Ny vælgerdagsorden kan gavne populister

Højrepopulistiske partier står stærkt i lande, hvor der er fokus på immigration. Der er dog betydelige forskelle landene imellem.
Jo mere optaget folk er er af indvandrerspørgsmålet, jo større opbakning til de populistiske og indvandringskritiske partier. Det viser en kortlægning, som Netavisen Pio har foretaget.

Som Tænketanken Europa for nylig kunne fortælle, så er der de seneste år sket et markant skifte i europæernes syn på, hvilke opgaver der er de vigtigste for EU. Hvor det op til Europa-Parlamentsvalget i 2014 var spørgsmål om økonomi og beskæftigelse, som toppede europæernes bekymringer, så er de emner i 2017 overhalet af spørgsmålet om immigration og terrorisme.

Netavisen Pio har set nærmere på fordelingen i de enkelte lande blandt de 15 ”gamle” EU-lande. Danmark ligger sammen med Holland helt i toppen. I Danmark mener hver anden, at immigration er en af de væsentligste udfordringer. I bunden ligger Portugal, her er det kun hver femte, som ser immigration som en af de to vigtigste udfordringer.

Populister står stærkt i lande med fokus på immigration
Nedenfor er tallene sammenlignet med opbakningen til de partier, der går under betegnelsen ”højrepopulister”, og som især markerer sig ved at have EU- og indvandringsmodstand på programmet. Som det fremgår, så er der en nogenlunde sammenhæng, som dog ikke er voldsomt statistisk stærk.

Der er dog enkelte undtagelser. I Irland, Portugal og Spanien er der ikke noget nationalt, højreorienteret populistisk parti af betydning, selvom mellem 20 og 32 procent af vælgerne ser immigration som en af de to største udfordringer.

I Storbritannien mener 32 procent af indbyggerne, at immigrationer er et af de to vigtigste emner. Men her er det indvandringskritiske parti UKIP nærmest kollapset, og partiet fik ved sidste års valg til det britiske parlament blot 1,8 procent af stemmerne.

I Østrig ’overpræsterer’ højrepopulisterne i forhold til, hvor stor en andel af vælgerne som vægter immigration som et af de vigtigste emner. Det samme er i mindre grad tilfældet i Frankrig, Sverige og Italien.

I Italien kunne man have overvejet af medregne Den Femstjernede Bevægelse (M5S). Partiet medregnes sædvanligvis ikke til gruppen af højrepopulistiske partier, men har både strammere immigrationspolitik og EU-skepsis på programmet. I så fald ville andelen af ’populiststemmer’ her komme over 50 procent, og Italien ville skille sig voldsomt ud fra de øvrige lande.

Dansk Folkeparti underpræsterer
Mens Sverigesdemokratana i Sverige altså ’overpræsterer’ i forhold til hvor optaget svenskerne er af immigrationsspørgsmål, så ligger Dansk Folkeparti i Danmark faktisk en smule under, hvad man kunne forvente, når man ser i forhold til tendensen rundt omkring i Europa.

45 procent af svenskerne ser immigration som et af de to vigtigste emner, mens hele 20,5 procent af svenskerne ifølge en meningsmåling ved årsskiftet støttede op bag Sverigedemokraterna. Til sammenligning var det ifølge en anden meningsmåling kun 17,1 procent der støttede op bag Dansk Folkeparti, selvom hele 52 procent af danskerne nævner immigration som et af de to vigtigste emner.

En forskel, som muligvis kan afspejles i, at de etablerede partier i Danmark har været mere optaget af at finde løsninger på immigrationsudfordringerne end de etablerede partier i Sverige.

Sådan gjorde vi
Følgende partier indgår undersøgelsen: i Alternative für Deutschland (Tyskland), UK Independence Party (Storbritannien), Front National (Frankrig), Lega (Italien), Dansk Folkeparti (Danmark), Sverigedemokraterna (Sverige), Partij voor de Vrijheid (Holland), Perussuomalaiset (Finland), Freiheitliche Partei Österreichs (Østrig), Laïkós Sýndesmos – Chrysí Avgí (Grækenland), Anexartitoi Ellines (Grækenland) og Vlaams Belang (Belgien). Der er ikke medtaget partier fra Irland, Portugal eller Spanien.

Har der været valg i 2017 eller 2018, så er det valgresultatet, som er brugt i undersøgelsen. Har der ikke været valg, så er der anvendt en meningsmåling fra årsskiftet 2017-2018.


placeholder

Annonce