudt til efteråret 2019. Formelt fordi der på det tidspunkt foreligger en analyse, men reelt måske fordi det ligger trygt på den anden side af et folketingsvalg. De røde håber på et andet flertal til den tid, mens de blå håber at undgå at skulle bøvle med sure lejere op til valget.

De røde håber på et andet flertal til den tid, mens de blå håber at undgå at skulle bøvle med sure lejere op til valget.

I forhold til kredsen fra de tidligere møder er også Finansministeriets departementschef Martin Præstegaard med, ligesom Dansk Folkeparti har taget finansordfører Rene Christensen med i stedet for partiformand Kristian Thulesen Dahl.

8. Maj: Bred enighed om finansiering – redder lejernes penge

I slutfasen udvides deltagerkredsen betragteligt således, at også Den Radikale partiformand Morten Østergaard (RV), samt SF formand Pia Olsen Dyhr (SF) og gruppeformand Jakob Mark (SF) deltager. Alle nikker til den foreliggende aftaletekst.

På den baggrund kan regeringen senere samme eftermiddag fremlægge en ny model for finansiering af ghettoudspillet, som nyder bred opbakning i Folketinget. Lejerne i de almene boliger kom alligevel ikke til at hænge på hele regningen for kampen mod ghettoer og parallelsamfund.

Regeringen, Socialdemokratiet, De Radikale, Dansk Folkeparti og SF står bag en løsning om at om at lade satspuljen og ubrugte midler fra beskæftigelsesområdet bidrage til finansieringen af de initiativer i ghettoudspillet, der retter sig mod skoler og daginstitutioner. Aftalen betyder dog stadig at lejerne skal betale 10 milliarder kroner fra Landsbyggefonden, men præcis som lejerne havde krævet, kommer det beløb alene til at gå til renovering af de almene boliger.

 

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook