Flerdobling af sager om seksuel chikane hos HK

Næstformand hos HK Privat, Anja C. Jensen, betegner godtgørelser til ofre for sexchikane som "latterligt lave"
Men debatten raser om seksuel chikane, sexisme og grænseoverskridende adfærd særligt inden for medie- og kunstverdenen, så oplever HK i øjeblikket en flerdobling af sager om seksuel chikane.

Tidligere landede der årligt 1-2 sager om seksuel chikane hos HK’s juridiske kompetencecenter. Men siden 1. januar 2019 er der oprettet hele 17 sager. Sager, der bunder i henvendelser fra medlemmer, som HK’s jurister vurderer, at der er så meget chikane i - og beviser for - at de skal føres videre.

Det skyldes ikke mindst et forøget fokus på området hos HK og i samfundet som helhed siden MeToo-bevægelsen, der startede i oktober 2018.

“Det handler nok om, at vi med de senere års markante fokus på emnet har fået et tydeligere sprog for, hvordan vi taler om seksuel chikane,” siger Maria Rasmussen til til HK Privatbladet, der er advokat i HK’s juridiske kompetencecenter med særligt ansvar for sagerne om seksuel chikane.

det er stadig et enormt svært og tabubelagt emne

“Den seksuelle chikane kommer ofte først frem, når vi spørger ind, for det er stadig et enormt svært og tabubelagt emne. Meget ofte er den seksuelle chikane camoufleret som noget andet, for eksempel stress eller en uberettiget afskedigelse. Så det handler også om, hvordan vi som fagforening møder medlemmerne, som henvender sig,” understreger Maria Rasmussen.

 

 

Store personlige konsekvenser

Skal Maria Rasmussen sammenfatte de 17 sager, som har ligget på hendes bord, er der et par kendetegn, der går igen. Ikke mindst, at den seksuelle chikane rammer ofrene voldsomt.

Det har for alle sammen haft meget, meget store personlige konsekvenser

“Det har for alle sammen haft meget, meget store personlige konsekvenser. Altså behov for psykologisk behandling og i flere tilfælde diagnoser med posttraumatisk stress. Ligesom alle på den ene eller anden måde er havnet uden for arbejdsmarkedet i en kortere eller længere periode. For de har alle måttet forlade deres arbejdsplads - enten presset ud, afskediget eller på grund af sygdom, fortæller Maria Rasmussen.

Det er et billede, Lene Sheila Gjørup genkender. Hun er erhvervspsykologisk konsulent og supervisor i CopenPsyk og har i mere end 10 år været privatpraktiserende terapeut for blandt andet ofre for seksuel chikane.

“Det er min erfaring, at mange får psykologiske symptomer, som sætter sig fast og mærker dem for livet. Det kan være enormt svært at stå frem med sine oplevelser. Men det er afgørende, at man handler på sine fornemmelser og intuition. For de, som venter og tøver og måske går i en overbelastet situation gennem flere år, er særlig hårdt ramt," siger Lene Sheila Gjørup til HK Privatbladet.

For de, som venter og tøver og måske går i en overbelastet situation gennem flere år, er særlig hårdt ramt

Forlig på op til 150.000 kroner

Et andet fællestræk ved de 17 sager om seksuel chikane er, at den seksuelle chikane er foregået over længere tid. Vi er ude over klicheen om et enkelt klap i numsen på sekretæren eller en enkelt lige lovlig upassende kommentar ved julefrokosten.

Det er alle sammen længere forløb, oftest med både verbal, nonverbal og fysisk chikane, som er eskaleret løbende

“Det er alle sammen længere forløb, oftest med både verbal, nonverbal og fysisk chikane, som er eskaleret løbende, og hvor det er summen af mange mindre hændelser, som enkeltvis måske ikke har lignet noget særligt, men som tilsammen har ramt offeret ekstremt hårdt," forklarer Maria Rasmussen.

Pt. er kun én af sagerne færdigbehandlet i retssystemet. Andre sager afventer retsbehandling, mens der i andre af sagerne er indgået forlig.

“HK har en interesse i at føre de her sager til domstolen for dels at styrke retspraksis på området, dels at sætte maksimalt fokus på problemstillingen. På den anden side har vi indgået forlig i stedet for at føre en retssag, fordi det kan give markant højere godtgørelser til de berørte medlemmer, højere end nogensinde tidligere. Helt op til 150.000 kroner. Det er formentlig væsentligt højere, end det ville have været muligt at sikre medlemmet i en retssag," konstaterer Maria Rasmussen.

Godtgørelser er meget lave

Historisk har den gennemsnitlige godtgørelse til ofret nemlig ligget hele nede på omkring 25.000 kroner. Ved seneste stramning på området, som trådte i kraft i 2019, blev det i lovgivningen betonet, at godtgørelserne ved seksuel chikane skulle stige - så ambitionen fra politisk hold er gennemsnitligt 33.000 kroner.

"Men det er jo fortsat et latterligt lille beløb," siger Anja C. Jensen, der er næstformand for HK Privat, til HK Privatbladet.

Penge gør dig ikke hel igen, men godtgørelsen er med til at vise, at vi som samfund tager dig seriøst

"Niveauet skal være et redskab til at forebygge, og jeg så rigtig gerne en lovgivning, der fjerner enhver tilskyndelse til at udøve seksuel chikane. Mennesker går i stykker her; hvordan kan vi taksere det så lavt? Penge gør dig ikke hel igen, men godtgørelsen er med til at vise, at vi som samfund tager dig seriøst, og at der også økonomisk er et sikkerhedsnet for dem, som vælger at stå frem med de her sager. Hvis det stod til mig, skulle ingen af disse godtgørelser være på mindre end et sekscifret beløb," understreger Anja C. Jensen.

Ifølge Anja C. Jensen er det helt afgørende, at arbejdsgiverens pligt til at foretage sig noget for at forhindre seksuel chikane bliver skærpet. Hidtil har danske domstole tolket reglerne sådan, at arbejdsgiverne kun har haft handlepligt efter, at de har fået kendskab til konkrete episoder. Men en ny dom fra byretten har fastslået, at handlepligten også gælder i forhold til forebyggelse af seksuel chikane, før der er sket noget. Afgørelsen er dog anket, så sagens endelige udfald er endnu uafklaret.

Det er og må være et uomgængeligt krav til det sunde og sikre arbejdsmiljø, at det er chikanefrit

"Det er helt afgørende, at vi får stadfæstet det princip. Det er og må være et uomgængeligt krav til det sunde og sikre arbejdsmiljø, at det er chikanefrit – og derfor skal en arbejdsgiver kunne holdes direkte ansvarlig, hvis du ikke kan påvise, at det har gjort tilstrækkeligt for at forebygge det. Det vil virkelig batte noget i forhold til at motivere til italesættelse af problemet og reel forebyggelse," siger Anja C. Jensen.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce