Annonce

Flere danskere sættes på gaden

På bare et år er antallet af mennesker der sættes ud af deres lejebolig steget med næsten 10 procent. Lavere ydelser får skylden
Efter en årrække hvor stadig færre mennesker er blevet tvunget ud af deres lejebolig, er tallet igen stigende. Ifølge tal fra Domstolsstyrelsen, så blev 2.306 sat på gaden i 2017. Det er en stigning på 9 procent i forhold til året før.

Stigningen i udsættelser sker i en periode, hvor beskæftigelsen ellers er steget markant. Hos boligselskaberne begrunder man stigningen med de stramninger af ydelser, blandt andet kontanthjælpsloft, 225-timers regel og integrationsydelse. Det har presset økonomien hos mange lejere, som altså ikke kan betale deres husleje.

Et af de steder, hvor fogeden har måtte rykke ud flere gang sidste år, er hos Retten i Hjørring, hvor man har gennemført 44 procent flere udsættelser. Ifølge Boligselskabernes Landsorganisations lokalafdeling i Nordjylland, så peger pilen entydigt et sted hen.

”Jeg tolker det som om, at de borgere, der er afhængige af kontakthjælp og offentlige ydelser, er utrolig pressede på deres økonomi,” fortæller Bjarne Walentin, der er formand for BL - Danmarks Almene Boliger i Nordjylland, til DR.

Samme vurdering lyder fra Mads Blistrup, der er næstformand for Dansk Socialrådgiverforening i Nordjylland. Pengene er simpelthen sluppet op for flere, lyder det.

”Grunden til, at vi først ser det stigende antal udsættelser nu, er, at folk har forsøgt at få tingene til at hænge sammen, så de kunne betale deres månedlige husleje. Men nu er der ikke mere at trække på, og derfor ser vi desværre et stigende antal fogedudsættelser,” siger han til DR.
Minister: Ingen klar sammenhæng

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) mener ikke, at der er en klar sammenhæng mellem lavere ydelser og stigningen i antallet af udsættelser, som han kalder ”en lille stigning”.

”Jeg kan ikke give nogen endelig forklaring på, hvorfor der er tale om en lille stigning fra 2016 til 2017. Men der er ikke noget for mig i de tal, der på nogen måde dokumenterer, at det skulle være kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen, der skulle være skyld i den udvikling,” siger han til Politiken.

Det er en lidt mere tilbageholdende tilgang til tallene end sidste år, hvor ministeren lod mene, at tallene meget klart dokumenterede, at kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen ikke havde haft nogen effekt.

”Vi har nu et godt grundlag for at sige, at det skrækscenarie, der blev malet op, ikke holdt vand,” sagde samme Troels Lund Poulsen sidste år til Politiken, hvor han uddybede.

”For hver måned, der går, kommer der mere og mere fast dokumentation for, at den skræmmekampagne, der blev ført, ikke er rigtig. Jeg sætter ikke to streger under og siger, at der ikke kan komme nogle skvulp undervejs.”

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet