Flere børn fra eliten går på privatskole – også uden for storbyerne

I 2009 gik 13,2 procent af eleverne i 1. klasse på en fri- eller privatskole, mens det i 2019 gælder for 17,7 procent.
Foto: Herlufsholm Skole
Herlufsholm Skole
På tværs af hele landet er der siden 2009 flere familier, som vælger at sende deres børn i en fri- eller privatskole frem for folkeskolen.

I 2009 gik 13,2 procent af eleverne i 1. klasse på en fri- eller privatskole, mens det i 2019 gælder for 17,7 procent. Samme billede tegner sig i udskolingen, hvor stigningen er gået fra 15,9 procent til 21,3 procent i 8. klasse.

Samme billede tegner sig i udskolingen, hvor stigningen er gået fra 15,9 procent til 21,3 procent i 8. klasse

Det fremgår af en ny analyse, “Flere børn fra eliten går på privat-skole – også uden for storbyerne”, udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Blandt eleverne i 1. klasse har stigningen været størst uden for de store byer. Land-, provinsby- og oplandskommunerne står for de største stigninger.

Det er især børn fra eliten, der går på fri- eller privatskole. Det er en tendens, der ses i alle kommunetyper, men i landkommunerne er det mest udtalt.

Blandt børn fra eliten er det omkring hver tredje i landkommunerne, der går på fri- eller privatskole, når man ser på 1. klassetrin.

I landkommunerne er andelen af børn fra eliten (31,5 procent) næsten dobbelt så høj som andelen af børn fra arbejderklassen (16,9 procent).

Analysens hovedkonklusioner 

  • Over hele landet er andelen af elever, der går på fri- eller privatskole, steget siden 2009. Stigningen har dog været størst uden for de store byer.
  • Udviklingen er sket samtidig med, at der er lukket folkeskoler i store dele af Danmark. Siden 2007 er hver femte folkeskole forsvundet. Antallet af folkeskoler (ekskl. specialskoler) er faldet fra ca. 1.600 til 1.260, hvilket svarer til et fald på 21 pct. Modsat går det antallet af fri- og privatskoler, som sideløbende som er steget fra knap 500 til 550. Det er en stigning, som svarer til 10 pct.
  • Ser man på eleverne i 1. klasse, har udviklingen betydet, at der nu er relativt flere børn, der går på privatskole i landkommunerne end i hovedstadskommunerne. I 2019 var det hver sjette elev i 1. klasse i hovedstadskommunerne, der gik på privatskole, mens det var hver femte i landkommunerne. •Det er især børn fra overklassen og den højere middelklasse, der går på privatskole. Det er en landsdækkende tendens.
  • Den stigende andel, der vælger fri- og privatskolerne uden for storbyerne, er primært er drevet af børn fra overklassen og den højere middelklasse.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Blev Mette Frederiksens datter ikke også sat i privatskole?.

Hvis man holder af sine børn, lader man den ikke gå i folkeskolen!

Folkeskolen er en stærk kulturbærende institution, som bidrager til fællesskabsfølelse og kendskab til hinanden. Alle klasser mødes der.Når man går på privatskole, vælger man selv (og skolen vælger) klassekammerater. Det vil på sigt medvirke til en opdeling af samfundet - som f.eks i UK. Den enkelte samfundsklasse har egne værdier og kender kun personer med samme værdier. Hvis folkeskolen ikke fungerer optimalt- ja så må der tiltag til i de enkelte klasser og skoler for at opnå dette. Som det er nu, får folkeskolen sværere og sværere opgaver med færre ressoucer.Her hjælper kun ressourcer og ikke tågede og luftige og inkompetente visioner der blot dybest set prøver at få lærerene til at yde endnu mere. Kan de ikke det, så er det deres personlige problem.Få elever med problemer i en klasse, hvor størstedelen af elever er almindelig fungerende er en overkommelig og seriøs opgave, som enhver lærer vil løse med stolthed.Udviklingen bør vendes, at opdelingen af skolerne i overklasse og underklasseskoler stoppes. (AE har undersøgt og påvist denne opdeling)

En skuffende svag analyse fra AE om udviklingen af Fri- og Privatskoler. Og vi får heller ikke lov til selv at drage vores egne konklusioner. De rå tal om, hvor mange der på landsplan vælger at sætte deres børn i andre skoler end folkeskolen fortæller os nærmest ingenting. Og at slå friskoler og privatskoler sammen i en kategori er i bedste fald misvisende. De vigtige tal får vi ikke lov til at se: fx forholdet mellem lukning og fusionering af lokale folkeskoler og opstart af nye private skoler, andelen af fremmedsprogede elever i den lokale folkeskole, klassestørrelserne i den lokale folkeskole, lokale nedskæringer og besparelser på skoleområdet, regionale forskelle, sammenhænge med strukturelle forhold på arbejdsmarkedet - for arbejdere.

Socialdemokraterne ønsker at indoktrinere vores børn i folkeskolen, alle andre alternativer skal bekæmpes med alle midler!

Savner blot en smule refleksion, over hvorfor så mange vælger folkeskolen fra ! Bh 🌹🌹🌹

Annonce