Flere får Arne-pension i kortere tid
Flere får Arne-pension i kortere tid
Nye tal viser, at færre får tildelt den maksimale periode med Arne-pension. 3F kalder udviklingen bekymrende og efterlyser en udvidelse af ordningen
Flere får Arne-pension i kortere tid end tidligere.
Det viser de nyeste tal fra Jobindsats, der gælder for tredje kvartal af 2025, som Fagbladet 3F omtaler.
Af alle, der får tilkendt Arne-pension, er det ifølge tallene kun omkring hver fjerde, der får det tilkendt i den maksimale periode på tre år – Til gengæld bliver omkring hver tredje kun tilkendt ét år på ordningen.
Tre år forinden var billedet næsten det omvendte.
Udviklingen bekymrer arbejdsmarkedsøkonom i 3F Jesper Grunnet-Lauridsen, siger han til Fagbladet 3F.
Ifølge ham er det ikke kun varigheden, der er et problem. Det er også bekymrende, at færre end ventet gør brug af ordningen.
Pension tilbage på bordet
Tallene kommer samtidig med, at pension og tilbagetrækning igen er et politisk tema i forbindelse med forhandlingerne om en ny regering.
Arne-pensionen, der officielt hedder tidlig pension, blev indført for at give mennesker med lange arbejdsliv mulighed for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.
Men ordningen er aldrig blevet så udbredt, som politikerne oprindeligt forventede.
Læs også:Manden, der har lagt navn til Arne-pensionen: "Jeg stemmer socialdemokratisk”
En af forklaringerne kan være, at ydelsen er for lav. Under valgkampen viste en rundspørge blandt 3F’ere ifølge Fagbladet 3F, at næsten ni ud af ti mente, at Arne-pensionen var for lav til at være attraktiv.
Samtidig har flere ansøgere haft svært ved at dokumentere deres anciennitet på arbejdsmarkedet. Det gælder blandt andet, hvis gamle beviser er forsvundet, eller hvis tidligere orlovsordninger ikke tæller med i optjeningen.
Den slags rammer ifølge 3F især kvinder.
Ekspert peger på tekniske forklaringer
Der kan dog også være mere tekniske forklaringer på, at færre får tre år på ordningen.
Martin Stabell, seniorkonsulent i Ældre Sagen, peger over for Fagbladet 3F på, at nogle af de ældste årgange tidligere blev kompenseret for, at de ikke havde fået indbetalt ATP som 16- og 17-årige.
ATP-indbetalinger bruges som grundlag for at opgøre anciennitet på arbejdsmarkedet.
Den kompensation kunne give op til 1,25 ekstra år oven i ancienniteten. Men den ordning er nu udløbet, i takt med at den ikke længere er relevant.
Ifølge Martin Stabell kan det have betydet, at flere tidligere nåede op på de tre år.
3F vil have ordningen udvidet
Hos 3F er konklusionen klar: Arne-pensionen skal gøres bedre og lettere at få, for i dag er det for svært, siger Jesper Grunnet-Lauridsen til Fagbladet 3F:
“Arne-pensionen er blevet for svær at få. Vi skal både udvide ordningen og fjerne de barrierer, der gør, at flere får nej, og at den tildeles i kortere tid. Desuden skal kønsskævheden væk.”
Læs også:S vil gi’ Arne-pensionen et kæmpe boost: Fagbevægelsen kan nærmest ikke få armene ned igen
Socialdemokratiet fremlagde under valgkampen en plan om en opgradering af Arne-pensionen under overskriften “En mere retfærdig pension”.
De vil udvide Arne-pensionen til at omfatte flere faggrupper og forlænge ordningen fra tre til seks år, og så vil de forhøje selve ydelsen med 3.000 kroner om måneden.
Om Socialdemokratiets planer bliver en realitet kommer i høj grad til at afhænge af den nye og endnu ukendte regeringskonstellation.
Kommentarer
Mon ikke at årsagen til at…
Mon ikke at årsagen til at der er færre der går på Arnepension, skyldes at pensionen er det samme som folkepension og at det nu er indført at man ikke bliver trukket i sin folkepension selv om man fortsætter med at arbejde efter man har nået pensionsalderen, det gælder jo ikke for Arnepensionen så vidt jeg er orienteret.
Tilføj kommentar